Merethe Lindstrøms blændende roman viser, at livet er det sværeste af alle kunststykker

Norske Merethe Lindstrøm har skrevet en sorgsmuk roman om på samme tid at være i og uden for verden

Uden Lindstrøms fintmærkende, klichéfri sprog var romanen kollapset, skriver anmelder Jeppe Krogsgaard Christensen.
Uden Lindstrøms fintmærkende, klichéfri sprog var romanen kollapset, skriver anmelder Jeppe Krogsgaard Christensen.

”Depressionens sprog, jeg tror det sprog er umuligt at forstå, selvom man lærer at tale det, lærer de korte sætninger, sproget for tomhed, ingenting, hullet i dagen,” lyder en af mange sorgsmukke sætninger i Merethe Lindstrøms ”Fuglenes anatomi”, der følger efter prisbelønnede romaner som ”Dage i stilhedens historie” og ”Fra vinterarkiverne”. Og der er talrige træk fra de to – stilistisk, handlingsmæssigt og tematisk – der går igen i den nye udgivelse, som former sig som en kvindes fortælling om livet i en engelsk landsby. Hun og manden er tilflyttere og er kommet fra Norge til Yew Tree Cottage. Hun er forfatter og isolerer sig mere og mere fra omverdenen, mens han er i en form for midtlivskrise og fra den ene dag til den anden begynder at drikke. Derefter lever de hver deres liv i huset, men forbindes af datteren, der lider af depression.

Artiklen fortsætter under annoncen