Prøv avisen
Interview

Lolland-Falster rummer også gode historier

Lolland og Falster har mange naturskønne områder. Her er der havblik ved Nysted. Foto: Jan Steving/ritzau

Journalist og forfatter Lise Ravnkilde, 58 år, har boet på Falster i snart 30 år, og i alle årene har hun lagt øre til andres kritiske syn på området. I en ny bog sætter hun fokus på den folkelige bevægelse ”Lolland-Falster Lovestorm”, der de seneste år har forsøgt at nuancere landsdelens ry

Et hus med en stor have, tæt på både strand og skov. Det var den drøm, der i 1990 fik journalist og forfatter Lise Ravnkilde til at flytte ud af lejligheden på Nørrebro i København og ned til landsbyen Gedesby på Falster.

”Vi sad i vores toværelseslejlighed på Nørrebro i København, og vi havde fået vores første barn, og så kom følelsen af, at vi gerne ville lidt ud. Vi ville have mere plads, luft og lys. Vi var så heldige, at det var forår, og min mand var på barsel, så vi havde tid til at køre rundt og kigge for at ud finde ud af, hvor vi kunne få det, vi gerne ville have. Det fandt vi i Gedesby, og så flyttede vi dertil, helt uden at kende et øje,” siger Lise Ravnkilde om beslutningen, der snart ligger 30 år tilbage.

Mens den nye familie så skøn natur og muligheder i området, mærkede de allerede dengang, at deres omgivelser ikke havde det helt samme syn på Lolland-Falster. Et emne, hun tager op i sin nye bog ”Lovestormen fra Lolland-Falster”.

”Vores familie og venner flyttede ikke med til Falster, men blev i København. Derfor har vi været vant til holdningen ’hvad vil I dernede? Er der overhovedet noget, der er noget værd, på Lolland-Falster?’ På den måde har vi, siden vi flyttede, været vant til at skulle både forklare og forsvare, hvorfor vi synes, det er et fantastisk sted,” siger Lise Ravnkilde.

I dag er huset tæt på strand og skov i landsbyen Gedesby blevet udskiftet med et hus i den noget større by Nykøbing Falster, men familien er blevet på øen, for området har ifølge Lise Ravnkilde stadig meget at byde på. Derfor kan det gøre ondt at se landsdelen blive fremstillet som et ”bistandskontor” eller repræsenteret med et billede af ”nogen, der sidder ude foran en bodega og hænger”. Lise Ravnkilde og andre lokale oplever nemlig også et helt andet Lolland-Falster. Et Lolland-Falster med fantastiske fødevarer, gourmet-restauranter, flotte badestrande og virksomheder, der ikke kun lukker, men også starter op. Et Lolland-Falster, der også rummer gode historier.

De positive historier fra egnen blev i foråret 2015 omdrejningspunktet for den folkelige bevægelse ”Lolland-Falster Lovestorm”. Kærlighedsstormen var et modsvar til TV 2’s udsendelsesrække ”På Røven i Nakskov” og blev stiftet af en gruppe lokale, der ønskede at vise resten af Danmark, at Lolland-Falster rummer mere end fattigdom og fortabte skæbner.

”Lolland-Falster Lovestorm” lykkedes på mange måder med at få resten af landets opmærksomhed. Flere medier skrev om projektet, og på det sociale medie Facebook fik gruppen hurtigt mere end 22.000 medlemmer. De positive historier fra egnen fik med bevægelsen både en stemme og kanal ud til resten af landet.

Lise Ravnkilde var ikke selv en del af den gruppe kvinder, der startede bevægelsen, men fulgte gruppen med beundring, blandt andet gennem Facebook.

”Det særlige ved bevægelsen var, at de gik imod mediebilledet, men ikke ved at skælde ud eller brokke sig, men ved at fortælle gode historier. Det var en form for hippie-metode, hvor man sagde ’vi kvæler dem med kærlighed’,” siger Lise Ravnkilde.

Nu fortæller hun historien om bevægelsen, der satte de positive historier på dagsordenen, i sin nyudgivne bog ”Lovestormen fra Lolland-Falster”. Gennem portrætter og interviews med blandt andet gruppen bag fortæller hun baggrunden for bevægelsen, og hvilken betydning den har haft for både de lokale og for dem, der på baggrund af kærlighedsstormen har valgt Lolland-Falster til.

Det sidste gælder blandt andre erhvervsmanden Allan Feldt, som har stået bag vandproducenten Aqua d’Or. Inspireret af bevægelsen startede han en virksomhed, der producerer bæredygtig juice i Nakskov på Lolland i stedet for i Roskilde eller Slagelse, som han ellers havde overvejet. Også på andre måder har bevægelsen sat aftryk på egnen.

”I bogen fortæller jeg om, hvordan det har været med til, at folk, der bor her, har rettet ryggen og sagt ’vi bor her, fordi vi gerne vil bo her. Vi er glade for at bo her. Vi er stolte af vores egn’, og hvordan det har fået andre til at få øjnene op for områdets kvaliteter.”