Prøv avisen
Udstilling

Livet i Pompeji flytter ind på Moesgaard

Med i udstillingen er syv gipsafstøbninger, der efter katastrofen blev lavet i hulrummene efter de mennesker, der omkom. Her ses et par, der forsøgte at skærme sig mod de eksplosive mængder af lava og støv, der væltede ned over deres opholdssted i Pompeji. – Foto: Moesgaard Museum.

Vulkanen Vesuvs udbrud i år 79 e.Kr. udslettede to byer i Napolibugten og skabte nogle af verdens vigtigste arkæologiske fund. I en særudstilling på Moesgaard Museum, der åbner i morgen, vises genstande, der aldrig tidligere har forladt Italien

Det er tidlig morgen. Vogne med fødevarer og andre forsyninger buldrer hen over gadestenene. Der dufter af nybagt brød fra bagerierne og af stærke krydderier fra markedspladsen, og rundtomkring på torvene er mennesker så småt begyndt at hænge ud på caféer.

Det kan lyde som en scene i en nutidig storby, men faktisk befinder vi os i Pompeji ved den italienske østkyst en efterårsdag i år 79 e.Kr. Eller det er i hvert fald det, som Moesgaard Museum ved Aarhus illuderer i det første rum af deres store særudstilling ”På vej mod katastrofen – Pompeji og Herkulanum”, der åbner i morgen.

Få kulturskatte fra oldtidens og antikkens verden er overleveret i en så fin stand, at vi i dag kan se tilbage og opleve øjeblikke af et hverdagsliv, der fandt sted for flere tusinde år siden. Men sådan er det med den romerske by Pompeji og nabobyen Herkulanum. Her gik livet med ét i stå, da vulkanen Vesuv gik i et voldsomt udbrud og der væltede bølge efter bølge af aske og sten ned over Napolibugten.

Voldsomheden betød, at mange mennesker ikke nåede at flygte væk, og derfor står der tilbage til os i eftertiden en række fastfrosne øjebliksbilleder af livet i byerne. Et liv, som er stivnet og størknet i lava og støv.

Lige siden de arkæologiske udgravninger af byerne begyndte i 1592, har deres skæbne tiltrukket sig verdens opmærksomhed, og ruinerne efter byerne er i dag mål for masseturisme. Men nu kan den forhistoriske katastrofe altså også opleves på Moesgaard Museum.

”Det er fantastisk med et så velbevaret materiale, for det betyder, at vi kan genkende os selv og vores eget liv. Livet i Pompeji og Herkulanum minder i forbløffende grad om et byliv, som vi kender fra langt senere. Samtidig peger katastrofen på sårbarheden i et samfund, for her gik det hele jo under i løbet af ingen tid,” siger Mads Kähler Holst, som er direktør for Moesgaard Museum.

Som det har været traditionen, siden det nybyggede Moesgaard Museum åbnede i 2014, bliver historien om vulkanudbruddet fortalt gennem personlige historier. Det betyder blandt andet, at to opdigtede børn, Jafar og Saga, vil være gennemgående figurer.

Men også en navngiven virkelig person spiller en stor rolle. Det er Plinius den Ældre, der var udstationeret som admiral ved den romerske flådebase Misenum på den anden side af Napolibugten.

Da Vesuv gik i udbrud, stod han i spidsen for en redningsaktion. Den aktion har eftertiden fået kendskab til gennem hans nevø Plinius den Yngre, som skrev breve til en historiker ved navn Tacitus, hvor han fortalte om onklens bedrift. Det er dermed den ældste dokumenterede militære redningsaktion af civile ofre for en naturkatatrofe.

Lige inden man som udstillingsgæst når frem til Plinius’ historie, er der et rum, der ifølge den udstillingsansvarlige, museumsinspektør Pauline Asingh, gerne må mane til ekstra eftertænksomhed. Her ligger og sidder nemlig syv af de menneskelige ofre.

Eller det vil sige gipsafstøbninger, der efterfølgende er lavet i hulrum efter de mennesker, der blev fanget og dræbt af de eksplosive mængder af lava og aske, der væltede ned over dem.

”Den livlige by med alle dens lyde og dufte bliver med ét forvandlet til død og ødelæggelse, det har vi forsøgt at skildre i udstillingen ved at gøre rummene meget forskellige,” siger hun.

Adskillige af genstandene på udstillingen har ikke tidligere været vist uden for Italien. Det gælder blandt andet udstillingens mest kostbare genstand, en fontæne forestillende Herkules’ kamp mod Hydra, der har stået i Herkulanum, men nu kan opleves som indgang til den by, som Moesgaard Museum har skabt.

Desuden er der relieffer og gravsten, mosaikker og statuer, der relaterer sig til mytologi og gudedyrkelse samt eksempler på varer af forskellig slags, der har forsødet romernes liv inden vulkanudbruddet.

Vulkanudbruddet er af Plinius den Yngre blevet dateret til den 24. august år 79 e.Kr. Men fund af forkullede frugter, som her figner, tyder på, at det snarere var efterår og ikke sommer. Den teori bekræfter et nyere fund af graffiti skrevet med trækul på en husmur i Pompeji, der lyder ”Den 17. oktober spiste han alt for meget”. Der er intet årstal, men da trækul hurtigt udviskes, kan det ikke været skrevet længe før udbruddet. – Foto: Moesgaard Museum.
På udstillingen ses også mosaikker, gravsten, relieffer og statuer. Her er det en mosaik fra Pompeji. – Foto: