Prøv avisen
Bog

Livsbekræftende over stok og sten

Bogomslag. Foto: cdon.no

Men måske skulle Johannes Møllehaves seneste dagbladsartikler ikke have være udgivet i bogform. Det er en stor mundfuld

”Hanengalemig” lyder titlen på Johannes Møllehaves nye udgivelse. Og galer, det gør han stadig! Med undtagelse af forordet med titlen ”Menneskekundskab” er der dog intet nyt i denne samling af små, meget forskelligartede for-tællinger, der alle tidligere har været trykt i Kristeligt Dagblad, Politiken og Ugebladet Øboen.

Og der skulle de måske være blevet, for ét er at give et øjebliks meningsfuldt og muntert afbræk i dagens avislæsning, noget andet er at blive samlet i en bog til én stor mundfuld.

Samlingen har fået undertitlen ”Lystrejser og lyksaligheder”, og de er da også alle skrevet i den livsbekræftende stil, der gennem bog efter bog og foredrag efter foredrag er blevet Johannes Møllehaves særlige kendemærke, og som ganske sikkert har været med til at cementere hans store folkelige popularitet.

”Hanengalemig” består af i alt 32 små indfald om alt mellem himmel og jord lige fra H.C. Andersen og Shake-speare til emner som alderdom og tilgivelse, samt en serie personlige erindringer, der i hovedsagen centrerer sig om Langelands lyksaligheder.

Helt, som man kunne forvente, når det gælder Johannes Møllehave, går det over stok og sten i et hæsblæsende tempo og mundtlig stil. Skrivemåden er abrupt og ganske frit associerende med mange mere eller mindre (u)motiverede indfald. Johannes Møllehave kan huske, han har et imponerende forråd at øse af - ikke mindst litterært. Han kan sin litteraturhistorie og husker et væld af anekdoter om digtere fra alle tider, og han kan rime på nærmest hvad som helst.

Og så har han en særlig evne til at aflokke sproget alle dets finurligheder, som for eksempel når han om altergangen skriver, at ”når ego går til alters, bliver egoet til alterego, altså et andet og nyt menneske”.

Et enkelt afsnit med titlen ”Livstidsfangens Langeland” skiller sig dog markant ud fra de øvrige. I denne lille levnedsbeskrivelse om en livstidsfange og hans befrielse, ikke mindst takket være Johannes Møllehaves store hjerte for samfundets rand-eksistenser, får læseren et indtryk af, hvordan Møllehave selv har praktiseret det evangelium, som han altid og under alle former også selv har forkyndt.

kultur@k.dk