I marts 2009 krøb den franske præsident, Nikolas Sarkozy, til det litterære kors og indrømmede, at han ikke kunne udstå Madame de La Fayettes klassiker "La Princesse de Cleves". Dét var et udsagn, der fik franskmændene op af stolene, og i protest blev der produceret badges med sloganet "Jeg læser La Princesse de Cleves". For præsidentens ligegyldighed over for den litterære kulturarv trådte i den grad den franske stolthed over tæerne.
Danske unge kender ikke klassikerne
Og det i en grad, man aldrig ville se herhjemme, mener Hans Hertel, der er litteraturprofessor ved Københavns Universitet. Man kunne ikke finde på at skilte med, at man læser "Den Stundesløse" af Ludvig Holberg. For især den danske ungdom er i dag så nutidsfikseret, at den ikke længere ser sig tilbage, mener han.
"I England, Frankrig, Tyskland og Rusland spiller klassikerne en meget større rolle. Men vi har nedbrudt denne stærke kulturelle tradition. Gymnasiereformen fra 2005 har været katastrofal i den henseende og har forstærket udviklingen mod at afskaffe store dele af vores klassikerkultur. Danskundervisningen er så oversvømmet af andre elementer såsom kommunikationsundervisning, at det ikke kan nås på de få timer. Noget lignede ville du ikke se i England, Frankrig og Tyskland. Der har man en helt anden opfattelse af, at klassikerne hører med på pensumlisten," siger Hans Hertel, der mener, at det danske sprogområde er så lille, at det besværliggør udgivelsen af nyoversættelser af de gamle klassikere.
"Så snart interessen for at læse dem falder, så falder underlaget for at udgive dem selvfølgelig også, og det hænger også sammen med disse års markante forringelser i formidlingssystemet – med nedskårne bibliotekskøb, lukninger af biblioteksfilialer og boglader i mindre byer. Det er en negativ spiral, der gør livet sværere for den smalle litteratur, og her går det særlig brutalt ud over klassikerne," siger han.
Gysere kan også være litterære klassikere
Peter Mortensen, lektor i litteratur ved Afdeling for Engelsk på Aarhus Universitet, mener, at der er en ærefrygt over for klassikere, som holder folk væk.
"De er indhyllet i en slags aura, som gør det svært at kaste sig over dem. Det er min opgave at være med til at gennembryde denne mystik og vise, at Shakespeare ikke er så mystisk," siger Peter Mortensen, der ser et skred i klassikerbegrebet i takt med den dalende interesse for de gode gamle klassikere.
"Man har åbnet for definitionen af klassikere, så underholdningslitteratur, som tidligere blev rubriceret som underlødig litteratur, også bliver kaldt klassikere, herunder gysere og science fiction. Klassikere har aldrig været et statisk begreb. For eksempel blev James Joyces' Ulysses anset som en pornografisk roman i 1920erne og blev først en klassiker i 1950erne, da modernismen blev kanoniseret. Og nu står Mark Twains Huck Finn til at miste sin klassikerstatus på grund af dens racistiske indhold og bliver altså fjernet fra amerikanske biblioteker," siger Peter Mortensen.
"Superklassikere" dør ikke
Forskningsleder Anne-Marie Mai fra Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet er ligeledes bekymret på klassikerens vegne. Hun tror dog på, at man kan opfordre de unge til at gå i gang.
"Når de så bliver introduceret til dem, er det en åbenbaring. Så formidlingen er ikke forgæves. Klassikerne skal nok overleve," siger hun og peger på en nytænkning i formidlingen af klassikere:
"Det er ikke nok, at bogen står på hylderne. For eksempel har Dansklærerforeningen påbegyndt en flot illustreret serie af verdenslitteraturen. Et andet eksempel er Oscar K. og Lilian Brøggers udgave af Goethes Den unge Werthers lidelser. Det er gode initiativer for unge med respekt for teksten. Og så er de en fin indbydelse til tage fat i de originale klassikere," siger Anne-Marie Mai.
De tre litteraturforskere er ikke i tvivl om, hvilken historisk arv der forsvinder den dag, klassikerne ikke kan findes i boghandlerne eller på bibliotekerne.
"Vi kan alle sammen blive klogere af at læse klassikere. Vi mennesker er jo ikke så enestående. Der er andre, der har haft de samme tanker og følelser, som vi stadig kæmper med i dag. Og der er en dyb menneskelig og samfundsmæssig indsigt i de gode klassikere, som vi mister. At læse en klassiker er en chance, man har. Ligesom livet er fuldt af muligheder, hvis man åbner øjnene," siger Hans Hertel.
Ifølge Peter Mortensen er klassikerne vigtige på grund af den historiske dimension. Derfor er det ifølge ham også trist, når gymnasierne kun har Shakespeare som obligatorisk engelsklæsning. Peter Mortensen tror dog på en fremtid for det, han kalder superklassikere.
"Jeg er ikke bekymret for superklassikere som 'Moby Dick' og 'Odysseen'. De skal nok blive læst. Jeg har lige undervist i Mary Shelleys 'Frankenstein', og den indeholder som de andre superklassikere en resistent kerne, der bliver ved med at gøre dem interessante. Man kan blive ved med at læse og analysere dem."