Det er ikke en traditionel erindringsbog, Claus Grymer har skrevet. Her er ikke noget forsøg på at rekonstruere en livshistorie med omhyggeligt opregnede biografiske data, og her er ikke anført en stribe af prominente navne og vigtige møder.
Snarest kan man tale om en slags livsrejse beskrevet igennem punktnedslag. Fra evigheden til Horsens! Frit oversat: fra en drøm om udødeligheden til almindeligheden.
Claus Grymer, mangeårig kulturmedarbejder ved Kristeligt Dagblad, har samlet små hundrede erindringsfragmenter, og tilsammen tegner de et billede, som mange vil kunne nikke genkendende til.
Forvandlingen af de himmelstræbende ungdommelige ambitioner til en erkendelse af det ordinære lønarbejdes og familielivs værdier. Allerede på bogens første side præsenterer forfatteren sin afgørende pointe: "Nu er jeg en lidettroende: kun en Gud kan jeg tro på. Og det er ikke mere mig selv."
Bogens tekster, der i omfang spænder fra en enkelt linje til op imod en side, falder i nogle klare hovedafsnit. En sekvens er helliget barndommen i præstegården på Mors, faderen og moderen får hver deres stribe af erindringsstykker, den tidlige drøm om en tilværelse som feteret digter foldes ud og følges til dørs i et stort antal af bogens fragmenter, mens omkostningerne for de nærmeste gøres op i andre. Endelig slutter bogen med et antal tekster, der markerer en slags hjemkomst til den nære hverdag og en ro i troen.
Claus Grymers metode er et langt stykke vej den erindrede situations metode, "Det var en aften sidst i maj ?", "Bilruden var dugget ?", "Da jeg besøger min mor på 95, sidder hun i kørestolen ?", er nogle af de karakteristiske anslag i bogen, og de præcist skildrede episoder suppleres så med mere generelle karakteristikker af psykologiske tilstande og stemninger. Hertil kommer en række korte, komprimerede overvejelser og selvransagelser og de nærmest forkyndende nedslag af indsigt.
Et gennemgående træk i bogen er den hensynsløse ærlighed, som forfatteren synes at have pålagt sig selv, og som gælder både omgangen med egne motiver, følelser og handlinger og portrætterne af nogle af de nærmeste. Barndomsglimtene spænder fra øjeblikkene, hvor oplevelserne af at være uden for kammeraternes kreds er mest intense, og hvor stammerens situation forekommer mest pinlig, til de gode momenter med fodboldspil og "næsten" kontakten til landsholdsmålmanden Henry From eller en vellykket replik til en sød pige. Øjebliksbilleder med skarphed og stemning. Men allerbedst skriver Claus Grymer alligevel nok om forholdet til forældrene.
Kejtetheden i forholdet mellem far og søn er fint og diskret skildret sammen med de enkelte gennembrud af tættere kontakt og en bunden varme. Anderledes barsk er historien om forholdet til moderen og ikke mindst til den senile mor på plejehjemmet. Forfatteren gør ingen forsøg på at idealisere sine egne følelser eller dække over den urimelige irritation og trang til at slippe væk, som mere og mere bliver en del af samværet.
Fra skolestilene, læst op for klassekammeraterne, og drengeårenes litterære forslugenhed fører en direkte linje frem til drømmene om et anderledes liv og en ophøjet digtertilværelse. Og den lange vej frem til en mere moden og mere realistisk selvopfattelse og til at "se livet, som det er" skildres med stor villighed til selvudleveringen og selvbebrejdelserne. Claus Grymer lægger bestemt ikke fingrene imellem, når han fortæller om den unge forfatter med de halvkostbare udgivelser på det alternative forfatterforlag og om de omkostninger, hans hensynsløse satsning på "litteraturen" fik for et andet menneske. I de afsnit gemmer sig den store fortælling om en ungdommelig drømmeverdens og de skabende evners indbyggede dæmoni.
At Claus Grymer med den pæne stak af først og fremmest digtsamlinger bag sig ikke har afskrevet de lidt for litterære ambitioner helt, vidner ikke mindst en række af de sidste tekster i bogen om. Jo mere magtpåliggende forkyndelsen af almindeligheden bliver, jo mere sniger et element af "litterær" stil og patos sig ind i teksten. Almindelighedens velsignelser er svære at beskrive!
Til gengæld kan man sige, at "Fra evigheden til Horsens" indirekte lever op til sin egen morale ved at være allerbedst der, hvor Claus Grymer skriver mest direkte ind i det ordinære liv. Hans erindringsfragmenter fra barndommen og om forældrene er simpelthen overbevisende god erindringslitteratur.
Claus Grymer. Fra evigheden til Horsens. Erindringer. 104 sider. 148 kroner. Højers Forlag.
Jørgen Johansen er forfatter og litteraturanmelder ved Berlingske Tidende