I den identitetspolitiske debat problematiseres det jævnligt, hvem der har ret til at udtale sig om hvem. ”Må” en hvid anmelder for eksempel anmelde en bog skrevet af en sort forfatter? Er det politisk korrekt alene at forholde os til dem, der ligner os selv?
Seneste skud på debatstammen kommer fra USA. Her rejses spørgsmålet af den ansete litteraturanmelder og forfatter Lauren Groff, der skriver for The New York Times Book Review – det ugentlige indflydelsesrige litteraturtillæg, der udkommer sammen med New York Times. Lauren Groff havde nemlig fået til opgave at anmelde den nye bog ”American Dirt” (Amerikansk snavs) af forfatteren Jeanine Cummins – en bog, der handler om de mexicanske immigranter, som flygter til USA for at slippe væk fra voldelige narkokarteller.
”Jeg har aldrig været mexicaner eller migrant. I nutidige litterære cirkler er der en alvorlig og begrundet følsomhed over for mennesker, der skriver om en arv, som ikke er deres egen, fordi det, når det er værst, er en praksis, der cementerer kolonitidens onder, stjæler de undertryktes historie, og hvor den dominerende part profiterer på det,” skriver Lauren Groff.
Hun fandt det endnu mere deprimerende, at forfatteren Jeanine Cummins heller ikke er mexicansk eller for den sags skyld migrant.
I magasinet The New Republic kritiserer Alex Shephard Lauren Groff i en artikel under overskriften ”Hvordan man ikke skal skrive en anmeldelse”.
Han giver også en forklaring. ”American Dirt” har været omgivet af store forventninger og en massiv reklamekampagne, og tilmed valgt til tv-værten Oprah Winfreys bogklub, hvilket nærmest er garanti for, at bogen bliver en bestseller. Men der har også være en stigende kritik af bogen og forfatteren for beskrivelsen af mexicanere, og det er det, som efter Alex Shephards mening har givet Lauren Groff kolde fødder.
Kritikken af bogen kommer blandt andre fra forfatteren Myriam Gurba, der på hjemmesiden ”Tropics of Meta” kritiserer, hvordan bogen er fyldt med mexicanske stereotyper, og hvordan Cummins har ”identificeret gringoers appetit på mexicanernes smerte, og fundet en måde at udnytte det på”.
Tilsvarende kritik kommer fra Domino Perez, associeret professor ved University of Texas, hvor han forsker i såkaldt latino-litteratur.
”Bogen ’American Dirt’ er en fortsættelse af et systematisk problem, der involverer forlagsindustrien i bredeste forstand og offentlighedens behov for at konsumere særlige typer af historier, og helst nogle der bekræfter populære opfattelser,” siger han til tv-stationen NBC-News.
Selv Jeanine Cummins er bevidst om følsomheden over, at hun skriver om mexicanere.
”Jeg ville ønske, at en, der var lidt brunere i løden end mig, havde skrevet bogen,” skriver forfatteren i et efterord til bogen.
I den anden boldgade er skribenten Libby Emmons, der tager sagen op på hjemmesiden The Post Millennial. Her går hun i rette med opfattelsen af, at man kun kan skrive om folk, der ligner en selv.
”Den mest imperialistiske ting af alt er at antage, at vi ikke kan forstå hinanden, fordi vores baggrund og hudfarve er anderledes. Borgerretsbevægelsen kæmpede imod objektivering baseret på hudfarve, og nu bringer The New York Times og deres kadre af skribenter det tilbage,” skriver hun.