Amerikansk forfatter gør op med tidens hyperindividualisme

Den toneangivende amerikanske forfatter og kommentator David Brooks opfordrer i sin nye bog til større samfundssind og til at leve med forundring, taknemmelighed og håb

David Brooks har anslået 800.000 læsere over hele verden til sine klummer i The New York Times og har tidligere skrevet bestsellerne ”Bobos in Paradise” og ”The Road to Character”.
David Brooks har anslået 800.000 læsere over hele verden til sine klummer i The New York Times og har tidligere skrevet bestsellerne ”Bobos in Paradise” og ”The Road to Character”. Foto: Michael A. Schwarz/The Washington Post/Getty Images.

Livet har to bjerge. Livet på det første bjerg handler om personlig succes, karriere, penge og anerkendelse. Det er her, at egoet opbygges. Livet på det andet bjerg karakteriseres af et fokus på at hjælpe andre og bidrage til samfundet. Det er her, at egoet kasseres.

Det er dette andet bjerg, som den indflydelsesrige canadisk-amerikanske forfatter og meningsdanner David Brooks skriver om i sin nye bog, ”The Second Mountain: The Quest for a Moral Life” (Det andet bjerg: En søgen efter et moralsk liv), der netop er udkommet i USA. I bogen redegør Brooks, der er en moderat konservativ klummeskribent for avisen The New York Times, for sin egen rejse fra det første til det andet bjerg og opfordrer sine læsere til at følge i hans fodspor.

De, der kun lever på det første bjerg, lider ifølge Brooks af ”et råd” i deres ”moralske og kulturelle grundpiller”, og selvom de kan være glade, kender de ikke til ægte lykke. De, der har besteget det andet bjerg, lever et mere tilfredsstillende liv, mener forfatteren.

”Glæde kommer fra bedrifter; lykke kommer fra at give gaver. Glæde falmer; vi bliver vant til de ting, der engang gjorde os glade. Lykke falmer ikke. At leve med lykke er at leve med forundring, taknemmelighed og håb. Mennesker på det andet bjerg er blevet forvandlet,” skriver han.

David Brooks’ egen forvandling begyndte ifølge bogen, da hans 27 år lange ægteskab gik i opløsning i 2013, og han opdagede, at han trods sin enorme karrieremæssige succes ikke havde været i stand til at forme eller beholde meningsfyldte venskaber eller en intakt kernefamilie. I et opgør med dette svigt begyndte den dengang 52-årige skribent at studere dem, der er ”gode til forpligtelser”, og i bogen fortæller han historier om disse mennesker og deres samfundssind.

Blandt dem er et velstående hvidt ægtepar i Washington, der hver uge inviterer mindre priviligerede unge mennesker til middag, og en kvinde i Houston, der søsatte et initiativ til at give hjemløse mennesker gratis klipninger. Brooks, der er opvokset jødisk, beskriver også den åndelige vækkelse, som han selv undergik i forløbet, og hans berigende forelskelse i en 23 år yngre kristen kvinde, Ann Snyder, der nu er hans anden hustru.

David Brooks bebrejder den moderne vestlige hyperindividualisme for at bidrage til opløsningen af de kirkelige, lokale og institutionelle fællesskaber, der engang var limen i det amerikanske samfund.

”Jeg mener, at den grasserende individualisme i vores nuværende kultur er en katastrofe. Den store vægt på selvet – individuel succes, selvudfoldelse, indviduel frihed, selvrealisering – er en katastrofe,” skriver Brooks, der i en tidligere bog, ”The Road to Character” (Vejen til karakter) fra 2015, også kritiserede det markedsdrevne præstationssamfunds fokus på ydre bedrifter på bekostning af mere dybsindige dyder.

”The Second Mountain” modtages mestendels positivt i USA, hvor de fleste anmeldere synes at være grundlæggende enige i David Brooks’ diagnose af det moderne amerikanske samfunds dårligdomme.

”Bogen er dybt bevægende, ofte velformuleret og ekstraordinært skarp. Den er fortrøstningsfuld i den bedste betydning af ordet. Brooks viser os, at et kraftfuldt møns-ter er ved at danne sig. Den kim, som han beskriver, er ikke en samling af afvigelser, men en spirende kulturel revolution, der frembringer mindelser om den progressive æra, med potentialet til at frelse vores sjæle og vores samfund. Det sker ikke et øjeblik for tidligt,” skriver Marc Freedman i en anmeldelse i avisen The Washington Post.

Andre indvender dog imod David Brooks’ tendens til at prædike og imod hans erklæring af, at de fleste mennesker ”bliver bedre til livet med alderen”.

”At erfaring har nogen betydning, er en universel vrangforestilling – at vi bliver bedre til livet med alderen, at det andet bjerg (det andet ægteskab) er mere berigende end det første. Ældre mennesker har et dårligt ry lige nu – deres stemmer fik Trump valgt, og deres beslutninger sikrede en miljømæssig fremtid, der ser stadig mere ringe ud. Visdom – om klimaet, om skydevåben – tilhører de unge,” skriver Benjamin Wallace-Wells i nyhedsmediet The New Yorker.

Hver mandag skriver vi om nye bøger fra udlandet, der handler om tro og værdidebat.