427 sider om ”Dansk bogdesign i det 20. århundrede” lyder vel for nogle som en sag for nørder. Men Henrik Højgaard Sejerkildes værk med denne titel er et stykke spillevende kulturhistorie for alle med kærlighed til bøger. Man får meget at vide, i en velskrevet og underholdende form.
Udgivelsen er, hvad den er ment som: ”en lystvandring gennem et æstetisk århundrede”. Man kunne også sige: gennem en allé af bøger.
Sejerkilde fremhæver som udgangspunkt, at historien om dansk bogfremstilling i virkeligheden er den samme som den, der gælder for de danske møbeldesignere:
”Begge fag gennemgik op gennem det 20. århundrede en udvikling, hvor håndværket både blev raffineret og forsimplet”. Det tilsyneladende selvmodsigende i denne påstand forklarer han således:
”Samtidig med at den industrielle revolution omkring århundredskiftet også prægede den grafiske branche med massefremsstilling som et mål i sig selv, opstod der en stigende trang til at skabe bøger, hvor håndværkets dyder var basis for et æstetisk resultat.”
De store, danske møbeldesignere er alment kendte – i modsætning til bogdesignerne. Hvor mange – spørger forfatteren – har hørt om for eksempel Kristian Kongstad, Viggo Naae og Erik Ellegaard Frederiksen? Man kunne med en vis rimelighed forvente, at antallet er en del højere, end det må antages at være. Det er nemlig ikke kun møbeldesign, der ”i højeste grad” er blevet præget af enkeltpersoner. Det samme er tilfældet med bogdesign.
Henrik Højgaard Sejerkilde fortæller dels om den overordnede udvikling, dels om de personer, der bidrog til den med skabelse af originale og bemærkelsesværdige bøger, smukke at se på og læse i. Og dermed har de pågældende samtidig haft indflydelse på den ydre tilrettelæggelse af de bøger, vi i dag omgiver os med.
I sin fyldige omtale af de involverede personer lader Sejerkilde ikke disses syn på boghåndværk stå alene. Han supplerer det teoretiske – og praktiske – med udtryksfulde detaljer, der gør hver enkelt af de portrættede nærværende. Han ved, at man kan komme ganske langt med en rammende anekdote.
Om Ellegaard Frederiksen citeres således et udsagn om, at han kun havde få manerer, og at dem, han havde, var dårlige. Men den karakteristik opfattede han angiveligt selv som en kompliment. For som han bemærkede: Man forandrer ikke verden ved at være høflig.
Hvad skal der til, for at en bog er fuldkommen? Som svar på sit eget næppe besvarlige spørgsmål henviser Sejerkilde lidt overraskende til den danske – og ofte genoptrykte – version af en britisk ”lystfiskerbibel”, der selv vover at tage det store, umulige ord i sin titel:
”Den fuldkomne Fisker”, illustreret af Ib Andersen i 1943. Alle enkeltdele er sikre, målbevidste trin på vejen frem mod det endelige resultat, der – fastslås det – giver en fornemmelse af, at samtlige involverede har ydet deres ypperste.
Det er dog en anden udgivelse, Sejerkilde nævner som en af de mest helstøbte danske i det 20. århundrede, nemlig den udgave af Steen Steensen Blichers ”Trækfuglene”, som Radeerforeningen udsendte i 1914 – illustreret af Johannes Larsen. Bogen prises for ”en perfekt afstemt harmoni mellem fynbomalerens stramme, præcise træsnit og teksten, der var sat med fraktur for at spille op til originaludgavens alder”.
Om en jysk mester inden for bogdesign, Poul Kristensen, bringes dette citat af forlæggeren Christian Ejlers:
”Han indgav trykkeriet en ånd, der prægede både kunder og medarbejdere: Kvalitet, flid, ro – indsigt og erfaring. Både medarbejdere og kunder mærkede en kvalitetskontrol, som lå ud over de fleste trykkeriers formåen. Jeg opfattede ofte mig selv mere som en slags elev (...) end en kunde”.
Værket om dansk bogdesign er i sig selv et eksempel på forpligtethed over for den gode sag, boghåndværket – det kunne også bare lige mangle andet! Gennemillustreret i farver, som værket er, får læseren talrige eksempler på det forløb, som Sejergaard med overblik og smitttende glæde beretter om. Han er en engageret og medrivende fortæller, der tydeligvis har stor kærlighed til bogen – og dertil tro på dens fremtid.