Louisianas kunst giver asylbørn pause i en hård hverdag

15-årige Shadia er en af de uledsagede flygtningebørn, der er blevet inspireret til at tegne og udforske kunst. Hun er en af de mindst 1700 asylsøgende børn, der har deltaget i projektet ”Med kunsten som rejsekammerat” på kunstmuseet Louisiana

En gruppe børn og unge fra Skolen på Bakken i Nordsjælland i færd med at tegne efter inspiration fra Asger Jorns billede ”Dobbelt-ansigt”. Undervisningen på kunstmuseet er et afbræk fra den ofte hårde hverdag i asylcenteret. Klik på pilene i siden af billedet for at se et billedet mere.
En gruppe børn og unge fra Skolen på Bakken i Nordsjælland i færd med at tegne efter inspiration fra Asger Jorns billede ”Dobbelt-ansigt”. Undervisningen på kunstmuseet er et afbræk fra den ofte hårde hverdag i asylcenteret. Klik på pilene i siden af billedet for at se et billedet mere. Foto: Petra Theibel Jacobsen.

17-årige Sayed fra Afghanistan sidder på hug foran Asger Jorns billede ”Dobbeltansigt” og er dybt koncentreret om at tegne et ansigt i sorte farver.

”Mennesker har brug for at have et dobbelt ansigt. Måske er de vrede indeni, men bliver nødt til at vise, at de er glade. Det er den glade facade, vi viser på Facebook,” fortæller den smilende afghaner på engelsk.

Det er onsdag formiddag, og Sayed er en af de 12 asyl-søgende børn og unge mellem 12 og 17 år, der denne formiddag deltager i projektet ”Med kunsten som rejsekammerat” på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk nord for København. De unge i gruppen kommer fra Rusland, Uganda, Syrien og Afghanistan. De er alle elever på Skolen på Bakken i Nordsjælland, der drives af Dansk Røde Kors og underviser asylsøgende børn fra hele Nordsjælland. Sayed er som flere andre af de unge i gruppen kommet til Danmark alene som uledsaget flygtningebarn.

Sayed og de øvrige 11 i gruppen er et udpluk af de flere end 1700 asylsøgende børn, der siden 2006 har deltaget i projektet. I løbet af seks besøgsdage bliver de indført i udvalgte kunstværker på museet og får selv mulighed for at tegne, male, lave figurer, fotografere eller eksperimentere med lyd og billeder.

Foran Asger Jorns billede står kunstformidler, mag.art. Line Ali Chayder. Inden tegneøvelsen har hun fortalt om Asger Jorn, der trods fattige opvækstvilkår udlevede sine drømme. Som 20-årig købte han en motorcykel, kørte til Frankrig og bankede på hos førende kunstnere, fordi han ville i lære. Line Ali Chayder peger på det ekspressionistiske billede, der viser et forvredent ansigt med opspilede øjne. Ud af næsen vælter endnu et ansigt med det hvide ud af øjnene og en blodfyldt mund. Undervejs oversætter pædagogmedhjælper Yones Armosh, der selv er syrisk flygtning, foredraget til arabisk.

”Jorn ønskede at lave et billede af, hvad der sker i et menneskes indre, ikke i det ydre. Hans billede viser en person, der er såret. Billedet er malet med vilde bevægelser, og Jorn kombinerer farver som rød, gul og orange. Billedet skulle ikke være et fotografi, men en afspejling af det indre,” forklarer Line Ali Chayder.

15-årige Shadia fra Uganda lytter opmærksomt. Hun griber fat i de gule og sorte farvekridt og tegner en leopard med åben mund.

”Jeg er bange for leoparden. Med tegningen ønsker jeg at overvinde min frygt,” siger Shadia, der er kommet til Danmark som uledsaget flygtningebarn fra en landsby i Uganda.

Besøgene på Lousiana har gjort Shadia meget optaget af kunst.

”Når jeg tegner og maler, så glemmer jeg tingene omkring mig. Det er en dejlig fornemmelse,” siger Shadia, der bor i et center for uledsagede flygtningebørn.

Tegneøvelsen foran Asger Jorns billede er ikke den eneste aktivitet denne formiddag. I værkstedet i underetagen af Lousianas Børnehus lægger de unge sidste hånd på huse af tændstikker, der skal forestille et drømmehus.

”Er det i orden at bruge sin fantasi,” spørger Sayed fra Afghanistan.

Diana fra Rusland er en høj, slank pige med langt mellemblondt hår. Hun fortæller på flydende engelsk om sit drømmehus, der er lavet af trekanter og firkanter. Holdets yngste deltager, 12-årige Mouad fra Syrien, har lavet et hus med flere etager. På første etage er der diskotek, hvor han drømmer om at invitere sine venner. Anden etage er ”hans personlige lejlighed”.

