Madammekævl og museumsgenstande. Her er seks nye bøger om kulturhistorie

Interesserer man sig for eksempelvis kønshistorie, retshistorie og egnshistorie, er der godt nyt at hente i fagbøgernes verden denne vinter

Kristeligt Dagblad samler her seks bøger, der kan være interessante at dykke ned i, hvis man er til kønshistorie, retshistorie og egnshistorie.
Kristeligt Dagblad samler her seks bøger, der kan være interessante at dykke ned i, hvis man er til kønshistorie, retshistorie og egnshistorie. Foto: Grafisk bearbejdning: Michael Særkjær.

Indenfor i jomfruklosteret

Roskilde Kloster (Sortebrødre Kloster) var oprindeligt et kloster for dominikanermunkeordenen i 1200-tallet, men blev i 1699 til såkaldt ”jomfrukloster” for ugifte, adelige kvinder. Det blev stiftet af adelsfruerne Margrethe Ulfeldt og Berte Skeel, der begge var blevet enker, efter at deres mænd var døde i krig. De fik den tanke at opkøbe klosterbygningerne og lave et hjem for de finere ”fremtidsløse hjemmedøtre”, som det en anelse ufølsomt blev kaldt. Men klosteret har ikke kun været ren opbevaring, det har også været virksomhed, landbrug og arbejdsfællesskab, befolket af mænd såvel som kvinder.

En ny bog fortæller Roskilde Klosters historie og gode historier, der gemmer sig bag murene: om en mordbrand med henrettelse af natmandsdrengen til følge, ”rødgrødsbal” og menuen bestående af eksempelvis ”ål i simpel gelé”.

Det er lokalhistorikeren Jakob Zeuner, der udfolder alle historierne i bogen ”Roskilde Kloster. Gods og kloster – jomfruer og bønder”. Bogen er netop udgivet af Historisk Samfund for Roskilde Amt.

Pris Gud, du ikke kom for Riber Ret

Blandt de ældste nedskrevne retsregler herhjemme er de kragetæer, der kan findes skrevet på begge sider af et stykke hensmuldrende pergament, i dag opbevaret på Det Kongelige Bibliotek. Reglerne er fra Ribe Byret 1269, og de 60 paragraffer blev senere udvidet til det dobbelte i et smukt indbundet afskrift med sølvspænder fra det 15. århundrede.

Reglerne er blevet brugt lokalt i Ribe og er overordentligt strikse, hvilket formodentlig har givet anledning til talemåden:

”Pris du Gud, min dreng, at du ikke kom for Riber Ret, sagde kællingen, da hun så sin søn dingle i Varde Galge.”

Ingen ved, om de strikse bestemmelser fra dengang nogensinde blev brugt, men i et nyt værk af historikeren Søren Mulvad fortælles nok så dramatiske historier fra Riber Ret gennem tiden. Om madammekævl, slåskampe, voldtægter – og om dengang der blev lagt sag an mod kirken for at sælge øl og vin! ”Sæd og uskik for Riber Ret – små kapitler af et langt forløb” er udgivet af Historisk Samfund for Ribe Amt.

Sydvestsjælland genopdaget

Bogprojektet Trap Danmark har til formål at beskrive alle egne af det danske land, og det skete første gang i 1858-60. Siden er værket revideret flere gange, og den nyeste sjette udgave udkommer i disse år. I alt 34 bind skal udgives og det seneste, der er udkommet, behandler området omkring Næstved og Slagelse på Sydvestsjælland.

Vi kommer omkring naturperler som Suså og Tudeå og historiske arbejdspladser som Holmegaard Værk, Kählers Keramikfabrik og Flådestation Korsør. Herudover er en lang række velbevarede middelalderbygninger på egnen beskrevet, blandt andet de særlige middelalderrækkehuse ”boderne” i Næstved. Og selvom det i disse år vælter op af jorden med guldskatte, er Slagelseskatten med sine 186 guldmønter, 269 sølvmønter og et væld af smykker, der i 1883 blev fundet i en købmandskælder på Gammeltorv i Slagelse, stadig den største guldskat fundet herhjemme.

Bindet om Slagelse og Næstved er bind nummer 23 i den nye udgave af Trap Danmark. Samtidig med udgivelserne opdateres den digitale udgave af værket løbende på trap.lex.dk.

Kvinderne i magtens skygge

Bag enhver magtfuld mand står en kvinde, siges det, og dén præmis udfoldes i en ny bog af kulturhistoriker, forfatter og redaktør Louise Langhoff Koch.

”Kongernes kvinder” med undertitlen ”Dronninger, elskerinder, friller og maitresser i den danske kongerække fra Christian 1. til i dag” tegner portrætter af nogle af de kvinder, der har stået bagved eller på sidelinjen: Fra smukke, blonde Dyveke, elskerinde til Christian den Anden til den litterært interesserede Sophie af Pommern, der blev Frederik den Førstes anden kone, og nutidigt kendte ansigter som Grevinde Danner og dronning Ingrid af Sverige.

I bogen indgår viden og fakta om kvinderne, portrætmalerier og fotografier, hvor de findes, men den går også et skridt længere med en række fiktive dagbogscitater opfundet til lejligheden af forfatteren ”i et forsøg på at indfange, mærke og puste liv i alle de kvindeskæbner, der fik så usædvanlig en tilværelse tæt på de danske konger”, som det hedder i bogens forord. ”Kongernes kvinder” er netop udkommet på Muusmanns Forlag.

Holberg som husdramatiker

I år kan dansk teater fejre sit uofficielle 300-årsjubilæum, foreslår forfatteren til et nyt teaterhistorisk værk. I 1722 fandt i hvert fald de første opførelser af komedier sted i København, og Holbergs stærkt satiriske ”Den politiske kandestøber” satte nye standarder for, hvad almindelige mennesker kunne opleve og lade sig underholde af.

Det er teaterhistoriker Bent Holm, der i bogen ”Holbergs masker” ser nærmere på denne rolle som husdramatiker for en bestemt type teater, Holberg havde. Med inspiration fra franske Moliére skrev han i en raptus et væld af værker, der sprængte andedammen og fandt ind på den europæiske scene. Og samtidig tog han, via en række forfatterpersonaer, ”masker” på selv for offentligheden og bragte på dén måde nye syn på spørgsmål om blandt andet køn og klasse ind i den offentlige debat.

”Holbergs masker. Komik og satire i 300 år” er udkommet på forlaget Multivers.

De vigtige ting

Lige nu centrerer museumsdebatten sig blandt andet om spørgsmålet om genstande. Hvor vigtige er genstande for, at vi kan forstå vores historie? Kan man lave museer helt uden?

Ikke, hvis man skal tro de kloge hjerner på gangene på selveste Nationalmuseet. I bogen ”Danmark før os” har museets forskere fået lov at pege på 50 genstande, der er helt centrale for forståelsen af, hvem vi var, hvem vi er, og hvem vi er på vej til at blive. Det er de to historiske journalister Tommy Heisz og Linda Corfitz, der har interviewet forskerne og nedskrevet deres fortællinger, og vi hører om så forskellige ting som Gundestrupkedlen, en teglsten med fodaftryk fra 1300-tallet, en nautilpokal og et banner for Dansk Kvindesamfund. Endda noget så hverdagsligt som en elektrisk lampe er udvalgt som ”yndlingsting” af én af forskerne.

Som facilitator for det hele optræder også museumsdirektør Rane Willerslev i bogen, der er udkommet på forlaget People’s Press.