Prøv avisen

Lucian Freud har skrevet kunsthistorie ved at udfordre det traditionelle selvportræt

Lucian Freud var 21 år, da han malede et af de første oliemalerier med sig selv som motiv. Billedet er ladet med symbolik, ikke mindst fjeren – en hønsefjer, han fik fra sin første seriøse kærlighed, Lorna Wishart. Foto: The Lucian Freud Archive/Bridgeman Images.

Royal Academy of Arts i London viser, hvordan Lucian Freud gennem hele sin karriere brugte sig selv som motiv – fra de første ungdommelige strøg som 17-årig til sin død

Skyggen af hans eget hoved ses på lagenet af et portræt af en nøgen kvinde. I et andet billede anes kunstnerens refleksion i et vindue, og to skitser med selvportrætter står på gulvet, som er inkorporeret i et andet portræt.

Lucian Freud var bevidst om sin egen rolle som maler, og gennem sine 65 år som kunstmaler legede han konstant med forskellige måder at vise sig selv på.

Royal Academy of Arts i London har samlet hele 56 værker, som viser, hvordan Lucian Freud udviklede sig som kunstner fra de første skitser som 17-årig.

”Det fascinerende ved denne udstilling er, at det er første gang, at alle de selvportrætter bliver udstillet samlet. Lucian Freud så dem aldrig selv sammen. De fleste af hans værker forlod hurtigt hans atelier, straks efter de var malet,” siger kurator Andrea Tarsia.

Da Freud døde i 2011, var hans malerier blandt de allerdyreste på markedet. I 2008 blev et af hans malerier solgt for 33,4 millioner dollars – svarende til 225 millioner danske nutidskroner.

Dermed var Lucian Freud kommet langt, siden han med sin jødiske familie kom til Storbritannien i 1933, efter Adolf Hitler var valgt som kansler i Tyskland. Moderen var tysk, og arkitektfaderen kom fra Østrig og var søn af psykoanalytikeren Sigmund Freud.

Som stor dreng var Lucian Freud ikke den nemmeste elev, og han blev smidt ud af flere skoler, før han kom til kunstskolen Central School of Art i London i en alder af 15 eller 16 år. Men han kæmpede med den meget akademiske måde, der blev undervist på.

”Redningen blev East Anglian School of Painting and Drawing i byen Dedham, som blev drevet af kunstneren Cedric Morris, hvor han var fra 1939 til 1942. Cedric Morris var inspireret af den europæiske avantgarde, og han opfordrede de studerende til at være individuelle og ikke kun male efter modeller og kopiere de store mestre. I stedet handlede det om at finde deres egen vision. Men også piske disciplin ind i de studerende og få dem til at male et billede hver eneste dag – og det var det, som Freud ville,” forklarer Andrea Tarsia.

Et af de første store selvportrætter, ”Mand med en fjer”, malede den 21-årige Lucian Freud i 1943. Fjeren skal angiveligt være en gave fra Lorna Wishart, som den unge kunstner havde sit første alvorlige forhold til. Billedet viser, at den unge kunstner har hentet inspiration hos nordeuropæiske renæssancekunstnere, og der er også en stærk symbolik i billedet, som viser, at det handler om mere end at genskabe sit eget kontrafej.

I andre tidlige billeder trækker han på den græske mytologi, hvor han bliver til jægerguden Aktaion, der blev forvandlet til en hjort.

”Billederne fortæller den ekstraordinære rejse fra den unge dreng – fra det første selvportræt, en tegning, han begik da han var 17 år – til det sidste selvportræt malet 65 år senere, da han var fyldt 82 år,” siger Andrea Tarsia med henvisning til de sidste billeder, som viser det nøgne furede ansigt af en mand, der har levet livet, hvilket bliver gjort synligt med tykke lag af oliemaling.

Et billede som ”Painter Working” (Kunstneren i arbejde) fra 1993 tog flere måneder. Det er et nøgent selvportræt i fuld figur, og selv efter det var blevet fotograferet til et udstillingskatalog, ændrede han sit ansigtsudtryk på maleriet.

”Han pirrer vores nysgerrighed, og det er en fascinerende rejse, som han tager os med på. Vi kan se, hvordan hans portrætkunst har ændret sig over tid. Billederne går i forskellige retninger og løber nogle gange parallelt, og de viser et ekko af, hvad han ellers arbejdede med. Det er særligt interessant, for han var en kunstner, der ikke afslørede ret meget af, hvad der inspirerede ham,” siger Andrea Tarsia.

Udstillingen går gennem seks stadier i Lucian Freuds kunstnerkarriere, hvor han hele tiden brugte sig selv som motiv – men også med den tilskudsinformation, at den selvbevidste maler ødelagde mange selvportrætter, fordi han ikke var tilfreds med resultatet.

Som udstillingen viser, havde Lucian Freud et særligt forhold til spejle. Han undgik så vidt muligt at have spejle i sit eget hjem, så han ikke hele tiden stødte på sig selv. Anderledes var det i hans studie, hvor der lå spejle overalt, som han brugte til at finde andre vinkler, så det ikke var det traditionelle ansigt set frontalt, som han malede. Men en anden grund var også, at han fandt, at lyset i en spejlrefleksion var bedre end fra et fotografi.

”Hotelværelse” blev malet i 1954, og det tomme livløse rum viser det svære forhold mellem Lucian Freud i baggrunden og hans hustru, Caroline Blackwood. Hun beskrev billedet som ”ondsindet”. Foto: The Lucian Freud Archive/Bridgeman Images
Som 80-årig viser Lucian Freud, hvordan årene har sat deres spor på hans ansigt og krop i selvportrættet ”Refleksion” fra 2002. Foto: The Lucian Freud Archive/Bridgeman Images