I flere dage efter terrorangrebet på World Trade Center den 11. september 2001 blev Peter Bellis klassiker "København set fra en DC-9" fjernet fra DR's spillelister.
Forklaringen var, at teksten, der handler om at opleve København fra en flyvemaskine, kunne virke stødende og upassende efter de dramatiske hændelser, som havde rystet USA og den vestlige verden.
Og for nylig blev en udstilling med plakatgruppen Surrend, der skulle have fundet sted i Den Gamle By i Århus, aflyst, fordi én af kunstergruppens plakater viste den danske kongefamilie i et seksuelt orgie.
Censur og selvcensur i dansk kunst var på dagsordenen, da Institut for Kunst og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet i tirsdags kaldte akademikere og branchefolk til konference. Dagens formål var blandt andet at kaste lys over selvcensur-begrebets historiske rødder og at tage temperaturen på, hvilke reelle trusler der er mod kulturlivets ytringsfrihed i dag.
Annemette Kirkegaard, der er lektor i musikvidenskab og en del af et nyt forskningsnetværk om musikcensur, mener, at musikere, komponister og andre musikalske kunstnere ofte er udsat for censur.
I Danmark er musikcensur ikke lovligt i juridisk forstand, men der er tilfælde, hvor man vælger at censurere for "almenvellets skyld", som for eksempel da Peter Bellis hit ikke nåede ud til DR's lyttere efter terrorangrebet mod USA. Og Annemette Kirkegaard er bekymret for, at danske musikere i fremtiden vil opleve censur.
I anledningen af H.C. Andersens 200-års fødselsdag i 2005 udsatte komponist Palle Gudmundsen-Holmgren klassikeren "I Danmark er jeg født" for en arabisk bearbejdelse. Annemette Kirkegaard mener, at havde fortolkningen af den nationale sangskat fundet sted i dag, så var visse politikere nok kommet med indvendinger.
"Med de forhold, vi lever under i øjeblikket, og her tænker jeg blandt andet på Pia Kjærsgaards (DF) forsøg på at forbyde parabol-antenner, som 'peger mod den mellemøstlige verden', er det ikke utænkeligt, at vi vil se musikcensur i Danmark i fremtiden," siger hun.
Hans Hertel, der er professor i nordisk litteratur og arbejder på en kritisk biografi om forfatteren og samfundsrevseren Poul Henningsen, understreger, at censur i dansk musik langtfra er et nyt fænomen. Han mener, at censur ligefrem kan have og har haft en positiv effekt.
"Tag nu for eksempel PH's ?Man binder os på mund og hånd?, som Liva Weel sang. Den blev jo langt smukkere, efter at den havde været igennem censuren. PH måtte skrive teksten om, og camouflere kritikken mod nazisterne, men alligevel var ingen jo i tvivl om, hvad budskabet var," siger Hans Hertel.
Thomas Bechmann Jensen, lektor i socialpsykologi, mener også, at censur og ikke mindst selvcensur har en positiv side. Ifølge ham kan selvcensur være et udtryk for hensynsfuldhed.
"Selvcensur er ensbetydende med, at man opfører sig på en måde, så alle kan være til stede. Men samtidig mener jeg også, at det at bryde censuren kan få samfundet til at vågne op. Brydes det normative ikke en gang imellem, sker der ingen udvikling, og det ville jo også være sørgeligt," siger han.
Også lektor i kunsthistorie Rune Gade mener, at begrebet censur har en tvetydig betydning i det moderne samfund.
"Censur kan være en bedømmelse og en vurdering, en slags æstetisk censur over for en mere politisk og etisk censur. Værker kan blive afvist af moralske grunde, som vi så det med plakatgruppen Surrend. Og vi ser jo, at grænsen mellem det etiske og moralske konstant er til forhandling," siger han.
Senest har retsordfører Karen Hækkerup (S) fremsat et lovforslag om at gøre animeret og computergenereret børnepornografi ulovligt herhjemme, ligesom det er i Norge og Sverige.
"Jeg synes ikke, man skal lovgive på området, men derimod udsætte kunsten for kritik," siger Rune Gade.
En udmelding, som Helle Porsdam, professor ved SAXO-Instituttet, tager imod med blandede følelser.
"Jeg ville nok lovgive, ikke mindst af hensyn til børn og deres rettigheder. Men det er utroligt vanskeligt, for kan der påvises en årsagssammenhæng mellem for eksempel animeret børnepornografi og pædofili? Og hvad så med litteratur, film og musik? Vi må diskutere om domstolene overhovedet er et egnet instrument til at udøve censur i den her sammenhæng," siger Helle Porsdam.
Diskussionen om censur og selvcensur i det moderne samfund er langtfra færdig-debatteret. Næste gang der bliver indkaldt til debat om emnet, vil der blive sat fokus på censur og selvcensur i et globalt perspektiv.