Prøv avisen
Udstilling

Lyset og urdybets kaos

5 stjerner
Temaet i bronzereliefferne er den bibelske skabelsesberetning, som Maja Lisa Engelhardt gennem en årrække har arbejdet med i flere forskellige sammenhænge. Her er det ”Den anden dag”, 2020. – Fotos fra udstillingen.

Skabelseberetningen er temaet i de nye bronzerelieffer af Maja Lisa Engelhardt, der sammen med hendes rose-motiver og malerier af Gerda Louis-Hansen vises på en berigende udstilling på Galerie Moderne i Silkeborg

Se billedgalleri efter artiklen.

Et gyldent lys omgivet af mørket fra urdybets kaos folder sig insisterende ud på otte nye bronzerelieffer af Maja Lisa Engelhardt, præsenteret på udstillingen ”Vores ottende dag” på Galerie Moderne i Silkeborg, hvor hun yderligere viser malerier og monotypier. Den vidtfavnende og berigende udstilling omfatter desuden malerier af Gerda Louis-Hansen.

Temaet i bronzereliefferne er den bibelske skabelsesberetning, som Maja Lisa Engelhardt gennem en årrække har arbejdet med i flere forskellige sammenhænge. På de nye værker skildres skabelsen som en udladning af en voldsom kraft, et universelt vulkanudbrud. De enkelte faser i forløbet fremtræder som lys. Et lys med den kraft i sig, der skal til for at bryde magten fra det herskende anarki.

Den ottende dag, som Engelhardt har føjet til skabelsesberetningens syv, er den dag, hvor – med kunstnerens ord – ”alting først rigtig begynder”. Det afsluttende smukke motiv er en kornmark, gylden af fuldbyrdelse og modenhed, og ledsaget af et citat af tidligere overrabiner Bent Lexner om kravet efter skabelsen til mennesket om ”at fortsætte Guds vidunderlige verden”.

Det er dramatiske og heftigt dragende værker, hvis tilblivelse i Italien beskrives således af Maja Lisa Engelhardt: ”Først modelleret op i ler, derefter afformet og støbt, så patineret med gyldne partier i den mørke bronze”.

Men kan sige, at den håndværkmæssige side af sagen er irrelevant for beskueren. Men ved at komme bag om et værk kan man sommetider komme dybere ind i det. Viden kan gøre blikket skarpere.

Men vigtigst: Med bronzereliefferne gør Maja Lisa Engelhardt skabelsesberetningen til uomængelig virkelighed, til nærvær her og nu. Når man ser værkerne, er man ikke i tvivl om, at brydningen mellem lys og mørke er en proces, der finder sted til alle tider og i hvert enkelt menneske. Den enkelte kan forbinde sig med reliefferne på en måde, der øger fornemmelsen for deres dramatik.

En rose er mere end en botanisk forekomst. Og dette ”mere” er til stede i tre malerier og en række monotypier, hvor Maja Lisa Engelhardt udforsker rosen som motiv.

Hun siger selv, at hun maler roser, som skulle hun male mennesker: lige så udtryksfulde, i glæde eller sorg. Hendes billeder er en rosenhave, en have af følelser, også religiøse følelser: en rose i hænderne på et menneske, der i bøn søger ind i fordybelse.

Billederne rummer et væld af farvenuancer, en verden af livsindsigt og poesi. Man føler sig afmægtig, når man prøver at indkredse den med sine tanker.

Temaerne udfoldes ikke på en scene, hvor kun én sandhed gælder. Scenen findes også inde i beskueren. Maja Lisa Engelhardt giver plads til det medfortolkende, til samspillet med den, der engagerer sig i værkerne. Men forudsætningen for, at man går ind i dette samspil, er værkernes intensitet, deres udtryksfulde uudtømmelighed.

Det er en udstilling af sjælebilleder.

Ganske anderledes er malerierne af den langt mindre kendte Gerda Louis-Hansen, der arbejder i et koncentreret formsprog, med stor forenkling, skarpe linjer og med en blid, sensibel farvesætning. Billederne er afdæmpede, trænger sig ikke på, men er alligevel nærværende på deres egen tyste måde.

”Inkognito” er titlen på en serie værker, hvor et centralt element er ansigter så tomme som æg. Men ser ensomhed i billederne. Isolation. Udsagnet er et andet i et billede, der da også skiller sig påfaldende ud: ”Klit og marehalm”. Nok er ”jorden” det rene sand, men de groende strå besidder en livskraft, som tydeligvis ikke overgiver sig.

I en anden serie billeder, ”Havets toner”, er sejlet sat. Og med udstillingen er Gerda Louis-Hansen stævnet ud.

I tre malerier og en række monotypier på udstillingeren udforsker Maja Lisa Engelhardt rosen som motiv.
Gerda Louis-Hansen abejder i et koncentreret formsprog, med stor forenkling, skarpe linjer og med en blid, sensibel farvesætning.
Maja Lisa Engelhardt siger selv, at hun maler roser, som skulle hun male mennesker: lige så udtryksfulde, i glæde eller sorg.