Prøv avisen

Lykken er en bog om lykke

Der skrives mange forvrøvlede bøger om lykke, men snart udkommer den hidtil bedste guide om emnet

Da jeg for en del år siden så, at der kom en bog af Kresten Nordentoft, som hed "Kierkegaards psykologi", sukkede jeg. Jeg var stopfodret med bøger om hans brudte forlovelse, om hans faderbinding og skæve ryg. Det viste sig, at den heldigvis ikke handlede om Kierkegaards psyke den er der skrevet biblioteker om. Nej, den handlede om Kierkegaards dybdepsykologiske indblik i fænomener som angst og fortvivlelse.

Nordentoft vidste også, at en lidenskab kan tage en anden lidenskabs form. På bunden af had kan der ligge en skuffet kærlighed og så videre. Det er i mine øjne en af det bedste indføringer i Kierke- gaards forfatterskab.

Jeg havde det lidt på samme måde, da jeg forleden fik en korrektur fra Informations Forlag til en bog om lykke. Jeg tænkte: Det skriver ethvert dameblad og frokostavis om. Suk.

Men jeg tog lige så meget fejl i dette tilfælde, som da jeg troede, at "Kierke- gaards" psykologi var en redegørelse for hans personlige psyke.

Siden har jeg fem gange læst den tilsendte bog, som hedder "En lille bog om lykke". Forfatteren, som hedder Wilhelm Schmid, er filosof og har som idéhistoriker overblik over, hvad man har ment om lykken fra Platon og Aristoteles, fra Epikur og stoikerne. Schmid er født i 1953 og har dels været fri filosof i Berlin og professor i Erfurt. Han er en ørn til både klassiske og moderne sprog. Han udreder lykkebegrebet fra oldtiden og videre gennem oplysningstiden og den franske revolution og USA's menneskerettigheder. Bogen er det modsatte af en håndbog i lykke. Den er en meget begavet analyse af, hvad man sådan forsøger at sælge som lykke: pseudolykke fra endorfiner (endogene morfiner) til biler og møbler, pelse, kjoler og habitter.

De kan virkelig glæde Dem til dette efterår. Bogen vil blive læst og drøftet i studiekredse, og der vil kunne holdes mindst 30 forskellige bryllupstaler og 40 prædikener over dens velooplagte opgør med tidsånden.

Når to mennesker opdager, at de passer til hinanden,at det var en lykke, at de traf hinanden. Er det så det, man kalder et lykketræf?

Nej, for et lykketræf er for eksempel, at man vinder i spil, at en terning, som triller på bordpladen, ender med at ligge med seks øjne opad. Der er noget tilfældigt med ordet lykke. På lykke og fromme siger man, og både ordet lykke og ordet fromme betyder her tilfældigt eller vilkårligt.

Man taler om lykke-lotto, fordi det er et tilfælde, om man vinder. Der er noget blindt ved lykke. Derfor havde lykkens gudinde fru Fortuna bind for øjnene. Det havde Amor også, når han skød med sin flitsbue. (H.C.Andersen skrev: "Man siger, at Amor skyder de elskende en pil i hjertet, men man siger rigtignok også, at de, der gifter sig, hjælper hinanden pilene ud).

Der har selvfølgelig været perioder i historien, hvor man ikke søgte lykken, men bare håbede at overleve. I vor tid vrimler det med lykkesælgere, lykkeriddere og lykkesøgere. Derfor er det væsentligt at læse om, at lykken ikke kun er et spørgsmål om held. På engelsk kan lykken hedde "fortune", men det dækker også over ordet formue. Held og lykke bliver synonymer.

Pascal sagde, at de fleste ulykker i verden sker, fordi folk ikke kan blive hjemme i deres huse. Men er det den, som lukker sig inde, der bliver lykkelig? Er det ikke vigtigt, at man er det modsatte: udadvendt og åben over for det gunstige øjeblik?

Schmid fremhæver, at det, der ser ud som et lykketræf, kan vise sig at blive en ulykke.

Han inddrager mange forfattere, men jeg savner to: Shakespeare og Dostojevskij. Hos Shakespeare får man netop øjnene lukket op for tilfælde og parathed. Romeo er forelsket i sin egen kærlighed i første akt, så går han med til maskebal og træffer Julie. Aldrig har man set en mere smittende lykke, men vi ved, at slægterne er dødsfjender, så det er ulykken, de løber ind i. Men de unges tragiske død bliver begyndelsen til fred mellem Romeos og Julies hadske slægter.

I Dostojevskijs "Raskolnikov" regner hovedpersonen det for sit held, at han får udpeget pantelånersken ved en tilfældig samtale, han overværer. Siden regner han det for et lykketræf, at han hører, at Lisavetta, der bor sammen med pantelånersken, bliver inviteret ud på et bestemt tidspunkt en bestemt ugedag. Så ved han, at offeret er alene hjemme.

Da han ikke har noget mordvåben, regner han det for en gunstig styrelse, at han får øje på en økse i et redskabsskur, som ingen ser ham snige sig ind i. Et øjblik tror han, det er Gud, der er med ham, men det viser sig at være Satan.

Han ledes bogstaveligt talt i fristelse og bliver ikke fri for det onde. Det bor i ham, skønt han en tid forveksler det med heldet.

Hos Schmid læser man, at Vesteuropa og USA sætter lighedstegn mellem lykke og velvære "happiness" på engelsk, "bon-

heur" på fransk. Det fører til modvilje mod lidelse. Den må undgås på alle planer. Vi stræber efter uafbrudt lykke ved bordet og i sengen ja overalt. Underholdningindustrien lever højt på at sælge ydre hjælp til lykke. Men man kan også få indre hjælp med lykkepiller og lykkehormoner.

Men Epikur sagde: "Det er ikke enhver lyst, vi vælger. Det er ikke enhver smerte, vi undgår". Brorson siger om julen :

"Når hjertet sidder mest beklemt/

da bliver glædens harpe stemt /

At den kan bedre klinge.

Schmid kritserer, at vi hele tiden vil maksimere os ind i lykken i stedet for at optimere os ind i lykken. Mer' af samme ret mere og mere af samme vin og samme oplevelse i stedet for at tage det op- timale ud af hver ting og stoppe der. Vi kan se på både vores ødelæggelse af naturen og vores sygdomme: sukkersyge, kræft, kredsløbsforstyrrelser, at vi ikke kan maksimere os ind i lykken uden at ulykkerne følger med.

Han er også inde på, at frihed er ikke at kunne gøre, hvad man vil, men finde en mening i det, man gør. Så sjældent velbevandret han er i filosofien kan det undre, at han ikke henviser til Søren Kierke- gaard, da denne netop understreger, at lykke har noget at gøre med, hvordan vi forholder os til os selv. Et forhold, der ofte bliver et misforhold, mere destruktivt end konstruktivt. Mere en flugt fra selvet end en accept.

Det er små indvendinger mod en bog om lykken, der er kort og koncis. En suveræn åndelig maggi-terning, der bliver ved med at folde sig ud, efter at man har indoptaget den. En bog om lykke, der er lykkedes. Også i den grad.

Næste fredag handler det om drømme.

kultur@kristeligt-dagblad.dk