Prøv avisen
Bog

Lykken er at være tilfreds

Christian Bjørnskov har skrevet en tænkepause om begrebet lykke.

Ny tænkepause-bog om lykke af økonom og lykkeforsker Christian Bjørnskov

Forskerne taler om lykke som ”subjektivt velbefindende”, altså nærmest tilfredshed. Når lykkeforsker og økonom Christian Bjørnskov skriver denne måneds tænkepause fra Aarhus Universitetsforlag om lykke, så handler det mere om tilfredshed og om lykkeforskning end om det, man populært kalder lykke. Forskning i lykke er i familie med forskning i kundetilfredshed eller medarbejdertilfredshed. Tilfredshed lyder mere fodformet og hverdagssutsko-agtigt end lykke, som også rummer et element af lidenskab eller måske endda rus.

I tænkepausen ”Lykke” kommer vi omkring i hverdagslykken. Forskerne vil gerne isolere deres måling af lykke fra for eksempel sociale normer og kulturelle forskelle, så de spørger ikke efter, hvornår folk sidst var lykkelige, men om, hvor tilfredse folk er med deres tilværelse. Ud af svarene får man et lykkeindeks, så man kan sammenligne danskerne med franskmænd og svenskere. Danskernes lykkeindeks er steget over de sidste 40 år; vi ligger nu på 3,71, mens gennemsnittet i Europa er 2,99.

Og det gør os sikkert endnu lykkeligere. Ifølge én teori om lykken oplever folk nemlig lykke i forhold til andre - i hvert fald økonomisk set. Hvis vi tjener mere end naboen, er vi mere tilfredse. Ifølge en anden teori handler tilfredshed om tilpasning. Under en økonomisk krise tilpasser vi for eksempel vores forventninger, så vi oplever, at vores liv lever op til disse - nedskrevne - forventninger. Man kan altså godt få det bedre, selvom man får det værre, bare man havde indstillet sig på, at det kunne gå endnu værre.

Lykkeforskerne har også nogle bud på, hvilke faktorer der får os til at føle os tilfredse. Det gør for eksempel et stabilt parforhold, mens hjemmeboende børn til gengæld får tilfredsheden til at dale. Det bliver først bedre, når børnene flytter hjemmefra. Også tilliden i samfundet har stor betydning for folks oplevelse af tilfredshed, ligesom et fair og effektivt retsvæsen og solide demokratiske institutioner er afgørende. Vejret er derimod ligegyldigt. Gør velfærdsstaten så for eksempel folk lykkelige? Det er der ifølge Christian Bjørnskov ingen evidens for.

”Lykke” er layoutet som de øvrige tænkepauser - med talebobler og tekst fremhævet i en farve. Desværre er den fremhævede farve her gul, så teksten forsvinder ind i papiret, næsten som en slags usynlig skrift. Efter at have anstrengt øjnene til det yderste har jeg således tydet mig frem til, at ”man bliver lige så lykkelig af sociale relationer i tennisklubben eller haveforeningen som i kirken”. Så ved vi det. Ligesom vi ifølge lykkeforskerne kan konkludere helt overordnet, at den vigtigste kilde til vores lykke er andre mennesker.

Det er den i grunden ret opbyggelige slutning på en tænkepause, som bliver mere og mere interessant, efterhånden som Christian Bjørnskov afdækker, hvad forskerne får ud af deres målinger. Ligefrem lykkelig efter at have læst den velskrevne lille bog om et relativt nyt forskningsområde, er man vel ikke - men ganske tilfreds.