Det er med en ambitiøs titel, at amerikanske Lorrie Moore introduceres til danske læsere. ”Ligesom livet” hedder dette udvalg af den snart 60-årige forfatters noveller. Ikke ”Livet”, men ”Ligesom livet”, for det, vi præsenteres for på siderne, er ikke livet selv, for det lever vi jo, men fortællinger om livet, som vi læser, og som er arrangeret og tilrettelagt af en kunstner, der behersker sine virkemidler til perfektion.
Moores tilrettelæggelse af sine personers liv er uforlignelig. Hendes karakterer er ofte kvinder på randen af en form for krise eller nervøst sammenbrud, som midaldrende Ruth i novellen ”Fast ejendom”, der begynder med ordene: ”Grunden måtte være, tænkte Ruth, at hun skulle dø om foråret.” Det er en selvsikker forfatter, der skriver sådan; en forfatter, der kender livet og sine personer indefra, men som også mestrer en ambitiøs litterær komposition, hvor slutningen – en persons død – er tænkt ind som mulighed fra begyndelsen.
Moores personer er ikke lykkelige i konventionel forstand. De vil gerne leve livet, men gør det lidt på anden hånd og kan ikke få deres forventninger til tilværelsen til at stemme overens med virkeligheden.
Den engelske forfatter Julian Barnes, som blev interviewet her i avisen i lørdags, har skrevet forord til og udvalgt novellerne i samlingen. Han tøver ikke med at kalde Moore den bedste nulevende novelleforfatter i USA og skriver om hendes kunst: ”Typisk Moore: komisk, skævt, dybt sørgmodigt og sandt – det vil sige sandt, så længe man læser novellen. Og et stykke tid bagefter.”
Der er også et absurd og anarkistisk anstrøg i Moores noveller. Hendes personer kan komme til at sige ting, der egentlig ikke er ment som vittigheder, men som lyder sådan. Den sorte humor er ikke reserveret replikkerne – for eksempel begynder titelnovellen ”Ligesom livet” om ægteparret Mamie og Rudy fra Brooklyn sådan her: ”Alle film det år handlede om folk med stålplader i hovedet.” Komisk, skævt, dybt sørgmodigt og sandt. Ligesom livet. Sådan er Moores noveller virkelig. Der gik lang tid, inden Moore udkom på dansk, men nu er hun her, og denne udgivelse viser, hvor rigt facetteret aktuel amerikansk litteratur er.
bach@k.dk