”Romeo og Julie”, ”MacBeth”, ”Hamlet” og ”Othello”. De fleste kender én eller flere titler fra dramatiker William Shakespeares hånd, og på Himmerlands Teater i Hobro opfører de lige nu alle 37 stykker samlet i én forestilling. På den måde er ”Shakespeares samlede værker” et ambitiøst og til tider lidt forvirrende bekendtskab, men opsætningen er samtidig også hylende morsom og letfordøjelig på en lækker måde. Alle Shakespeares stykker bliver på den ene eller anden måde berørt i forestillingen, og det hele sker på en næsten bar scene, hvor ekstremt mange kostumeskift samt flyvende parykker skaber en tempofyldt forestilling proppet med vittige og vanvittige påfund. Det var oprindeligt Teatergruppen Reduces Shakespeare Company, der i 1980’erne første gang optrådte med denne sammenlægning af alle Shakespeares tragedier og komedier i London, hvor den blev en stor publikumssucces.
I Hobro begynder vi aftenen i armene på Romeo og Julie, og det er, som om skuespillerene enten lige skal spille sig varme, eller publikum skal forstå konceptet, inden magien rammer salen. Herefter går det dog kun opad, og hvert eneste Shakespeare-stykke er lavet med et nyt og skævt tvist. I Titus Andronichus’ tv-splatterkøkken får vi næsten arme og ben smidt i hovedet, mens der i teksten henvises til både Søren Gerickes gamle reklame for Mesterhakket og den skåneærme-bærende tv-kok Kirsten Hüttemeier. I ”MacBeth” smider skuespillerne sig ud i en kamp på ord, hvor alle skal rime på ordet Mac, mens Shakespeares historiske dramaer om blandt andet Richard den Tredje bliver omdannet til en fodboldkamp i slowmotion. Hele anden akt dedikeres vellykket til Shakespeares absolutte sværvægter ”Hamlet”, som vi får i en både hurtig, lynhurtig og baglæns version.
Forestillingen er instrueret af Susanne Sangil, der har haft sans for timing, komiske elementer og publikumsinddragelse. Flere gange bliver vi kollektivt inviteret ind i udførelsen af forskellige elementer, hvor vi skal sige eller råbe bestemte ting, men det sker, uden at enkelte publikummer bliver udstillet eller hevet brutalt ind i spotlyset.
Det er skuespillerne Kirstine Hedrup, Sune C. Abel og Ronny Sterlø, der lægger kroppe til alle Shakespeares roller, og de er en imponerende trekløver, som tydeligvis holder af Shakespeare og forestillingens gakkede univers. Iklædt sorte bukser og løse hvide skjorter minder de om omrejsende trubadurer på markedspladsen, der gang på gang hiver nye optrin ud af ærmet for øjnene af publikum. Og i det ene hjørne står Mads Horsbøl gennem hele forestillingen og laver lyddesignet live som en skøn og gnaven modpol til de overentusiastiske skuespillere på scenen.
Shakespeare rammer intuitivt i maven og lattermusklerne i Himmerlands Teaters version, og der bliver da også givet et skønt svirp til alle dem, der vil overintellektualisere stykkerne til en grad, hvor de bliver ukendelige. Vi får blandt andet en kort performanceudgave af Shakespeare med et stort svanekostume, mens Kirstine Hedrup giver os en grinagtig undervisningslektion med en masse uforståelige og lange ord om dramatikeren.
I versioneringen skal man selvfølgelig lede længe efter den alvor og poesi, som Shakespeare også er kendt for, men det tilgiver man nemt, når humoren rammer så klokkeklart. På Himmerlands Teater er Shakespeare nemlig folkelig på den fede måde, og i ”Shakespeares samlede værker” er der noget at komme efter for både Shakespeare-jomfruer og ditto connaisseurer.