Fascinerende lyrik om et brudt parforhold

Lene Henningsens digtsamling om et brudt parforhold viser, at hun stadig er en original og fascinerende lyriker

Lene Henningsen er aktuel med digtsamlingen "Stilhedsbilleder til et oprør" om et brudt parforhold. Modelfoto
Lene Henningsen er aktuel med digtsamlingen "Stilhedsbilleder til et oprør" om et brudt parforhold. Modelfoto

Lene Henningsen har siden sin debut i 1991 med ”Jeg siger dig” været en af de digtere, der har været fuldstændig sin egen med en original stil og en bemærkelsesværdig visionær kraft.

Men hun har samtidig været en af dem, der har været alt for overset som et resultat af, at litteraturformidlingen ofte satser for ensidigt på de yngste generationer. Og det er en skam.

I ”Stilhedsbilleder til et oprør” er der meget på spil. Vi følger i digtene et opbrud fra et parforhold, der er fyldt med smerte, aggression og desillusion, men også en fandenivoldsk galgenhumor. Vi hører om livet i ”den 1-værelses bunker/ betalt med troskab/ du må godt smile/ vi er vel skabt af det samme/ uløseligt bundet/ til hinandens fejl og vi/ fejer op, ofrer os/ dør for de fejl/ som for skønne løfter”.

Usædvanlig slagkraftig er Lene Henningsen i en række digte, hvor man oplever bruddet i parforholdet som et skillepunkt, der får alt til at kollapse, således at tid og rum og ydre og indre imploderer i en serie af billeder, hvor man oplever det rush af følelser, der driver igennem jeget.

Det omfatter smerte, savn, ensomhed, længsel, vrede – samt et sarkastisk forsøg på at distancere sig fra det hele:

”I dag står vi i badekåber/ og diskuterer løsninger med dig/ som vandkæmmet ordstyrer/ i morgen uniformer/ i dag kan vi gribe dig i/ at sidde og se forladt ud/ for det kan gå to veje/ siger du/ i morgen betragter du landet/ overlegent fra din terrasse/ hvor småfugle/ med papirerne i orden/ lytter til vores rene konsonanter/ hvor dygtige vi er.”

Eller man kan nyde digte som det følgende, hvor et langt forholds forlis spejles i en enkelt dag. Ganske uudgrundeligt, naturligvis, for Henningsen er på ingen måde en digter, der taler klart og logisk om tingene.

Men samtidig er der en skønhed i den smerte og melankoli, der beskrives, og vi hører om den måde, hvorpå man ved et kærlighedsforholds afslutning kan drømme sig tilbage til dets begyndelse. Og hvordan tiden pludselig er gået, uden at man har registreret det. Her er en af perlerne fra samlingen:

”Rundt om haven/ har vi plantet vores begyndelser/ på de store fortællinger/ fordi vi er nær på slutningen/ og taler om små ting/ tager et hvil før gæsterne/ med pæn kjole og mad udefra/ og besøget er ikke langt/ men langt nok/ vi kan rejse os og vinke/ og stille fortsætte gennem haven/ vande begyndelsernes gyldne/ aftenhimmel”.

kultur@k.dk