På 100 års dagen for parlamentarismens indførelse i Danmark udsender Aarhus Universitetsforlag en både spændende og tankevækkende bog om magtfordelingen i det danske samfund.
I »Parlamentarismen - hvor gik magten hen« stiller forskere inden for jura og statskundskab, alle med tilknytning til Aarhus Universitet, realistiske spørgsmål til, om det virkelig er det folkevalgte demokratis absolutte magtcenter, Folketinget, eller det er eksperterne, der reelt har den største indflydelse.
Ligger indflydelsen især hos DJØF'erne, altså jurister, statskundskabsfolk og økonomer, der i kraft af deres indsigt i et stadig mere komplekst samfund og deres dominans i embedsværket har den egentlige indflydelse, lyder spørgsmålet.
Og svaret er med forskellig tilgang til emnet nogenlunde entydigt. Parlamentarismen har givet den lovgivende magt, Folketinget, større magt i forhold til den udøvende magt, regeringen. Men der er andre, og affødt af samfundsudviklingen måske især den tredje statsmagt, domstolene, der får overladt de endelige og tidligere politiske afgørelser.
Professor Gorm Toftegaard Nielsen, jurist, har redigeret bogen. Og han leverer også bogens mest overraskende perspektiv i kapitlet »Domstolene som den tredje statsmagt«. Både principielt og i gennemgangen af nogle af de mere bemærkelsesværdige nybrud i domstolenes vilje til at gribe ind i Folketingets lovgivning, henholdsvis underkendelsen af Tvindloven og - mere interessant - perspektiverne i Højesterets beslutning om at behandle en række borgeres sag mod statsministeren for overtrædelse af Grundloven i forbindelse med tiltrædelsen af EU-traktater.
Spørgsmålet, om domstolene kan og bør kunne tilsidesætte den folkevalgte lovgivende forsamling, der i modsætning til domstolene har et demokratisk mandat, er vel altid til debat. Grundloven løser problemet via rigsretsbestemmelserne, hvor både folkevalgte - udpeget af Folketinget efter partiernes aktuelle styrke - og højesteretsdommere medvirker.
En ordning, der vel netop efter parlamentarismens indførelse er problematisk, fordi domstolens delvist politiske sammensætning peger mod, at den regering, der har flertal i Folketinget, er nogenlunde sikret mod en rigsretsafgørelse.
I Tamilsagen var det da også først efter et regeringsskifte og med et nyt parlamentarisk flertal i Folketinget, Rigsretssagen blev rejst.
Grundloven forhindrer ikke Højesteret i at tage en lov op til vurdering, som det skete med Tvindloven. Men Toftegaard Nielsen stiller med megen ret spørgsmålet, om befolkningen ønsker at give en del af den lovgivende eller lovskabende magt til dommere, hvis udvælgelse de ingen indflydelse har på. Det kan, skriver han, ikke undre, at jurister mener, de er bedst til at tolke en lov, herunder Grundlovens egentlige mening og indhold.
Problemkomplekset er kun et af mange. Det har forbindelse med to andre, henholdsvis Danmarks tilslutning til en lang række internationale traktater, herunder internationale domstole som Menneskerettighedsdomstolen, og det danske medlemskab af EU. Toftegaard Nielsen stiller konkret spørgsmålet, om Danmarks tiltrædelse af sådanne internationale konventioner i højere grad end EU-medlemskabet er afgivelse af suverænitet og burde have været vedtaget med fem sjettedeles flertal i Folketinget eller ved folkeafstemning.
Disse problemkomplekser antyder aktualiteten i denne bog. Men den rummer meget andet vigtigt.
Professor Jens Peter Christensen analyserer på fornem vis forfatningskampen og systemskiftet i 1901 med underteksten »justia i politikkens tjeneste«.
Professor Jørgen Grønnegaard Christensen skriver om parlamentarismens ministre og deres embedsmænd, mens professor Erik Damgaard skriver om folketingsudvalgenes kontrol med ministre og embedsmænd.
Også disse kapitler kunne fortjene en mere dybtgående omtale, end en anmeldelse giver plads til.
Alt i alt er bogen et uhyre væsentligt debatoplæg i den debat om eventuelle grundlovsændringer, som Folketingets præsidium har lagt op til i de kommende år.
Gorm Toftegaard Nielsen (red): Parlamentarismen - hvem tog magten? Aarhus Universitetsforlag, 216 sider, kr. 248.