Prøv avisen
Udstilling

Fra faraoerne til det jævne folk: Imponerende udstilling viser alle sider af det egyptiske samfund

6 stjerner
Sesostris II. – Foto: Ny Carlsberg Glyptotek

Fokuseret og veltilrettelagt særudstilling giver et længdesnit af det egyptiske samfund for 4000 år siden

Ny Carlsberg Glyptotekets egyptiske samlings nye særudstilling er bygget op over en klar idé: at tegne et længdesnit af det egyptiske samfund for cirka 4000 år siden. Udstillingen er fokuseret og overskuelig med kun omkring 100 genstande.

Problemet med udstillinger, der er bygget over et stærkt koncept, er ofte, at genstandene bliver sekundære rekvisitter i idéens tjeneste. Styrken ved denne udstilling er, at genstandene får lov til at spille hovedrollen, uden at idéen går tabt. Det kan blandt andet lade sig gøre takket være nogle flotte indlån fra The Metropolitan Museum of Art i New York, Museum of Fine Arts i Boston, Universitetet i Leuven og Medelhavsmuseet i Stockholm. Udstillingens hovedstol kommer dog fra Glyptotekets egen samling, suppleret med ting fra Nationalmuseet og Københavns Universitet.

Anledningen til udstillingen er en opdagelse gjort af museumsinspektør Tine Bagh. Hun fandt ud af, at et fragment af en statue i Glyptotekets samling hørte sammen med et andet fragment i Boston. De er begge dele af en statue af krokodilleguden Sobek, som stammer fra Amenemhat III’s labyrint i Hawara. Delene blev imidlertid ikke forbundet af dem, der fandt dem, og siden endte de i hver sin samling. Man kan nu for første gang siden oldtiden se de to genstande forenet.

Amenemhat III (cirka 1855-1808 f.Kr.) tilhørte det 12. dynasti, der stillede hovedparten af faraoerne i det mellemste rige (2055-1650 f.Kr.) i oldtidens Egypten. Denne periode er ikke så kendt som det ældste rige, hvorfra vi har pyramiderne i Gizeh, eller det nye rige, hvorfra vi kender Tutankhamon, Nefertiti eller Kleopatra.

Det er denne udstillings ærinde at vise samfundsopbygningen i det mellemste rige fra top til bund. Man møder først faraoerne og deres øverste embedsmænd i skikkelse af statuer. Det er også denne del af udstillingen, der har givet den navn. Når man spørger, hvorfor netop magthaverne har vores interesse, er svaret jo ikke mindst, at det interessante ved dem er, at det er dem, der har magten. Man må formode, at portrætterne er idealiserede med henblik på at gøre indtryk, udstråle magt, men det er faktisk også, hvad de gør. Disse ansigter virker i nutiden med en kraft, der ikke er slukket af de mellemliggende årtusinder.

Egypterne arbejdede i et bredt repertoire af materialer. De to fantastiske portrætter af Amenemhat III, der flankerer indgangen til udstillingen, er hugget i bjergarterne granodiorit og gråvakke, kan man læse i det glimrende, overskuelige og velillustrerede katalog.

Et andet fantastisk portræt – hugget i gnejs – er det af Amenemhats forgænger, Sesostris III (1874-1855 f.Kr.) fremstillet som sfinks. Til særudstillingen hører også et brudstykke af en såkaldt naos, et mandsstort skrin i granit prydet med to kongelige figurer, som er blevet renset til lejligheden og opstillet i museets permanente egyptiske samling, som man ikke må glemme at aflægge et besøg.

Magten har imidlertid ikke blot et ansigt, men også et hoved og en krop, hvis man skal forfølge den metafor, der lægges op til. Som man skrider frem i udstillingen, når man længere ned i samfundshierarkiet, først til den kongelige embedsmand Gebu siddende i skrædderstilling (kataloget kan ikke blive enig med sig selv, om han er hugget i diorit eller granit, men flot er skulpturen). Blandt egypterne, som de var flest, var det i sagens natur lidt småt med monumentale statuer, men også her viser Glyptotekets egen samling sin styrke med mange genstande, der repræsenterer de mere almindeligt forekommende sider af livet i oldtidens Egypten i første halvdel af det andet årtusinde før Kristus. Det er for eksempel små figurgrupper fundet i mere jævne folks grave, forestillende hverdagslige situationer. På den måde får man et længdesnit af hele samfundet, men der er ingen tvivl om, hvem der er udstillingens stjerner. Det er magtens ansigter.

Sesostris III som sfinx. – Foto: The metropolitan Museum of Art
Kong Amenemhat III. – Foto: Anders Sune Berg/Ny Carlsberg Glyptotek