Lykken hvor regnbuen ender

"Troldmanden fra Oz" på Aalborg Teater mangler nærvær

Aalborg Teaters opsætning af L. Frank Baums "Troldmanden fra Oz" er snarere et eventyr i billeder end den meget inciterende musical, stykket er kendt for at være. -- Foto: Lars Horn.

At ønske er ikke nok. Man skal også ville. Det er moralen i amerikaneren L. Frank Baums klassiker fra 1939, "Troldmanden fra Oz", der i Vibeke Wredes iscenesættelse og bearbejdelse spilles som familiemusical på Aalborg Teater.

Man behøver blot tænke på titlen – og straks har man melodien "Somewhere over the Rainbow" i ørerne. Merete Mærkedahl, der spiller hovedrollen som Dorothy fra det triste, flade Kansas, har den også i stemmen. Men ellers er denne opsætning snarere et eventyr i billeder end den meget inciterende musical, stykket er kendt for at være.

I passager er det imidlertid et lovligt stillestående eventyr uden oplagt mulighed for identifikation. Alt i alt mere et show end en historie.

Dorothy længes mod landet, hvor regnbuen ender, og lykken forventes at begynde, landet hvor hun ikke bliver beskyldt for tyveri og heller ikke trues med børnehjem, men kan møde troldmanden, der siges at kunne opfylde selv de største ønsker. Dorothy begiver sig af sted sammen med sin hund og iført sine røde, beskyttende rubinsko. En tornado tager hende med til det forjættede rige – og vi i salen føler, at vi rejser sammen med hende. Illusionen skabes ved hjælp af laserlys, hvis flotte effekt giver fornemmelsen af at blive ført gennem en dyb, grøn tunnel.

Eventyret slippes løs i skikkelse af syngende winkier og dansende tumlinger. Vigtigst er dog de tre, som bliver Dorothys venner, fugleskræmslet, Bliktud – der ser ud, som om han er støbt i tin – og løven, der hver især så gerne vil have, hvad de ikke mener, at de allerede har, nemlig henholdsvis hjerne, hjerte og mod. Troldmanden gør dem dog klogere – på sig selv. Jakob Højlev Jørgensen i rollen som den livskloge i Smaragdbyen er helt bevidst (må man tro) mere mand end trold – og det er de yngste blandt publikum nok på vegne af deres nattesøvn lettede over. Dorothys tre gode hjælpere spilles med lune af Nikolaj Bjørn-Andersen, Søren Bang Jensen og Steffen Eriksen, mens Pia Mourier som deres modpol, den onde heks fra Vest, har den utilnærmelighedens kulde, der er ellers er forbeholdt isbjerge.

Historien ender med den forløsende hjemkomst, der er rejsens egentlige mål og er opnåelig ved vilje kombineret med hjerte, hjerne og mod. Den slutning er man selvfølgelig glad for. Eller man ved, at man bør være det.

Problemet er "bare", at forløbet aldrig bliver rigtigt nærværende, endsige gribende. I rollen som Dorothy fremhæver Merete Mærkedahl barnets åbenhed, men ret mange flere udtryk har hun ikke. Derfor bliver figuren ikke den "indgang" til eventyret, som den burde være.

Det hjerte, som Bliktud alligevel har, savnes i forestillingen.

grymer@k.dk

L. Frank Baum: Troldmanden fra Oz. Oversættelse: Torben Eschen. Instruktion og bearbejdelse: Vibeke Wrede. Scenografi: Marianne Nilsson. Kapelmester og arrangør: Niels Søren Hansen. Aalborg Teater, store scene.