Prøv avisen

Livet efter Kipling

Bogomslag: Den brune mands byrde af Hassan Preisler.

114 år efter, at Rudyard Kipling besang den hvide mands civilisationsfremmende byrde, fortæller Hassan Preisler humoristisk og alvorligt om den brune mands byrde

Nogle mennesker får oftere end andre spørgsmålet: Hvor kommer du fra? De bliver spurgt, fordi deres hudfarve afviger fra dansk standard. Spørgsmålet er ikke negativt, men for den tilspurgte, der måske er født og opvokset i Smørumnedre, kan det opleves som krænkende og betvivlende ens ret til at være her.

Hvis man har en anden hudfarve end dansk standard, vil man opleve at blive visiteret oftere i lufthavne og tog. Hvis man tilmed har et navn af mellemøstlig herkomst, vil man også opleve, at dette navn kan påvirke medmenneskers syn på én. Mennesket sorterer i kasser og kategorier, når de betragter deres medmennesker. Det gælder race, det gælder køn, social herkomst, religion og meget mere.

En af kasserne, som efter krigen mod terrors proklamation dagligt understøttes af medierne, er den potentielle terrorist. Den potentielle terrorist er mørk og har et mellemøstligt navn. Den potentielle terrorist er højst sandsynlig en mand.

På den anden side af frygten har vi dyrkelsen af det eksotiske. En høj, mørk mand er attraktiv på det seksuelle marked. Og en høj, mørk mand, der mestrer sproget og kan tale de marginaliseredes sag, er også attraktiv inden for kulturindustrien, det politiske liv, medierne. Så længe den høje, mørke mand ikke går over den usynlige grænse og bliver for meget. Afregningen er kontant: Du kunne godt tage og vise lidt mere taknemmelighed over, at du overhovedet kan få lov at være her i landet.

LÆS OGSÅ:Donorbørn i raffineret plot

Sætningen står at læse i Hassan Preislers roman Brun mands byrde. Det er den ellers elskelige mormor, Else, der en dag under en ophedet familiesammenkomst lukker den ud over for Hassan Preislers far. Ingen af os er mere tolerante over for vores medmennesker, end at vi kan fanges på det forkerte ben og generalisere.

Hassan Preisler er skuespiller, instruktør, foredragsholder med meget mere. Han er også andengenerationsindvandrer, et resultat af mødet mellem en pakistansk mand og en dansk kvinde.

Romanen Brun mands byrde er en form for selvbiografi, mere essay end roman, der ikke mindst kredser omkring emnerne identitet og repræsentation. Fortalt hulter til bulter i form af små hæsblæsende nedslag uden punktummer. Formen er trættende og monoton, og jeg tror, Preisler havde vundet ved at bryde den.

Brun mands byrde er ikke en klagesang eller en offerfortælling. Men derimod en undersøgelse af både brune og hvide menneskers selv- og verdensforståelser. Skrevet med stor humor, selvironi og kærlighed. Brodden kan på den ene forpustede side rettes mod den kulturindustri, der bare elsker at have en mørk mand med på konferencen, og på den anden fortvivlede side mod de autonome, der laver optøjer til et privat bryllup, kun fordi brudens mor hedder Pia Kjærsgaard.

På forsiden figurerer forfatteren iklædt kostumet fra Lille sorte Sambo: den nye, røde jakke, de nye, blå bukser og de nye, lilla sko, som han må afgive til de vilde tigre, men siden vinder tilbage, smart som han er.

Lille sorte Sambo blev skrevet af en hvid kvinde i 1899, og Sambo er ikke en afrikansk dreng, som han fejlagtigt er blevet læst som, men en indisk dreng, og bogen handler ikke om sorte mennesker, men om, at den kloge narrer de mindre kloge, ligesom den indfører noget så skønt som tigersmør.

I Hassan Preislers roman hader det unge alter ego Lille sorte Sambo af et godt hjerte. Mens den ældre forfatter indser, at man ikke fjerner menneskers stereotype måder at gøre sig billeder af andre mennesker på, også de sorte og brune, ved at fjerne den slags bøger, der tilmed er fra en anden historisk tid. Derimod kan man omfavne stereotyperne og vende dem om, lege med dem, hvorved de bliver helt tydelige for alle.

kultur@k.dk