Lyngen synger sommerens sidste vers

En mørk, truende sensommerhimmel over lyngklædte bakker hører også til dansk sommer, mener Susanne Truelsen, museumsdirektør på Faaborg Kunstmuseum

Jens Birkholm trodsede sin tuberkulose i årevis og fortsatte sit virke som kunstmaler i Svanninge Bakker på Fyn, hvor han malede ”Når lyngen blomstrer” i 1907. –
Jens Birkholm trodsede sin tuberkulose i årevis og fortsatte sit virke som kunstmaler i Svanninge Bakker på Fyn, hvor han malede ”Når lyngen blomstrer” i 1907. – Foto: Faaborg Kunstmuseum.

Billedet hedder Når lyngen blomstrer og er af Jens Birkholm fra 1907. Jens Birkholm (1869-1915) er en spændende maler, der på det her tidspunkt er kommet hjem til sin fødeby, Faaborg, efter at have boet i Berlin i 10 år. Her blev han kendt for sine socialrealistiske skildringer af sult og elendighed på fattiggårde og herberger.

Han adskiller sig fra de andre såkaldte fynbomalere, fordi han har en anden skoling end for eksempel sine samtidige kolleger Frits Syberg og Johannes Larsen. De tog som ganske unge, nyudklækkede malersvende til Zahrtmanns Kunstskole i København, mens Jens Birkholm som håndværksmaler tog på valsen ned igennem Tyskland og Schweiz.

LÆS OGSÅ:  Lyngen er et pragtfuldt tæppe

Han er derfor mere autodidakt som kunstmaler og får vakt sin kunstindsigt ved at komme til storstaden Berlin, hvor kunstmiljøet blomstrer inden Første Verdenskrig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jens Birkholm får under sit ophold i Tyskland tuberkulose af at bo under samme kummerlige forhold som de fattige. Han har det derfor ikke så godt, da han et par år efter sin hjemkomst maler dette landskabsmaleri, der jo viser en helt anden side af hans kunstneriske talent.

Jens Birkholm magter på trods af sin uhelbredelige sygdom at gå ud i landskabet i Svanninge Bakker, hvor denne udsigt er fra. Vi har på museet mange breve, hvor han beskriver, hvordan han iagttager landskabet det samme sted i månedsvis for at se forandringen i naturen.

Og det er den tørre iagttagelse, der gør Jens Birkholm meget anderledes end malere som Syberg og Larsen. De befolker deres billeder med familie eller fuglelivet, men Birkholm yder en anden retfærdighed til naturen ved at holde sine skildringer så rene i udtrykket.

Der er næsten aldrig personer i hans landskaber her ser vi nogen i venstre side, men de er der kun for proportionernes skyld. Midt i billedet ses Svanninge Kirke, og hvis man står i bakkerne i dag, vil man kunne se den samme udsigt. Og det er faktisk forholdsvis nyt, for indtil orkanen i 1999 var området tilplantet af fyrretræer. Men dem væltede orkanen, så lyngen nu er kommet tilbage og står som dengang.

Billedet udtrykker på en rigtig god måde dansk sensommer i august med store mørke regnskyer og det splintrende lys, der kommer ind fra øhavet. Den slags vildt vejr er også en del af den danske sommer, og det fantastiske spil med bratte lysskift under den meget høje himmel i Svanninge Bakker kan man blive lige så fascineret af i dag, som Jens Birkholm blev dengang.

julie.hansen@k.dk