Livvagter fulgte svensk kunstner i døden

Den svenske kunstner og Muhammedtegner Lars Vilks døde søndag under politibeskyttelse i en trafikulykke

Lars Vilks i 2014 taler til Lars Vilks Komiteen og Ateistisk Selskab markering af 25-året for fatwaen over Salman Rushdie ved en debataften i Krudttønden.
Lars Vilks i 2014 taler til Lars Vilks Komiteen og Ateistisk Selskab markering af 25-året for fatwaen over Salman Rushdie ved en debataften i Krudttønden. . Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Den svenske kunstner, forfatter, debattør og kunstprofessor Lars Vilks snød døden flere gange i løbet af sit liv, men søndag omkom han sammen med to politibetjente, som var sat til at beskytte ham, i det, der ligner en tragisk trafikulykke i Sydsverige.

Ifølge den svenske avis Expressen er politiets teori mandag formiddag, at en dækeksplosion kan være skyld i ulykken, da den civile politibil, som Vilks og de to betjente sad i, gled over i den forkerte vejbane og brød i brand, da den kørte frontalt ind i en lastbil. Lastbilchaufføren overlevede, mens begge betjente og den svenske kunstner døde på stedet. Lars Vilks blev 75 år.

Nyheden om kunstnerens død er allerede gået verden rundt, for Vilks blev verdensberømt som Sveriges mest kendte Muhammedtegner og en kompromisløs, men også kontroversiel forsvarer af ytringsfriheden. Og han betalte en høj pris for sine idealer.

Engang var Vilks således en nærmest folkekær kunstner, der blandt andet stod bag det omdiskuterede værk Nimisi 1980 - en kæmpeskulptur af drivtømmer i Sydsverige. Men alting ændrede sig, da Lars Vilks satte sig til at tegne sin egen Muhammedtegning, da han syntes, at opbakningen til de danske Muhammedtegninger i Jyllands-Posten var for slap.

I den svenske avis Nerikes Allehanda fik han i 2007 trykt en simpel blyantstegning, der forestillede Muhammed som en ”rondellhund” med hundekrop og profethoved – placeret som en slags aparte rundkørselskunst midt mellem moderne biler og huse i baggrunden. Tegningen blev verdensberømt, men ændrede også Lars Vilks' eget liv radikalt, efter der opstod vilde protester i den islamistiske verden over, at den svenske kunstner havde tegnet deres profet som en køter.

Fra tegner til terrormål

Værre blev det, da vreden også udmøntede sig i terrorangreb rettet mod svenskeren. I 2010 kom det således frem, at islamisten kendt som Jihadi Jane havde forsøgt at rekruttere folk til at myrde Vilks, og samme år blev to brødre dømt for forsøg på mordbrand, efter de havde sat ild til svenskerens hus. Senere i 2010 detonerede to bomber i det centrale Stockholm i Nordens måske første selvmordsbombe, mens en telegrambesked blev sendt om, at bomberne var hævn for opbakningen til ”grisen Lars Vilks”. Og to år senere satte terrororganisationen al-Qaeda en pris på svenskerens hoved i magasinet Inspire.

I 2015 var terrorangrebet på Krudttønden i København også særligt rettet mod Lars Vilks, der sammen med flere andre var indbudt til et debatmøde om ytringsfrihed og blasfemi. Ved den lejlighed undgik Lars Vilks kuglerne, mens filmmanden Finn Nørgaard i stedet blev dræbt, og tre betjente blev såret, inden gerningsmanden skød og dræbte den jødiske vagtmand Dan Uzan foran synagogen i Krystalgade i København.

Lars Vilks levede derfor konstant under politibeskyttelse den sidste del af sit liv, men han var selv utilfreds med sit manglende privatliv, fordi myndighederne ikke længere ville bruge resurser på, at han bevægede sig rundt for eksempel for at besøge sin familie og passe sit parforhold. Det fik sidste år en række kunstnerkolleger til at bakke ham op:

”Vi taler ofte med stolthed om vores ytringsfrihed i Sverige. Men få har stået op for Lars Vilks, som de seneste 13 år har fået sit liv begrænset i umenneskelig grad på grund af dødstrusler fra ekstreme islamister (…) Lars Vilks har i 10 år levet som en fange uden mulighed for at bevæge sig og gøre, hvad han ønsker – en frihed, vi andre tager for givet,” lød det i en fælles erklæring fra den nuværende og seks tidligere formænd for den svenske Publicistklub, herunder forfatteren Jan Guillou.

”Islamisterne vandt”

I et mindeord over Lars Vilks italesætter kulturchef og assistentende chefredaktør på Expressen, Karin Olsson, også den manglende svenske opbakning til Lars Vilks, mens hun påpeger, at han var en helt i Danmark:

”Den berømte danske karikaturtegner Kurt Westergaard sagde engang med et glimt i øjet til Vilks: 'Når jeg en dag ligger på sygehuset kommer jeg indtil det sidste altid til at have en person siddende ved min side.' Vilks forstod også, at han ville ende sine dage med livvagtsbeskyttelse. Sådan blev det også. To politibetjente var med ham i en brutal bilulykke. Før det havde Vilks snydt døden hver gang,” siger hun og tilføjer:

”Det sørgeligste ved Lars Vilks historie er, at islamisterne vandt. Han blev persona non grata. For farlig til at blive inviteret og for farlig til at få sin kunst udstillet. Svenske medier trykte godt nok hans rundkørselshund som en støtte til ytringsfriheden, men det skete kun få gange.”

Ifølge Vilks selv var hans famøse Muhammedtegning blot en kunstteoretisk kommentar til den danske debat.

”Det tragiske er jo, at det ikke var en egentlig karikatur, det var et indlæg i en diskussion, som for mig at se udspillede sig i kunstverdenen,” sagde Vilks så sent som sidste år til Kristeligt Dagblad, hvor han dog tegnede en mørk fremtid for ytrringsfriheden.

”De fleste steder i Vesten bryster man sig stadigvæk af ytringsfrihed, men de fleste steder er virkeligheden, at voldsmandens veto har sejret. Loven garanterer, at du kan bruge din ytringsfrihed, men rigtig mange steder vinder selvcensuren, når det kommer til stykket. Man vil jo nødigt provokere, og i den moderne og sammensatte verden, vi i dag lever i, er det nok bedre at lade pragmatismen råde, tænker mange. Og med den mentalitet risikerer vi at give en lille smule mere køb på det frie ord for hver dag, der går.”