Prøv avisen
Bog

Lovlig lang tur gennem Asiens hjerte

3 stjerner
Turkmenistan, Kasakhstan, Tadsjikistan, Kirgisistan og Usbekistan er ukendt terræn for de fleste danskere. Det vil en ny rejsebog om landene lave om på. Her ses en nomadefamilie, der rider over sletten i Karkara-dalen i det sydlige Kasakhstan, tæt på grænsen til Kirgisistan.

”Sovjetistan” om fem tidligere sovjetrepublikker er sine ubetvivlelige kvaliteter til trods unødvendigt lang og detaljeret

Turkmenistan, Kasakhstan, Tadsjikistan, Kirgisistan og Usbekistan er ukendt terræn for de fleste danskere. Det er ikke lande, man hører meget om i medierne, og det er samtidig forbundet med store vanskeligheder at få adgang til områderne endsige at rejse i dem.

Denne udbredte mangel på kendskab forsøger den yngre norske forfatter Erika Fatland, som er uddannet socialantropolog, imidlertid at ændre på med sin ejsebog om de fem tidligere sovjetrepublikker.

Intens og systematisk research er gået forud for Fatlands bog. Den veldokumenterede beretning om de postsovjetiske stater er i høj grad fortællingen om diktatoriske statsledere, som fører sig frem på befolkningens bekostning. Det er for eksempel foruroligende at læse om den nu afdøde diktator Turkmenbasji, som var leder af kommunistpartiet i Turkmenistan under Gorbatjov og overtog magten efter Sovjetunionens opløsning.

Ikke blot tilranede Turkmenbasji sig mange rigdomme, han forsøgte ligefrem at forme landets kultur i sit eget billede.

Man udskiftede statuer af Marx og Lenin med forgyldte billedstøtter af den nye præsident. Samtidig blev veje, mindre byer og institutioner navngivet efter ham. Det stoppede imidlertid ikke her. For han udgav også en omfattende og højst egensindig skildring af landets historie, som blev pligtstof for alle skolebørn og genstand for en række nye fag på universitetet, hvor naturvidenskab og humaniora samtidig blev afskaffet.

Frem til sin død i 2006 styrede Turkmenbasji, der efterhånden nærmest betragtede sig selv som et guddommeligt væsen med profetisk indsigt, landet med jernhånd. Efter hans død har en anden korrumperet diktator desværre taget over og udsat det hårdt prøvede turkmenske folk for endnu en præsidentiel personkult. Turkmenerne råder over en af verdens største gasreserver. Alligevel lever størstedelen af befolkningen i stor fattigdom. For den nye præsident er som den gamle magtsyg og vælter sig i rigdom.

Erika Fatland går i dybden med sit stof. Ud over sine egne rejseoplevelser trækker hun på et utal af kilder. Man kommer derfor aldrig i tvivl om fremstillingens lødighed.

Har man den mindste smule interesse for Turkmenistan, Kasakhstan, Tadsjikistan, Kirgisistan og Usbekistan er bogen et must.

Størst indtryk gør hendes indgående skildring af de 456 atomare prøvesprængninger, som man fra sovjetisk hold foretog i Kasakhstan. ”Med vind og vejr spredte det radioaktive materiale sig over et område på mere end 300.000 kvadratkilometer,” forklarer Fatland og fortsætter: ”tilsammen blev mere end to millioner mennesker i varierende grad berørt af strålingen og det radioaktive nedfald fra prøvesprængningsområdet.” Det er uhyggeligt og sørgeligt at læse Fatlands reportage fra Semipalatinsk, som for altid er blevet ødelagt af de militære atomeksperimenter.

På trods af den omfattende research og de tankevækkende beretninger savner man dog en mere tydelig forfatterpersonlighed, som klart og myndigt afgrænser stoffet. For eksempel kan man undre sig over, hvilken funktion beretningen om Fjodor Dostojevskijs kærlighedsliv, der aldrig for alvor løftes op over det anekdotiske niveau, har i den samlede tekst.

Samtidig savner man et større episk drive i den store fortælling om de fem lande. Samlet set fremstår ”Sovjetistan” sine ubetvivlelige kvaliteter til trods derfor som unødvendigt lang og detaljeret.

kultur@k.dk