I 2012 vedtog Folketinget, at også mennesker af samme køn kunne indgå ægteskab i folkekirken. Der var ikke enighed om loven. 85 medlemmer var for, og 24 var imod. Også i det kirkelige landskab var der for og imod. Den såkaldte kirkelige højrefløj argumenterede imod loven med forskelligartede synspunkter.
”Bibelen lærer os, at Gud i kærlighed har skabt mennesket som mand og kvinde og skabt dem til at leve sammen som mand og kvinde,” sagde en præst til DR.
Ja, hvad lærer Bibelen os egentlig om menneskelivet som mand og kvinde? Det har cand.phil. og ph.d. i teologi Kjeld Renato Lings sat sig for at undersøge i bogen ”Kærlighed under censur” – om køn og seksualitet i danske bibeloversættelser. Det lyder ganske tørt, men det er det ikke. Det er ganske enkelt fremragende gjort. Han er lærd og klar – og uhyre pædagogisk. Det er en god cocktail. Der er flere farver på paletten om samlivet mennesker imellem, end præsteudtalelsen lader ane.
Lings skriver selv, at hans udgangspunkt er et livsbekræftende kristent grundsyn med en fascination af den teologiske og åndelige dybde, der ligger i bibelteksterne. Hans ærinde er også klart. Han vil have ophævet den censur, der igennem tiderne har være pålagt det intime forhold mellem to mennesker af samme køn. Hvad siger bibelteksterne egentlig om det?
Han undersøger, hvad tre danske bibeloversættelser siger om kærlighed mellem homoseksuelle. Det er den autoriserede fra 1992, Den Nye Aftale fra 2012 og ”Bibelen på hverdagsdansk” fra 2007. Han sammenligner samtlige bibelsteder om disse kærlighedsforhold med deres hebraiske og græske originaltekster.
Hvordan skal man for eksempel forstå forholdet mellem Ruth og Noomi i Ruths Bog? Hvordan var det egentligt med David og Jonathan? Kong David, der havde et kæmpe harem, siger i sin klage over vennens død: ”Jeg sørger over dig, Jonathan, min broder, jeg holdt inderligt af dig. Din kærlighed var mig mere dyrebar end kvinders.”
Hvad er det med den romerske officer, der henvender sig til Jesus, da hans tjener er syg? Er det et homoseksuelt kærlighedsforhold, der ligger bag? Hvorfor gør han sig al den ulejlighed, spørger forfatteren. Det kunne være et såkaldt pæderastisk forhold, som er kendt i hele den græsk-romerske verden, hvor en ældre mand tog sig af en ung mand. Det var der ikke noget mærkeligt eller unaturligt i. Man må ikke forveksle et pæderastisk forhold med pædofili, der har tvang og overgreb i sig. Det har det første ikke. Hvis der er tale om et homoseksuelt kærlighedsforhold officeren og slaven imellem, er det værd at bemærke, at Jesus i den grad lovpriser romeren. Han bedømmer ikke og fordømmer ikke forholdet, men lovpriser officerens handling, der sker i tro og kærlighed.
Et særdeles spændende kapitel i bogen handler om, hvem ”disciplen, Jesus elskede”, er, og hvad der ligger i den betegnelse? Han optræder i anden halvdel af Johannesevangeliet som en, der har en særstilling som den, Jesus elskede. Det er fortalt uden forlegenhed og ubehag. Det er vigtigt at notere sig, at der ikke er sagt noget om, at denne kærlighed har et erotisk element. Det kan der have været, men det er uden for fortællingens horisont. Det vigtigste er, at vores tids opfattelse af, at Bibelen ensidigt fordømmer forhold mellem to af samme køn, punkteres. At Jesus havde et særligt forhold til denne discipel, er ikke til at komme uden om. Han elskede ham!
Når den kirkelige og vestlige tradition har reageret voldsomt mod kærlighed mellem homoseksuelle, kan det især have rod i to bibelsteder.
Det ene er Sodoma og Gomorra-fortællingen i Første Mosebog, kapitel 19, hvor byerne udslettes, efter at byens borgere i den grad har truet Lots himmelske gæster med homoseksuel voldtægt. I de danske oversættelser står der, at de står uden for Lots hus, og i al deres liderlighed kræver hans gæster udleveret. ”Vi vil ligge med dem!”. Der er voldtægt i luften!
Den hebraiske tekst kan imidlertid oversættes på en anden måde:
”Vi vil have dem udleveret til forhør!”, mener Lings at det skal oversættes.
Det er en trussel af en anden karakter, må man sige. Det er en trussel om rettergang og tortur. Hans grundige gennemgang af den hebraiske tekst påviser, at de tre danske oversættelser har misforstået det egentlige i sagen. Dermed fortsætter de tidligere tiders homofobi, som ikke ligger i originalteksten.
Den anden tekst er det, der kaldes ”Forbuddet” i Tredje Mosebog, 18, 22:
”Du må ikke have samleje med en mand, som man har samleje med en kvinde. Det er en vederstyggelighed.”
Forfatteren mener, at de danske oversættere er på gyngende grund. Den hebraiske tekst er her ret uklar. Hvis man oversætter den direkte, lyder det:
”Og hos en af hankøn må du ikke ligge en kvindes liggemåder.”
Hvad i alverden betyder det? De danske oversættelser fjerner sig fra den hebraiske og tolker teksten i en bestemt retning som en fordømmelse af et homoseksuelt kærlighedsforhold, skriver Kjeld Renato Lings, som selv tolker stedet som en fordømmelse af incestuøse forhold. Det redegør han grundigt for.
Det er en meget spændende bog, Kjeld Renato Lings har skrevet, og man kommer ud i nogle overvejelser om den kristne og vesterlandske fordømmelse. Hele vejen fra kirkefædrene i oldkirken har kirken været bannerfører og fordømmer af homoseksuel kærlighed. Det har ført til uhyggelige og ulykkelige reaktioner. Måske har kirkens og samfundenes reaktioner været ført på et spinkelt bibelgrundlag. Det er kun glædeligt, hvis censuren ophæves.
Man får godt og grundigt rusket op i sine eventuelle fordomme ved at læse denne bog. Selv de mest berygtede antihomoseksuelle steder hos Paulus får en fortjent omgang. Det går op for en, at de danske oversættelser tolker den græske tekst, så det passer ind i tidligere tiders seksualmoral. Når denne censur hæves, kan de bibelske teksters forunderlighed og mangfoldighed genopdages.