Trekroner Kirke er Danmarks nyeste og ligger der så smukt i Himmelev Sogn for enden af Lysalléen i bydelen Trekroner ved Roskilde. Idéen var med Grundtvigs ord at ”bygge kirke af levende stene”, og det er lykkedes til overmål, omend der kun er tale om en stor sten: Trekroner Kirke er en monolit, en smuk form støbt i beton til stedet, tegnet af arkitekterne Rørbæk og Møller og med integreret kunst- udsmykning, der både fungerer diskret i sammenhængen og giver fylde til kirkerummet.
Det er et vellykket og modigt resultat, fordi det er fremadskuende. Nok har arkitekterne skelet lidt til japanske forbilleder, tænker jeg, navnlig Tadao Ando og Sanaa, og ligeledes kender kunstneren Henrik Plenge Jacobsen måske Sigmar Polkes ruder til Grossmünster-kirken i Zürich, men det knæfald er så gjort for det absolut ypperste i nyere tids kirkekunst. På verdensplan.
Plenge Jacobsen har valgt at invitere endnu to kolleger til at stå for henholdsvis døbefont og alter, Lea Porsager og Alexander Tovborg, og den gestus har båret frugt, selvom hovedtrækket i udsmykningen er Plenges meget originale femkantede stenbelægning i gulvet. Her træder vi jordnært i Grundvigs fodspor. Det er levende stene, ikke blot stiliserede planteformer, men matematisk udregnede, kulturelle spor affødt af en rig naturs forbillede.
Hvem har retten til formerne? Det har vi alle. Ikke den enkelte kunstner, der har gjort de geometriske former til sine. Og derfor er Henrik Plenge Jacobsens gulv måske noget af det mest spændende, der er skabt af nogen kunstner i kirkekunsten i de sidste mange år. Menighedsråd, ”der ikke har forstand på kunst”, men alligevel beslutter sig for blå og naturromantiske (kaldet bibelske) glasmalerier, burde lægge vejen forbi dette Guds hus i Himmelev.
Teglstenene er blevet ”døbt” Trekronerfemkanten, stenene breder sig som en smuk flade og samler det vinduesløse rum, hvor kun en mindre agatrude sender sit varme farvede lys ind i kirkens rum. Alt andet lys kommer ovenfra og ned.
Arkitekternes seje loft er også skabt af femkanter dannet af skum fra genbrugte aluminiumsdåser. Gå op på terrassedækkets første sal, og tag loftet i øjesyn. Det er af en særlig råhed dette brutale sølv, men netop det tvist virker fremragende i kontrast til Alexander Tovborgs rustikke alter i træ, formet som gigantiske hænder, der rækker frem, så man nærmest kommer i tanke om familien Flintstones stenalderkonstruktioner eller Rudolf Steiners spirituelle formgivning af Goetheanum i Schweiz.
Materialerne lever i Trekroner som forskelligheder og giver styrken af gesamt- kunstwerk og helhed. Et flot løst byggeri. Korset er et kors, døren en dør, gulvet et gulv, væggen en væg, loftet et loft og den nødvendige aptering til stede. Hvor er det livgivende at se, at der kan bygges, så kunst og arkitektur giver hinanden plads og løfter helheden for det menneskelige fællesskab, der skal bruge kirkerummet. Menigheden har fået en gave, som vi alle kan bruge og have gavn og glæde af. Og lys, træ og stene lever i Trekroner Kirke.