Vi kender godt de dér mænd. Ham, der går forrest med vinden i håret, stiller sig i skudlinjen, kører gennem Ramallah for åbent bilvindue, kaster sig gennem kugleregn – eller lader sig fotografere i åbentstående skjorte foran brændende olie i ørkenen.
Sådan én ville Niels gerne være. Han lever et godt, men helt almindeligt rutine-liv, hvor hans kone vender sig sig væk i sengen, hans børn er store og ret ligeglade med ham, og hvor timerne og ugerne flyder sammen til én stor, uendelig suppe. Det er den klassiske fortælling om livets ulidelige kedsomhed, og om et menneske, der ikke har noget indre liv, og som er holdt op med at udvikle sig og værdsætte livet.
Men ude i verden leves der. Og der døes, ikke mindst. Så da Niels midt i midtlivskrisen møder krigsfotografen og kammeraten Michael, skal vennen ikke spørge ham to gange, før Niels har sagt ja til at tage med til Beirut på opgave. Og Niels er nærmest lykkelig, når han mærker verden sammen med korrespondenterne, der lever et absurd liv:
”Vi sad i bilen og udenfor drev verden af død og ødelæggelse. Hold kæft hvor russerne bombede. Om aftenen kørte vi hjem fra fronten, og på hotellet spurgte en kok med høj hvid hue, hvordan vi ville have vores steak tilberedt. Næste dag tog vi bad, tog barbersprit på, spiste continental breakfast og kørte tilbage til krigen, mens alle andre kører den anden vej.”
Med udsagn som dette minder Bugge Kolds take på moderniteten om konflikten i den Cannes-vindende svenske film ”The Square”, hvor den depraverede kulturelle overklasse laver penge og kunst ved at diskutere tiggeri, fremmedhad og lidelser – ting, de aldrig selv kommer i nærheden af. I ”Krigs-turisten” bliver det moderne vesterlandske menneske ligeledes klædt af til skindet, når det står over for at skulle vælge det essentielle spørgsmål: Vil du redde liv, eller vil du bare redde din karriere?
Bogens forfatter, den 45-årige Jesper Bugge Kold, har været langt omkring, både i sin tidligere karriere, hvor han blandt andet var bibliotekar og journalist på TV 3 Sporten – men også i denne bog, hvor der er researchet grundigt og bredt før skriveprocessen. Kolds tidligere romaner har fået ros for deres velresearchede og historisk korrekte scenarier, og han blev blandt andet nomineret til debutantprisen i 2014 for sin historiske Anden Verdenskrigs-roman ”Vintermænd”.
På sin vis er ”Krigs-turisten” faktisk også en historisk roman, bare en aktuel nutids én af slagsen. I sit efterord takker forfatteren kendisser som reportagejournalisten Rasmus Tantholdt og reportagefotograf Jan Grarup, der har bidraget med rigtige historier og fakta fra destinationerne.
Alt er altså korrekt til punkt og prikke, men engang imellem keder man sig desværre alligevel lidt i Niels selskab, fordi han er så patetisk en type. Dét er der selvfølgelig en pointe i, og som (kvindelig) læser griner man jo osse lidt i skægget over de afslørende portrætter af disse rastløse og stærkt forfængelige mænd, der er ”larger than life”, hvis de selv skal sige det; men som bliver uendeligt små, når det virkelig gælder.
Men livets mening og forfatterens budskab – det ligger et helt andet sted, hvis man kigger Jesper Bugge Kold ordentligt efter i kortene, og det er her, bogen bliver eksistentielt interessant. I sine skift mellem brutale krigsscener, ulykkelige flygningehistorier og så Niels og Annemette med rødvin i sommerhuset, står kontrasterne så klart som glas, når det moderne vestlige menneskes problemer kan koges ned til manglende evne til at mærke sig selv og snakke med sin ægtefælle.
Som Niels tænker, da hans kone melder ud, at hun overvejer skilsmisse: ”Jeg kan klare en krig fra tilskuerpladserne, men jeg er ikke sikker på, at jeg kan klare det her.”
Det viser sig i høj grad, at det kan han ikke – og den umiddelbare rus ved at føle sig i live, imens andre dør omkiring én, bliver efterhånden til et mareridt for Niels, da hans sidste springtur til Syrien ender i et inferno, som han måske ikke vil komme ud af i live.