Prøv avisen

Livet efter livet på Den Kongelige Opera

"Der er kog i gryden. Man kan ikke bare sidde og klage over, at der ikke sker noget. Vi må gøre noget selv," siger Gitta-Maria Sjöberg om livet efter karrieren på Det Konge-lige Teater. Foto: Thorkild Amdi.

Gitta-Maria Sjöberg er sopran på Den Kongelige Opera og nærmer sig den alder, hvor man som sanger pensioneres fra operaens solistensemble. Men pensioneringen behøver ikke at betyde karrierestop, og fra udlandet er der allerede nu bud efter Gitta-Maria Sjöberg

Kiloene er raslet af hende under prøverne på Lady Macbeth fra Mtsensk, der netop har været opført på Göteborgoperaen. Gitta-Maria Sjöberg sang for første gang hovedrollen som den kærlighedshungrende husmor Katerina i Sjostakovitjs berømte opera, som Stalin sortlistede. Den svensk-danske sopran har ikke turdet kaste sig ud i det halsbrækkende sopranparti før nu. Opsætningen i Göteborg var af den efterspurgte instruktør Graham Vick, og han kræver noget ekstra af sine sangere. Denne mand har en helt særlig stjerne hos Gitta-Maria Sjöberg.

LÆS OGSÅ: Den højere enhed i "Tosca"

Men til daglig har hun ikke sin gang på Göteborgoperaens innovative scene, som hun selv betegner den. Gitta-Maria Sjöberg er en af Den Kongelige Operas 30 sangsolister. Det er ikke usædvanligt for medlemmer af solistensemblet at have opgaver uden for huset. Og da pensionsgrænsen går ved 56 år, gør man som sangsolist klogt i at have freelanceopgaver ved siden af. For Gitta-Maria Sjöberg er 2012/13 sidste sæson i solistensemblet. Men det har hun ikke sved på panden over. Man kan godt have en løsere tilknytning til teatret efterfølgende, og de seneste 15 år har hun også optrådt på udenlandske scener, mens hun har været ansat på Den Kongelige Opera.

Hvordan har du det med udsigten til, at næste sæson er din sidste som ensemblesolist?

Det er selvfølgelig lidt ærgerligt, men det er jo på den anden side ikke sikkert, at jeg stopper fuldstændigt. Nu skal vi desværre skifte operachef; det var ellers meningen, at jeg skulle have sunget en hel del på Operaen, men lige nu er det i tågerne, det hele derinde, indtil vi får en ny operachef. Så det er klart, at jeg tager ud og rundtomkring.

Er din karriere færdig, når den slutter på operaen?

Nej, bestemt ikke. Det gør også, at jeg bliver mere fri. Jeg har sagt nej til mange ting i udlandet på grund af mit faste arbejde. På den anden side har jeg haft et lykkeligt familieliv. Jeg har været mere sammen med min søn end så mange andre freelancere. Med de kæmpe succeser, jeg har haft indtil nu, føler jeg jo, at jeg er i fuld gang. Så er det sjovt og en enorm inspiration at være ude. Og det gør, at jeg har flere muligheder.

Har det været muligt at gardere sig ved at have en solokarriere ved siden af?

Jeg har haft en god kontrakt på Det Kongelige Teater de seneste 15 år. I starten var jeg meget låst. Der var det ikke kutyme, at man fik fri, og der sagde jeg nej til mange ting. Og det var nogle gange ret ærgerligt, men jeg har også haft utrolig gode roller her og en god karriere. Så det var både-og. De seneste 15 år har jeg haft et maksimum på nok 20 forestillinger og har kunnet komme ud med orlov. Det har gjort, at jeg har kunnet sige ja til mere.

Gitta-Maria Sjöberg er først og fremmest klassisk sopran, men er ingen kostforagter. Hun er opvokset med folkemusik i Trollhättan en time nord for Göteborg, og som teenager sang hun i bigband. Hun nyder både de intime koncerter og de store operascener. Højdepunkter i hendes karriere har været med store internationale navne som Graham Vick og Plácido Domingo. Det må gerne være stort og ambitiøst, bare det er sjovt.

