Lykken skal tælles i sekunder

Danmarks verdensberømte arkitekt Jørn Utzon søgte en anden rigdom end den materielle. Den 9. april ville han være fyldt 100 år, og det fejres med en netop åbnet udstilling i Aalborg

Jørn Utzon tegnede i 1971 sit og familiens hus, Can Lis, på en stejl klippekant på Mallorcas sydøstlige kyst. Huset er bygget i gule sandsten fra den klippe, hvor det er opført, og er tænkt at skulle ligne noget, der er skudt direkte op fra jorden. – Foto:
Jørn Utzon tegnede i 1971 sit og familiens hus, Can Lis, på en stejl klippekant på Mallorcas sydøstlige kyst. Huset er bygget i gule sandsten fra den klippe, hvor det er opført, og er tænkt at skulle ligne noget, der er skudt direkte op fra jorden. – Foto:.

Fornemmelsen af at blive sat midlertidigt i stå af en solstråle, der rammer lige nøjagtigt der, hvor vi står eller sidder, kender de fleste. I sådan et splitsekund virker dagens ellers så vigtige gøremål pludselig mindre vigtige. Vi trækker vejret dybt og tillader os selv at lade stå til og i stedet nyde et moment af sanselig stilstand.

Den slags kan i sagens natur ikke planlægges.

Eller kan det?

Danmarks verdensberømte arkitekt Jørn Utzon gjorde i hvert fald et forsøg. I sit og familiens hus på Mallorcas sydøstlige kyst tænkte han sin arkitektur ind i en sammenhæng med det enkle liv og de momenter af naturskabt skønhed, som vi mennesker gerne vil gribe.

”Lykken skal tælles i sekunder,” er Jørn Utzon citeret for at have sagt i forbindelse med opførelsen af huset Can Lis på Mallorca. Et hus, der er udformet som et organisk hele, der indrammede de daglige begivenheder, som prægede Utzon-familiens liv. Og ifølge kreativ direktør på Utzon Center i Aalborg Lasse Andersson var netop solens stråler en vigtig del af det projekt.

”Ved at lave en slids i en mur opnåede han den effekt, at der hver eftermiddag på varierende tidspunkter, afhængigt af årstiden, kom en solstråle ind i stuen. En lille arkitektonisk gestus med en markant stor virkning og betydning. For hvem vil ikke gerne sidde i et rum, hvor man hver eftermiddag rammes af en solstråle?”, spørger han.

I anledning af at det i år er 100-året for Jørn Utzons fødsel, åbnede Utzon Center i går udstilingen ”Utzons Can Lis og det simple liv” som den første af en lang række begivenheder, der skal hylde den danske arkitekt, der døde som 90-årig i 2008.

Og det er ikke tilfældigt, at den første udstilling netop fokuserer på hans eget hus. Huset er et indlysende eksempel på Utzons evne til at stille skarpt på arkitekturens rolle i menneskers søgen efter en anden slags rigdom end den, der er bundet i materielle værdier.

”Fastholdelsen af øjeblikket var en grundtanke i hans arbejde. Vi er ikke vant til at tænke på bygninger som kunst, men Utzon indrammede og iscenesatte lyset, stilheden og landskabet, på samme måde som maleren gør med sin pensel. Det er tydeligt i Can Lis, hvor de klosteragtige rammer giver selv vasketøjet en næsten rituel karakter. Den samme fortælling om at bruge arkitekturen til at fastholde episke øjeblikke er til stede i langt de fleste af hans projekter. Det er ikke facaden først, det er mennesket,” siger Lasse Andersson.

Jørn Utzon fotograferet i 1945. – Foto:
Jørn Utzon fotograferet i 1945. – Foto:

Can Lis er af flere førende arkitekturkritikere udnævnt til at være et af de vigtigste huse, der er opført i det 20. århundrede. Det skyldes ikke mindst den måde, huset er integreret i stedet på. Det ligger som direkte skudt op fra jorden på en stejl klippekant og er bygget i gule sandsten fra den selvsamme klippe, som huset er bygget på.

”Utzon kobler det fysiske sted og det levede liv til en syntese, hvor omgivelserne, naturen og menneskene smelter sammen. På den måde inviterer huset til en simplere måde at leve på i samspil med hinanden og med naturen. Det er en slags venden tilbage til urinstinktet,” siger Lasse Andersson.

Han mener, at Jørn Utzon valgte grunden langt fra alfarvej på Mallorca efter at have arbejdet i flere år med operahuset i Sydney og det jetset-liv, der fulgte i kølvandet på den succes.

”Man kan sige, at operahuset i Sydney er det ypperste for operahuse, og Can Lis er det for private villaer,” siger Lasse Andersson.

Ifølge Marie Hølund, der er udstillingsarkitekt på Dansk Arkitektur Center og står for en Utzon-udstilling senere på året, satte Jørn Utzon den vestlige kulturs opfattelse af luksus til side til fordel for en arkitektur, der står rent og enkelt.

”I mange af sine bygninger lod han rummene vokse frem som perler på en snor i landskabet. Og han udviklede byggesystemet Espansiva, et modulsystem, der gør det muligt at være fleksibel og opføre huse til mindre bemidlede. Hans opmærksomhed gik ikke kun på at nå ud til de rige bygherrer, han var også bevidst om, at man som arkitekt bør have en social bevidsthed,” siger Marie Hølund, der mener, at Jørn Utzons navn ville stå på side et, hvis der fandtes en håndbog for arkitekter.

Kjeld Vindum, der er lektor på Kunstakademiets Arkitektskole i København, kalder Jørn Utzon for det 20. århundredes største danske arkitekt og fastslår, at han i verden også rangerer blandt de allerstørste.

”Jørn Utzon tegnede ting, som ingen havde set før, og i modsætning til mange af sine kolleger havde han et meget optimistisk blik på samtiden og fremtiden. Han ville skabe åbne og frie rammer for det gode liv og troede på, at arkitekturen faktisk kunne gøre en forskel for menneskers tilværelse,” siger Kjeld Vindum og tilføjer:

”Jeg ser ham ikke som en social samfundstænker, for han har ikke beskæftiget sig meget med socialt boligbyggeri. Til gengæld var han meget optaget af øjeblikket og evnen til at være nysgerrig på livet. Det så man blandt andet i hans interesse for naturen og det organiske. Han så der en sammenhæng i tingene, som han kunne overføre til sin arkitektur. Bladet hænger sammen med kvisten, som hænger sammen med grenen, som hænger sammen med træet, og på samme måde kunne han skabe huse, der indgik i sammenhæng med hinanden.”

Sådan er det også i Can Lis, der består af fem bygninger, der er kædet sammen af terrasser og plateauer, som bevæger sig på grundens ujævnheder. I rummene er der faste møbler, der er rettet mod særlige udsigter bestemte tider på dagen. Alt er tilpasset i forhold til en daglig rytme, fra familien står op, til den går i seng. Det er, som det skal være, og ikke mere end det – også når dagens solstråle kigger forbi.

”Utzons arkitektur opfordrer til at vælge ting fra. Det er lidt som Svend Brinkmann siger: Stå fast og gå glip. Dermed gør vi livet mere enkelt,” siger Lasse Andersson.

Can Lis på Mallorca er legatbolig for arkitektstuderende og holdes kun åbent for offentligheden nogle få dage om året. I 2018 er der åbent den 2. og den 30. juni, den 12. august, den 16. september og den 20. oktober.