Der gemmer sig et væld af små, pudsige historier bag de øgenavne, folk gennem tiden har fået hæftet på sig rundt i landet.
De seneste par dage har Kristeligt Dagblad bragt en række artikler om kulturfænomenet med at give hinanden øgenavne i lokalsamfund. I den forbindelse har vi opfordret læsere til at skrive ind med de bedste og mest opfindsomme øgenavne, de kender til.
Det har ført til en lang række historier fra hele landet om opfindsomme navne med kreative forhistorier. Som blandt andet Erik Muldjord, der kørte bus hos Aarhus Sporveje i 1950erne.
På en nattevagt ville han på sin sidste tur skyde genvej til garagen, men han kom for langt ud i rabatten og måtte trækkes fri. Det rygtedes hurtigt, og så var øgenavnet der, skriver Paul Willer.
LÆS OGSÅ: Landsbypræster: Fedte-Henry og Hundelortebonden er ved at forsvinde
Flere har skrevet ind om det øgenavn, de selv har fået tildelt. 82-årige Henny Holmegaard Rasmussen blev gennem sin skoletid på Frederiksberg kaldt for Samson. Hun kunne nemlig ikke tåle at blive drillet eller generet:
Jeg røg lige i flæsket på synderen, også selvom personen var større end mig. Og jeg var god til at klare dem. Derfor gav de mig navnet Samson, skriver hun og tilføjer, at hun ellers både dengang og nu er stille af natur. Slagsmålene stoppede, da hun kom i puberteten, men øgenavnet hang på i mange år.
En anden personlig oplevelse med et øgenavn kommer fra pensioneret overtrafikkontrollør O. H. K. Sørensen. Han fik i 1967 tildelt øgenavnet Søm og skruer ved en episode på Københavns Godsbanegård. Anledningen var, at de skulle til at ombygge deres inspektionskontor og skulle finde en, der kunne tage sig af det praktiske.
Da jeg havde vist praktisk sans i en lignende situation, udbrød min chef: "Det kan vi da sætte Søren til. Han har forstand på søm og skruer". Navnet hang ved mig til min pension i 1993, og det var kendt over det meste af DSB, skriver Søm og skruer og tilføjer om sine oplevelser med at være kendt under et øgenavn:
Jeg har været glad for navnet, vel fordi der ved "dåben" var tale om en form for anerkendelse.
LÆS OGSÅ: Vores øgenavne bryder med den glatpolerede virkelighed
Som eksemplet med Søm og skruer viser, er det ofte kun små episoder eller ord, der skal til, for at et øgenavn opstår. Leon Holten Østergaard skriver om sin svigerfar, at han blev kaldt Mads, selvom han egentlig hed Curt. Baggrunden for navnet var, at han som barn havde en gedebuk.
Han slog sig senere ned på Haslev-kanten, hvor han gav alle sine venner og bekendte øgenavne. Det var meget besværligt, da vi senere skulle invitere til hans begravelse, for vi kendte kun øgenavnene, skriver Leon Holten Østergaard.
Andre gange er det ikke en episode, der ligger bag et øgenavn, men derimod et særligt kendetegn ved personen. Som for eksempel historien om Nolfi, der holdt til på Vesterbro i København. Han fik sit øgenavn efter en sofa:
Han var en dameglad mand, der så godt ud. Nolfi var navnet på en møbelforretning på Vesterbro i København, der i 1930'erne markedsførte en sovesofa under det markante slogan: "Smuk om dagen, behagelig om natten", skriver Søren Torp.
Her er en række andre af de øgenavne, læsere har skrevet ind om:
Plidder-Pladder: En mand fra Haslev-kanten, der snakkede meget
Halvanden Liter: Han drak spandevis af kaffe, når han kom på besøg
100 procent: Han sagde100 procent i alle sætninger
Falck Harry: Fordi han arbejde i Falck
Falck Harrys datter: Fordi hendes far arbejde hos falk
Christian Manne Børn: En mand fra Sydvestjylland med 10 børn
Stoppenålen: Fordi han var så tynd
Gedehamsen: Fordi han havde en spids næse
Henry Hotpants: Øgenavnet kommer af hans fars øgenavn, der var Basinius Bows
Ludde Rundfunk: Egentlig hed han Ludvig. Men øgenavnet opstod, fordi han arbejdede i en radioforretning i Tønder, hvor det tyske sprog havde det med at blande sig. Han var altid meget travl og løb rundt i sin brune kittel.
Benne Blitz: En utrolig hurtig og effektiv malermester.
Hummeren: En mand, der bliver ildrød i hovedet, når han bliver gal
Tordenskjold: En pige med lange slangekrøller fik dette øgenavn i realskolen.
Kesse Madpakke: En mand fra Vestjylland, der engang kom til at tage en meget lugtende madpakke med på arbejde
Søren Grydeklar: Et øgenavn der opstod, fordi manden var skaldet
Vandmanden: Formanden for det lokale vandværk
Skrot-Otto: En mand, der hedder Otto og samler på skrot
Jens Fisepose: En mand, der prutter meget