Den næsten eksalterede glæde ved at optræde oplevede Gitta-Maria Sjöberg allerede som barn.

Min mor inspirerede mig meget. Hendes drøm havde været at blive skuespiller, men det gik ikke, hun var datter af en rabbiner. Jeg følte mig hel, når jeg stod på scenen, fordi folk blev så glade, når jeg sang. Jeg var fire år, første gang jeg stod på en scene. Det var en stor fest ude på landet med et orkester, og det var simpelthen, så det hoppede i mig. Jeg sang tit, når der var folk hjemme. Skal jeg ikke synge snart? Nej, nej, nej. Jo, jo, jeg skal synge!. Jeg sad på scenen til den fest og var fuldstændig opslugt.

Fortæl om det, du spiller i øjeblikket.

Det er Katerina Ismailova, en operarolle på russisk, det er lige så meget en spillerolle som en sangerrolle. Instruktøren er Graham Vick, som er en genial teatermand, meget krævende, men på en utrolig opbyggelig måde. Han kræver stor indsigt i den rolle, man laver, og at man er meget til stede til prøverne og improviserer meget, hvilket kan være spændende, men også udmattende: Man tror, at man lige har fundet ud af det, og så spejlvender han måske scenegangen.

Er man som operasanger vant til, at tingene er på én måde og så ikke ændrer sig?

Ja, måske. Det er meget forskelligt, hvordan instruktører arbejder. Nogle koreograferer mere, laver en scenegang, og så må man selv finde ud af hvorfor det er lidt kedeligt, synes jeg. Hos Graham Vick får man hele tiden at vide hvorfor. Vis mig noget, siger han. Du kommer ind, fordi du er sur, du er vred eller glad. Prøv med lidt mere humor i den her start. Vis mig et eller andet, du har jo humor. Og så kastede jeg mig over bordet, og vi havde det så sjovt. Der er meget pingpong, han inspireres af de folk, han arbejder med. Man føler sig tryg ved ham, fordi han er så positiv og opbyggelig og elsker sangere.

Forholder han sig også til din sang?

Ja. Og det er meget usædvanligt for en instruktør. Han kan coache. Katerina er et meget stort parti, det ligger godt, men går i alle mulige retninger. Der var et problem med en ret stor og tung arie, som jeg spurgte ham, om jeg kunne løse på en anden måde: Du skal gøre det modsatte, sagde han, ikke give så meget i dybden, prøv at give på en anden måde, koncentrer dig om den store linje i de høje toner. Og så gik det meget nemmere. Han er helt utrolig.

Har du en bagkant for, hvor længe du vil optræde?

Næh, jeg har en meget kritisk mand, griner Gitta-Maria Sjöberg. Han skal nok fortælle mig, når jeg ikke kan synge mere, og jeg er selv meget kritisk. Jeg kan jo stadig synge mange sopranroller; der er mange høje ber og et højt cis i Lady Macbeth. Karakterroller er noget, der virkelig tiltaler mig.

Så du er ikke bange for at skulle blive pensioneret fra Den Kongelige Operas solistensemble?

Nej, jeg har mange planer. Cd-indspilninger. Et mesterkursus for sangere på Malmö Musikskole i april. Og min mand og jeg skal lave et kursus med unge komponister, som skal lave en arie eller monolog til unge sangere. I juli på Bornholm laver min svigerinde og jeg et operaeksperimentarium med sangere. Jeg skal også til Bulgarien sammen med blandt andre Stig Fogh Andersen og min mand for at indspille den grønlandske opera Kaddara af den lidt glemte komponist Håkon Børresen. Der er kog i gryden. Man kan ikke bare sidde og klage over, at der ikke sker noget. Vi må gøre noget selv.