På overfladen er Jane Aamunds efterladte roman ”Bjergsted drømme” underholdende på den slagfærdige måde, der var så karakteristisk for hende. Den side af bogen, letheden, trækker en del af opmærksomheden væk fra dens dybereliggende lag; en kamp for at vende tilbage til livet efter en stor sorg samt en i perioder medfølgende angst.
Hovedpersonen er et langt stykke hen ad – og sandsynligvis hele – vejen et selvportræt af forfatteren. Vi lærer hende et kende som Ane, for nylig hjemvendt fra USA, som hun otte år tidligere rejste over til for at leve sammen med sin store kærlighed, en amerikaner, den nu afdøde Bob. For at realisere sin passion måtte hun forlade blandt andet sine to børn, men det har hun tilsyneladende ingen skrupler over – hvad der må vække undren. Hun lader ikke til at tvivle det mindste på passionens ret – og tænker i taknemmelighed tilbage på årene med Bob.
Nu, i en alder af 43 år, skal hun så prøve at komme videre. Men det er, som om noget er sket med hendes evne til at føle kærlighed til nye mænd. Ikke at hun holder sig fra dem, bestemt ikke. Og tilbud får hun masser af. Også det kan være et problem.
Hun bor i den vestsjællandske landsby Bjergsted, men arbejder i København, hvor hun er blevet journalist på et dagblad, som må være Berlingske Tidende. Desuden har hun et intermezzo som pr- og informationsmedarbejder i Landbrugsministeriet. Men uanset hvor hun er, oplever hun hele tiden noget usædvanligt. Under en presserejse til Sardinien har hun således en kortvarig, men farlig forbindelse med en magtfuld mand tæt på mafiaen. Den stilsikre kvinde – og kirkegænger – med overklassemanererne har succes, efterhånden også som forfatter. I nogle år lever hun i et kompliceret ægteskab. Hendes mand er en læge med et skrøbeligt sind. På et tidspunkt rammes hun af brystkræft, er på grund af en hospitalsfejl tæt på at dø og har en nærdødsoplevelse. Senere bryder hun op og flytter til Vestjylland.
Jane Aamund fortæller skarpt og morsomt. Med rappe personportrætter – blandt andet et ikke videre flatterende af en landskendt præst. Man kan ikke være i tvivl om, at modellen er Johannes Møllehave.
De mange hændelser, som forfatteren beretter om, virker mere som selvstændige beretninger end som dele af en roman. Helheden står svagere end dens livlige elementer.