Fremragende lille bog til Luther-entusiaster og Løgstrup-læsere

Der er meget at komme efter i den lille, men fremragende fagbog, der dykker ned i K.E. Løgstrups kritiske behandling af centrale Luther-tanker

Svend Andersens ærinde med bogen ”Løgstrup og Luther” er at finde læsere til vigtige dele af dette upublicerede materiale, hvorfor den er spækket med citater af begge. –
Svend Andersens ærinde med bogen ”Løgstrup og Luther” er at finde læsere til vigtige dele af dette upublicerede materiale, hvorfor den er spækket med citater af begge. – . Foto: Erik Friis/ritzau.

Luther-året er overstået. En tænker ærer man ikke ved at råbe hurra, men ved af ham at lære at tænke selv.

Sagt mere elegant af K.E. Løgstrup: ”Der er derfor for os i dag kun én eneste hæderlig maade at beskæftige sig med reformationen, og det er uafladeligt at medkalkulere vor aktuelle fromhedsdyrkende forvrængning af det evangelium, som reformatorerne igen hørte.”

Kendere er ikke i tvivl om, at Løgstrup er luthersk teolog, selvom Luther-citater er sparsomme. I slutningen af ”Den etiske fordring” hævder han dog ”på vor tids sprog at have sagt det samme, som Luther taler om som Guds ord til os udenom Kristus”.

Løgstrups projekt med ”rent humant” at bestemme indholdet af Jesu forkyndelse blev til i intens diskussion med blandt andet Martin Luthers tanker om lex naturae og tilværelsens ordninger. I Løgstrups kritiske bearbejdning blev det til livslove med næstekærlighed som indhold, der ikke i sig selv er kristeligt, men Guds bud indlagt i eksistensen.

Løgstrups private noter og læsefrugter er et enormt materiale. Den myreflittige forsker og fremragende tekstlæser efterlod et materiale på 70.000 sider.

Svend Andersens ærinde med bogen ”Løgstrup & Luther” er at finde læsere til vigtige dele af dette upublicerede materiale, hvorfor den er spækket med citater af begge.

Når de hver især skal sættes ind i en sammenhæng, der selvfølgelig også består af fortolkning, er det en formidlingsmæssig præstation, at teksten i sin helhed fremstår så ubesværet, som tilfældet er. Andersen docerer ikke, men er lærer, der tager læseren ved hånden, så man mærker, hvor aktuelt det teologiske stof er. Det er simpelthen godt lavet.

K.E. Løgstrup afviser den frie vilje. Hvordan kan viljen være fri, hvis den er min, når jeg ikke har valgt mig? Luthers centrale skrift ”Om den trælbundne vilje” har Løgstrup arbejdet intenst med, inden han diskuterede determinismeproblemet i ”Den etiske fordring”. Det er teologisk krydderi, når Løgstrup sammenligner Erasmus med sin egen hovedmodstander Kant: De vil begge illusorisk sætte sig degageret på randen af tilværelsen uden for interdependensen. Sådan.

En udgivelse som denne er hermeneutisk på tre niveauer.

For det første forstås en 500 år gammel tænker med de forudsætninger, som var hans i et feudalsamfund. Sekulariseringen og romantikken ligger imellem ham og os, som Løgstrup siger, blandt andet i forhold til synet på kærlighed og ægteskab.

For det andet læser vi en anden tænkers inspiration, der havde sin erfaring med Anden Verdenskrig som ballast.

For det tredje står Svend Andersens læser i en situation, hvor krigens rationale er ændret.

Det betyder for eksempel, at Martin Luthers skrift om bondekrigen med den berygtede opfordring til at slå oprørerne ned som gale hunde kan ses i et mere seriøst kritisk lys end ofte tilfældet. Under indtryk af nazismen arbejdede Løgstrup alvorligt med dette skrift for at perspektivere toregimentelæren og samfundsordningen. Hvad er lydighed mod øvrigheden i denne situation? Løgstrup skrev, at dem, der sad på magten i Det Tredje Rige, var oprørerne, så folkesuveræniteten burde gøre det af med dem.

Her er en fagbog, som bliver vigtig for enhver, der vil studere indre sammenhæng i Løgstrups værk.

Den giver lyst til at genlæse ”Den etiske fordring” for anden, femte eller hvilken gang, man nu er nået til, og Luther-læsere kan høste glæde af Løgstrups kritiske behandling af centrale Luthertanker.

Ikke alt kan stå i en anmeldelse. Der er meget mere at komme efter i den fremragende lille bog. Det kan kun anbefales alle Løgstrup-læsere og Luther-entusiaster selv at læse den.