Prøv avisen
Kort om alt

Dy Plambeck: Min yndlingsbeskæftigelse er at dagdrømme

Dy Plambeck er bange for rotter og røvere. – Foto: Paw Gissel

Det sårer forfatteren Dy Plambeck, når folk ikke gør sig umage for at forstå andre mennesker

Hvad er lykke?

At rødkælken efter en hel dag, hvor vinterhimlen ikke har lettet på sit tunge låg, sætter sig i æbletræet i min have og lyser op med sit røde bryst.

Hvad er en god gerning?

At min nabo kommer med sin traktor, når der er et eller andet, der brænder på.

Hvad sårer dig mest?

Folk, der ikke gør sig umage for at prøve at forstå andre mennesker og deres situation.

Hvad er den største synd?

Ikke at leve livet. Hvad det så end betyder. Det er op til det enkelte menneske at finde ud af.

Hvad kan du ikke undvære?

De mennesker, jeg elsker, mine bøger, at rejse, tid til at skrive, at spise fyldte chokolader alt for sent om aften for at prøve at holde mig vågen.

Hvad er meningen med livet?

Det forsøgte jeg engang at finde ud af på en kanalrundfart i København sammen med min gode ven og kollega Jørgen Leth, men vi fandt ikke frem til noget entydigt svar.

Hvad er din yndlingsbeskæftigelse?

At dagdrømme.

Hvordan vil du gerne huskes?

Som én, der kunne bære et stort langt krøllet hår lige til det sidste.

Hvad er du bange for?

Rotter og røvere.

Hvem er dit livs største kærlighed?

Alle de mennesker, som jeg elsker og har elsket, bor et sted i mig.

Hvad tror du på?

Livet før døden.

De viseste ord?

Jeg bryder mig ikke om mottoer og den slags ”husk at leve, mens du gør det”-agtige sætninger. Men sidste år optrådte jeg sammen med Erik Clausen på BogForum. Vi er begge rastløse mennesker, fandt vi ud af. Men som Clausen sagde: ”Os, der er født med fanden i hælene, er gode til at få røven med os.” Det, synes jeg, er klart og præcist formuleret.

Hvad fortryder du mest?

At jeg var 37 år, før jeg fik mit første par træsko. De har lettet min tilværelse så usigeligt meget.

Hvad er den største dyd?

Tålmodighed (jeg er et temmelig utålmodigt menneske).

Hvilken genstand er din største skat?

En lille firkløver i min medaljon. Et stjernekort. Håndskrevne breve. To guldlysestager. Ringene på mine hænder, som jeg har arvet af min mor, mormor og oldemor.

Hvordan vil du gerne dø?

Den danske forfatter J.P. Jacobsen sagde efter sigende på sit dødsleje: ”Nu skal vi se, om vi kan få os en lille søvn.” Det vil jeg også gerne sige. Og så dø.

Hvad er din største bedrift?

At have turdet gribe et andet menneskes hænder og dermed have startet en kærlighedshistorie.

Hvad overvejer du for tiden?

Om det for altid er slut med sne. Og deraf: Hvad vi skal stille op med alle de vintersange, der handler om sne, når de pludselig ikke giver mening længere.

Hvem beundrer du?

Folk, der går sammen og starter en revolution. For tiden alle de kvinder, der har stillet sig frem og delt deres historier i MeToo-bevægelsen.

Hvad vil du være bedre til?

Jeg burde blive bedre til at stå i kø. Det vil klæde mig at kunne.