Liv og død på et stykke A4-papir

INTERVIEW: Den internationale kunstverden er ved at få øje på danske Peter Callesen, der beskæftiger sig med barndommen og syndefaldet i sine papirklip

Peter Callesen ses her bag værket "Tower of Babel". Kunstnerens poetiske papirklip vækker opmærksomhed verden over.  Foto: Leif Tuxen.
Peter Callesen ses her bag værket "Tower of Babel". Kunstnerens poetiske papirklip vækker opmærksomhed verden over. Foto: Leif Tuxen.

Fra et enkelt stykke hvidt A4-papir rejser sig en eventyrlig borg, komplet med fem tårne, vimpel, port og skydehuller. Helt sikkert en konge værdig og dog ikke større, end at man kunne tage det med i lommen. Hvis ikke det var fordi, at det så ville blive mast fladt under lommeuld. I det flade papir rundt om borgen kan man se udskæringen af dens negative form – som et klippeark, hvor motivet allerede er klippet ud og foldet sammen.

Den lille papirborg er et værk af den danske kunstner Peter Callesen, født 1967, uddannet på Goldsmiths College i London og netop nu udstillingsaktuel i galleri Helene Nyborg Contemporary, et nyt galleri i et af den københavnske bydel Valbys mere rå industrikvarterer. Der er dog ikke noget råt over Callesens værker. De mange skrøbelige papirklips-skulpturer, der i løbet af de sidste par år har bragt kunstneren ind ikke bare i den danske, men også den internationale kunstscenes søgelys. Tværtimod. Callesens forfinede papirklip fremstår med stor poetisk kraft. Et drømmende univers af sommerfugle, blomster, trolde, fuglefjer og snekrystaller, der træder frem i lavmælte fortællinger om tragedie og komedie, opført på et helt ordinært stykke hvidt A4-papir.

– Jeg tror, at det, der fascinerer mig ved A4-papiret er, at det er så ordinært. Det er jo et format, vi alle kender, og som vi på trods af, at vi burde leve i et papirløst samfund, konsumerer i store mængder hver dag. A4-papiret er så tæt på ingenting, som man kan komme, og det giver mig som kunstner en stor frihed til at komme med historier og dramaer og romantiske landskaber, siger Peter Callesen, da Kristeligt Dagblad møder ham en iskold martsdag i hans atelier på Amager.

De historier, han henviser til, er dem, man finder foldet ud og foldet op i hans værker. Visuelle ordspil og korte sekvenser, der dog ofte rummer stor erkendelse. Ofte med et tragisk element.

– Generelt kan man sige, at der er en vis tragik i mine ting; det er vel fordi, det er en del af livet, af det at leve. Der er altid en forskel mellem idealbilledet og virkeligheden. Som for eksempel i værket "Outline of a Skeleton", hvor den negative form viser en mand, mens den positive, det som er klippet ud, er et skelet, som falder ud af manden. Det er jo et klassisk memento mori billede, siger Peter Callesen og fortsætter:

– I mange af mine ting er der sådan et "fald", men det er fordi, at det egentlig først er i faldet, at tingene bliver interessante, at de bliver levende, eller virkelige eller tredimensionale. Hvis man skal tale bibelsk, er der også en parallel til Syndefaldet – det er også først i syndefaldet, at skabelsen i virkeligheden sker, det er der, Adam og Eva bliver seksuelle væsener. Det er der, de erkender deres skyld, og det er der, de bliver jaget ud i verden og ud i livet.

Ud over disse memento mori motiver er der også mange barndomsmotiver i dine værker, kongeslotte og hængebroer – hvad betyder de for dig?

– Barndommen er jo et symbol på et sted, hvor man har lov til at drømme og måske være lidt irrationel. Det er helt klart en romantisering af barndommen, som jeg er ude i, og det er også et nostalgisk projekt, men der ligger jo også hele tiden det uafvendelige i det. For mig handler det om den umulige tilbagevenden til barndommen og på den måde er der også et tab i det.

Hvorfor maler du ikke bare?

– Jamen, jeg tror ikke, det er så bevidst et valg. Jeg tror det er lidt af en tilfældighed. Måske er papirklippet lidt tættere på noget legende. Jeg synes også det er enormt befriende bare at kunne tage et nyt stykke papir. Det er ikke så forpligtigende, som hvis man står over for et stort lærred, man skal til at male på. Jeg kan jo også enormt godt lide at lave det; det kildrer i mine fingre. Og jeg synes også, at der er en magi i, at det er muligt at transformere noget todimensionalt til noget tredimensionalt.

Magi eller ej, så er det jo ikke en fuldstændig spontan praksis du arbejder med. Hvordan kommer du fra ide til færdigt værk?

– Jeg sidder og skitserer og skærer lidt, og tit laver jeg figuren i flamingo, som jeg beklæder med tape, som jeg skærer op og folder ud, så jeg på den måde får den flade form af den tredimensionale form. Men derudover er der selvfølgelig også noget kompositorisk i at finde ud af, hvordan figuren passer ind på arket. Det er jo små fortællinger, jeg kommer med, men der ligger jo også en fortælling i måden, skulpturerne er lavet på. Det her med at den positive form er opstået af den negative. Det har selvfølgelig med noget helt basalt at gøre, at det først er, når noget er væk, at man lægger mærke til det. Jeg vil da heller ikke være bleg for at kalde dem eksistentielle.

Liv og død på et A4-ark?

– Ja. Jeg sidder også og tænker på det som Per Højholt vist har sagt, at kunsten er en genkendelse af noget, man ikke har set før. Det gælder jo dels i forhold til det faktum, at det er et A4-papir, som vi alle sammen kender, men som man ser på en anden måde. Men også i overført betydning, at man måske i mine papirklip genkender nogle betingelser for, hvordan det er at leve.

Så vi skal også lære af dem?

– Meget kunst udspringer, i hvert fald for mig af oplevelsen af, at verden ikke er, som vi forventede, den ville være. At der er en kløft, som man prøver at fylde ud med en form for mening, erkendelse – eller papirklip.

Siger Peter Callesen med en lille latter, som man dog ikke skal tage fejl af. For er hans papirklip morsomme, er de også alvorlige. Alvorligt morsomme, som al god tragi-komik og megen god kunst. Peter Callesen udstiller til efteråret på Shanghai Biennalen. I Danmark kan man se mere til ham i 2007, hvor han skal lave en stor udstilling for børn, som vises i Kunsthallen Brandts i Odense og i Nikolaj Udstillingsbygning i København.

Peter Callesen: Alive, But Dead Helene Nyborg Contemporary. Carl Jacobsens Vej 16, opgang 6, 2. sal, Valby. Udstillingen kan ses indtil den 12. april, tirsdag-fredag 12-17, lørdag 12-15

kultur@kristeligt-dagblad.dk