I middagspausen spiser Mouad, Ahmad på 15 år og Mustafa på 16 år kylling og fennikelsalat i restauranten, mens de kigger ud over Øresund. De tre drenge forlod alle tre krigen i Syrien for et halvt år siden.

”Der er så smukt i Danmark,” siger Mustafa, der bor i et asylcenter sammen med sin onkel, mens forældrene befinder sig i Saudi-Arabien. Oversætteren Yones Armosh fortæller, at det har stor betydning for de unge fra Syrien at besøge et kunstmuseum, fordi det giver en fornemmelse af det danske samfund.

Antropolog og postdoc ved Københavns Universitet Zachary Whyte, der har lavet flere undersøgelser blandt flygtninge på asylcentre, har som forsker fulgt kunst-projektet i fire måneder. Han er ikke i tvivl om, at det gavner asylsøgende børn at få et afbræk fra centrenes pressede hverdag.

”Livet i asylcentrene er præget af en grundusikkerhed. Det kan være svært og nogle gange nærmest farligt at udvikle sociale relationer, fordi beboere hele tiden flytter ud og ind og i nogle tilfælde bliver sendt hjem. Nogle af de unge var meget koncentrerede om kunst, andre var mindre optaget af selve det kunstneriske indhold. For de fleste var det et positivt afbræk, og både oplevelsen af malerier, Øresund og skulpturerne i haven betød meget. Den slags positive oplevelser styrker børnene under deres ophold i Danmark,” siger Zachary Whyte.

Lærer Allan Petersen fra Skolen på Bakken fortæller, at ”Med kunsten som rejsekammerat” giver de unge et frirum og en følelse af normalitet.

”De møder jo også andre skoleklasser og kan se, at de er gæster på lige fod med dem. Nogle er meget optagede af billederne og skulpturerne, for andre betyder kunsten mindre. Men generelt er vi overraskede over deres koncentration,” forklarer Allan Petersen.

På et kontorlokale på en skråloftet førstesal har Line Ali Chayder sit skrivebord med en udstilling af værker fra asylbørn. På skrivebordet står en trækasse, hvor Rohin - der er tidligere projekt-deltager - har kombineret sine skitser fra museet med fotos af flygtningebørn på Louisiana. Resultatet er et transportabelt og tredimensionelt minimuseum. En anden dreng, Mustafa, har fotograferet døre på Louisiana og sat dem sammen med fotos af skyline i sin drømmeby San Francisco. Døren som symbol er et tilbagevendende tema i undervisningsforløbet, fordi den kan tolke de unge flygtninges aktuelle situation og udtrykke deres drømme for fremtiden.

”Det er slet ikke alle eleverne, jeg kan tale med, men tegninger og billeder giver en god mulighed for at kommunikere nonverbalt, selvom en del af de unge måske hverken kan dansk eller engelsk. At opleve kunst og selv fordybe sig i kreativt arbejde betyder for flere af de unge, at de kan arbejde sig ind i en anden verden og få et frirum fra hverdagens problemer,” fortæller Line Ali Chayder.

Efter frokost er de unge igen tilbage i Børnehusets kælder. De fleste tager hvide plasticforklæder på og begynder at rulle malede kugler over et stykke papir i en lille kasse. En metode, der er inspireret af Asger Jorn. Mustafa fra Syrien smiler, da kuglen danner et farvestrålende gult og sort billede.

Lidt før klokken 13 går de ned til bussen på Strand-vejen for at tage tilbage til skolen og asylcentret.

De unge i artiklen optræder kun ved fornavn, da de på grund af deres situation ikke ønsker at kunne genkendes

At opleve kunst og selv fordybe sig i kreativt arbejde betyder for flere af de unge, at de kan arbejde sig ind i en anden verden og få et frirum fra hverdagens problemer,” fortæller kunstformidler Line Ali Chayder fra Louisiana, der her ses sammen med en gruppe børn og unge fra Skolen på Bakken i Nordsjælland, der drives af Dansk Røde Kors.
At opleve kunst og selv fordybe sig i kreativt arbejde betyder for flere af de unge, at de kan arbejde sig ind i en anden verden og få et frirum fra hverdagens problemer,” fortæller kunstformidler Line Ali Chayder fra Louisiana, der her ses sammen med en gruppe børn og unge fra Skolen på Bakken i Nordsjælland, der drives af Dansk Røde Kors. Foto: Petra Theibel Jacobsen.