Der var engang, hvor et digt bestod af korte sætninger i en velordnet og afgrænset strofisk opbygning. Sådan er det ikke mere. I dag kan et digt være lige så langt som en novelle eller en roman, det kan bestå af ganske få ord, eller det kan være opbygget af tekster, der har sin rod i reklamer, telefonbøger eller andre genrer, som vi ikke forbinder med litteratur.
”De litterære genrer er i opløsning, og man kan sige, at især lyrikken er blevet en genre, der opsuger alle mulige typer af tekster i sig. Det kan være prosa, fortællende former, dramatiske former, blandinger mellem digt og billede og blandinger mellem digte og musik. Dertil kommer, at lyrikken også indholdsmæssigt spænder vidt. Der findes en mangfoldighed af forskellige strømninger og ikke længere én enkelt tendens, der dominerer.”
Det siger Peter Stein Larsen, professor i nordisk litteratur ved Aalborg Universitet og aktuel med bogen ”Lyriske linjer”.
Til bogens forside har Peter Stein Larsen valgt billedet ”Die kleinen Bergziegen” af den tyske maler Franz Marc (1880-1916), som han holder meget af. Billedet er en farvemættet komposition af mere eller mindre abstrakte dyr og planter og en række søjler eller linjer, der går både lige og skråt. På samme måde ser han den kunst, som samtidens lyrikere udfører: Den er farverig og går i alle retninger.
”Hver gang der udkommer et nyt digt eller en digtsamling, er definitionerne til forhandling, og vi spørger os selv: Hvad er et digt? Det ser jeg som en stor fordel. Når man udvikler nye former, så giver man også plads til nye erfaringer, og det gør lyrikken mere interessant,” siger han.
I sin bog beskæftiger han sig med fem tendenser, som han, trods mangfoldigheden, ser som de vigtigste strømninger i den nyere litteratur: dansk identitet, det økokritiske, det apokalyptiske, de lange former og det konceptuelle.
I afsnittet om dansk identitet afdækker han blandt andet, hvordan nationalfølelse og fremmedhad udtrykkes i lyrikken, og om man kan aflæse, hvad det særligt danske er i dansk poetisk tradition. De økokritiske lyrikere arbejder med at opløse modsætningen mellem mennesket og naturen, mens det apokalyptiske beskriver kriseramte tilstande, der fører hen imod verdens undergang. I afsnittet om de lange former giver Peter Stein Larsen en indgang til de såkaldte langdigte, og i bogens sidste afsnit handler det om en konceptuel tilgang til lyrik.
”Det konceptuelle er udtryk for en total revolution af hele kunstbegrebet, for her er kunstneren ikke en original skaber, men lader præfabrikerede tekster indgå i sit værk. I den konceptuelle lyrik bruges der typisk tekster fra områder, som ikke er litterære,” fortæller Peter Stein Larsen.
I bogen fremhæver han blandt andet forfatteren Martin Larsen, der i 2008 udgav det hidtil største danske litterære værk nogensinde. Værket hedder ”Monogrammer” og fylder otte bind med 2,4 millioner navne. Navnene var fremkommet ved at kombinere alle godkendte danske fornavne med frit tilgængelige efternavne. På den måde fik Martin Larsen for den aktivt meddigtende læser fortalt om et Danmark i forandring.
Andre eksempler på den form for lyrik er Ursula Andkjær Olsen, der har brugt blogs fra amerikanske soldater i Afghanistan, og Olga Ravn, der har brugt lægefaglige beskrivelser af kvinders bryster.
Ifølge Peter Stein Larsen er digterne godt selv klar over, at de skriver ind i bestemte og ofte sammenflettede litterære tendenser, men det gør ikke værkerne mindre originale.
”Når eksempelvis Lars Skinnebach og Theis Ørntoft skriver dystopiske forestillinger om forholdet mellem mennesker og natur, så er det selvfølgelig en del af det, jeg kalder den økokritiske bølge, men det er samtidig dybt originalt,” siger han.
En pointe i Peter Stein Larsens forskning er, at litteraturen hele tiden er et skridt foran resten af samfundet.
”Litteraturen har en evne til intuitivt at fornemme, at der er noget nyt på vej. Det skyldes, at den har et sprog, der ikke er opdelt i diskurser som det politiske, juridiske, sociale eller hverdagsagtige. Den blander en hel masse forskellige perspektiver og formår at sige det, som ikke kan siges i et logisk sprog. Den indeholder tit modsætninger, fordi digterne er i stand til både at tænke ekstremt kritisk og pessimistisk og samtidig fylde deres lyrik med tro, kærlighed og positive visioner. Det er ikke forsimplede meninger, men har alle nuancerne med.”
Gennem de seneste 30 år har Peter Stein Larsen beskæftiget sig med den nyeste lyrik og læser stort set alt, hvad der udkommer på dansk – samt også en del af det, der ikke bliver oversat. Med sin nye bog vil han gerne give sin viden videre og især opfordre til, at man som læser og studerende ikke forholder sig isoleret til den nyeste lyrik.
”Der er ingen, der skriver ud i den tomme luft. Alle digterne bygger bevidst eller ubevidst videre på noget, der er skrevet i forvejen, og som læser bliver det meget mere interessant at læse samtidslitteratur, hvis man også kender den litteratur, som nutidens digtere står på skuldrene af,” siger han.
Peter Stein Larsens næste projekt handler om sygdom i lyrikken, som er en sjette aktuel tendens. Her vil han blandt andet kigge på forfattere som Bjørn Rasmussen og Caspar Erics måde at bruge deres egne sygdomme på i digtningen. Og så er han med i et forskningsprojekt om transnational lyrik på europæisk niveau. I fremtiden vil vi nemlig se flere lyrikere, der samarbejder hen over landegrænserne og sågar skriver på flere sprog i samme digt, mener han.