Livet set fra en sten

Lille, smuk roman skildrer livets grundvilkår som barn i en præstegård i 1940'erne og kontrasten mellem gentagelse og forandring, liv og død

Foto: Colourbox.
Foto: Colourbox.

Syndefaldsmotivet er således referenceramme i "Drengen på en sten" om den seksårige dreng, der leger og iagttager sig gennem dagene i den lollandske præstegård, mens farmor, mor og frøken Jensen passer hus og laver mad, og faderen deltager på sidelinjen og helliger sig præstekaldet.

En af drengens bedste beskæftigelser er at sidde på en stor sten og skue ud over bondegårdens mange aktiviteter, som synes uforanderlige i deres evige gentagelser. Lige indtil forandringen bryder ind og får paradiset til at krakelere.

For efterhånden truer udefrakommende forstyrrelser det velkendte og trygge. Tyske flyvemaskiner over gården minder om, at vi befinder os i 1944, og at landet er besat. Et brev til moderen om faderen og en vis bagerjomfru åbenbarer, at syndefaldet også her har været på spil, og giver drengen et blik ind i en voksenverden, som indeholder fristelser og konflikter.

Den endelige udfordring af uforanderligheden kommer, da en engelsk flyvemaskine bliver skudt ned, og piloten søger tilflugt i præstegården. Omverdenen er kommet helt tæt på, og trods drengens modstand bliver han involveret i det nye.

Piloten skjules på loftet, og der udvikler sig et venskab mellem manden, der længes hjem til familien, og drengen, der begynder at forstå verden omkring sig. Venskabet betyder også udsathed for tab og smerte.

For drengen er det uforanderlige paradis knyttet til en kvindeverden, mens det farlige og udfordrende er mandligt. Kønskontrasten er dog først og fremmest psykologisk og præget af drengens egen udviklingsproces.

Ud over eksistentielle grundvilkår er romanen således optaget af drengepsykologi og af at tegne et tidsbillede af en bestemt tid at være barn i.

Der er næppe mange børn i dagens Danmark, der vil kunne genkende den rolige livsrytme med flere generationer i præstegården, hvor børn var tæt på familiens arbejdsfunktioner og overværede nødvendigheder som hjemmeslagtning.

Tid, miljø og personer er fintmærkende og nænsomt beskrevet, og portrættet af den seksårige dreng med den modtagelige psyke bevæger i sin tilsyneladende enkelthed. Trods sin beskedne størrelse levendegør romanen de store spørgsmål i tilværelsen usentimentalt og nøgternt, for tabet af barndomsparadiset begrædes ikke. Det er livsvilkår, og tilværelsens foranderlige mangfoldighed er – på godt og ondt – en realitet.

kultur@k.dk

Hans Jørgen Brøndum: Drengen på stenen. 94 sider. 150 kroner. Forlaget Brøndum.