Prøv avisen

Livet set gennem døden

Judith Hermann: Alice. Oversat af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad. 184 sider. 198 kroner. Batzer & Co. Foto: Batzer & Co.

Anmelderroste Judith Hermann skriver dybt fascinerende om døden og dens betydning for de levende

Døden er et af de mest udbredte emner i den nyere tyske samtidslitteratur. Især yngre forfattere er på det seneste begyndt at henvende sig til livets afslutning, oftest beskrevet indefra, fra den døendes perspektiv.

Judith Hermanns imponerende novellesamling "Alice" er på sin vis del i denne nye tendens i den tyske samtidslitteratur – men med sit eget perspektiv. I bogen beretter hun i fem fortællinger og med den for Hermann så særegne nøgternt-melankolske sprogtone om fem dødsfald, som den gennemgående hovedperson, Alice, skal forholde sig til. Det handler blandt andet om en vens, et familiemedlems og hendes egen samlevers død.

Beskrivelserne af disse eksistentielle erfaringer er bevægende og, især på grund af deres indbyggede nøgternhed og distance, yderst velfungerende. Der er tale om fremragende fortællinger, som både fungerer hver for sig og som samlet udgivelse.

LÆS OGSÅ:
Alt det i livet, man ikke har magt over

Det særlige ved Hermanns novellesamling er, at hun ikke så meget skriver om selve døden, men snarere om døden som noget, de efterlevende skal forholde sig til. I stedet for at skrive om selve dødserfaringen har hun i disse noveller fokus på de voldsomme rystelser og den tomhed, som døden efterlader. Gang på gang beskrives, hvordan Alice, konfronteret med døden, mærker fundamentet under den verden, hun lever i, true med at fortabe sig, og i flere af novellerne bliver det tydeligt, hvordan konfrontationen med døden umærkeligt stiller spørgsmål til de efterladtes liv, til meningen med livet og med dagligdagen.

Samtidig bliver disse beskrivelser aldrig tårevædede eller sentimentale. Døden er snarere noget, som de efterladte personer så vidt muligt forsøger at inkorporere i deres dagligdag, og det er især spændingsforholdet mellem personernes stræben efter at fortsætte med deres liv og den underliggende afgrund af tomhed, som livets afslutning åbner for, som Hermann så mesterligt beskriver.

Gang på gang stilles således spørgsmålet om, hvad der vil stå tilbage efter en persons død. Et spørgsmål, som ikke alene direkte udtales af nogle af de døende personer, men som også og ikke mindst peger tilbage på Alice og hendes liv, på den verden, hun er vant til at færdes i. Hvilken betydning får de mellemmenneskelige relationer, når døden skal tænkes med som en del af livet? Er der en mening i det liv, hun lever, når det konfronteres med døden?

Novellerne er på sin vis en logisk fortsættelse af Hermanns tidligere, enormt succesfulde udgivelser "Sommerhus, senere" og "Spøgelser" fra henholdsvis 1998 og 2003. De handlede godt nok ikke om døden, men også de var kendetegnet ved at give udtryk for en tomhed, en melankolsk afgrund, der skjuler sig bag alle samtaler, alle drømme og livsprojekter.

I sin nye novellesamling er Hermann blevet voksen: Nu konfronterer hun dette liv, vores dagligdag, med den største eksistentielle forstyrrelse, der findes: døden.

kultur@k.dk

Judith Hermann: Alice. Oversat af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad. 184 sider. 198 kroner. Batzer & Co.

Judith Hermann gæster Københavns internationale litteraturfestival, CPH:LITT, i dag klokken 19 i Politikens Hus