Prøv avisen
Bog

Derfor fungerer nyfortolkning af H.C. Andersen ikke

3 stjerner
Kasper Købkes illustrationer til nyfortolkede H.C. Andersen-eventyr har givet liv til en virkelighed, som man får lyst til gå ind i, uden at ane hvor man føres hen. Hurtigt forbereder man sig på hvad som helst – og det er ikke for meget. Tegningerne er det mest bemærkelsesværdige ved bogen. Illustration fra bogens forside.

Problematisk projekt med genfortællinger af 14 eventyr af H.C. Andersen

At udsætte gamle tekster for moderniseringer og sammenfatninger af hensyn til den umiddelbare forståelighed har sin pris. Det er denne bog et eksempel på. Ganske vist genfortæller Jørgen Haarder nænsomt og i respekt for de originale eventyr. Men den ægte vare er det jo altså ikke. Den tanke sad i mig hele tiden under læsningen.

I bogen er samlet 14 af Andersens mest kendte eventyr, fra ”Ole Lukøje” og ”Den standhaftige Tinsoldat” til ”Tommelise”, ”Den grimme Ælling”, ”Klods-Hans” og ”Prinsessen på Ærten”.

Andersens eventyr hører angiveligt til verdenslitteraturens hyppigst illustrerede. Men de er formodentlig aldrig blevet det på en måde, der ligner, hvad kunstneren Kasper Købke præsterer i denne udgave. Hans billeder med deres myldrende og pertentligt udførte detaljer er dybt originale og rummer så mange lag, at man vist aldrig kan blive færdig med at udforske dem.

Således hedder det hos H.C. Andersen i indledningen til ”Nattergalen”: ”I Haven saae man de forunderligste Blomster, og ved de allerprægtigste var der bundet Sølvklokker, der klingede, for at man ikke skulde gaae forbi uden at bemærke Blomsten”. Det er hos Haarder blevet til det noget tammere: ”Til havens smukkeste blomster var der bundet sølvklokker, der klingede, når man gik forbi dem!”.

Et andet af mange mulige eksempler på noget lignende er fra ”Den grimme Ælling” - med andemor, der ligger på æg i sin rede: ”men nu var hun næsten kjed af det, fordi det varede saa længe, og hun sjælden fik Visit; de andre Ænder holdt mere af at svømme om i Canalerne, end at løbe op og sidde under et Skræppeblad for at snaddre med hende”. Og i genfortællingen: ”Nede ved et lille vandløb, gemt godt væk under store grønne blade, lå andemor på sin rede og rugede ællinger ud. Det tog sin tid, og hun kedede sig, da hun næsten aldrig fik besøg”.

Hvorfor være så bekymret for, om unge mennesker – eller andre – uden videre forstår alt i H.C. Andersens eventyr? At forstå betyder ikke udelukkende, at man med sit intellekt kan gøre rede for, hvad man oplever. Man kan have store oplevelser af noget, som man netopikke kan forklare til bunds med intellektet. En kvinde fortalte mig forleden om den betydning, det havde haft for hende som ganske ung at læse H.C. Andersens eventyr. Meget var dunkelt for hende. Alligevel blev det en oplevelse for livet. Var disse genfortællinger også blevet det? Jeg tillader mig at tvivle. Man kan gøre en form så klar, at en underskov af finurlige betydninger forsvinder.

Om Kasper Købkes illustrationer med deres fotorealisme er der meget at sige. Han gør det selv i bogens epilog, hvor han fortæller om sine intentioner. Hans udgangspunkt har været en ambition om at skabe en visuel ramme, der er tro både mod de enkelte eventyr og mod H.C. Andersens ønske om at fortælle for alle uanset alder.

Med sine tegninger har Købke bestræbt sig på at bidrage til skabelse af en helhed, der ikke alene forholder sig til teksterne, men også inddrager H.C. Andersens liv, virke og samtid. Dette sker ved hjælp af at væld af referencer – Købke anslår, at det er mellem 700 og 1000. Hans eget eksempel på. hvordan han søger at henvende sig både til børn og unge, voksne og eksperter er fra ”Den standhaftige Tinsoldat”, der ses sejle på kanalen i en båd fremstillet af en avis: ”Familiens yngste medlemmer lægger sandsynligvis mest mærke til tinsoldaten, avisbåden og den store fisk. Familiens voksne medlemmer vil muligvis bemærke, at Thorvaldsens Museum i København ligger i baggrunden. Og endelig vil den kyndige H.C. Andersen-kender se referencen til Bertel Thorvaldsens venskab med H.C. Andersen, og hvordan han hjalp H.C. Andersen, da digteren var i en af sit livs store kriser”. Yderligere har kunstneren blandt andet villet opbygge en sammenhængende visuel fortælling fra første til sidste eventyr.

Men mest afgørende: Købke har givet liv til en virkelighed, som man får lyst til gå ind i, uden at ane hvor man føres hen. Hurtigt forbereder man sig på hvad som helst – og det er ikke for meget. Tegningerne er det mest bemærkelsesværdige ved bogen.