Hvilken sang vil du gerne vågne til om morgenen?
Det kommer an på min stemning. Nogle dage er man mere kantet og energisk, andre dage har man brug for noget blidt. Er det i den blide ende, kan jeg godt lide at lytte til Lana Del Reys Ride, som har en smuk og livsbekræftende tone i sig. Skal man bruge lidt eksplosiv energi, kunne man lytte til the Raveonettes. Deres nye plade har nogle sange, som er skingre, pågående og melodiøse. Men også søde og kulsorte på samme tid. Hvis jeg har tid til det, putter jeg gerne lidt musik på til at hive mig selv op med.
Hvordan skal man bruge musik?
LÆS OGSÅ: Mest til lidt underligere musikere
Man kan bruge musik til meget. Det vigtigste for mig har været, når jeg kan spejle mig i musik. Man kan spejle sin rastløshed, lykke, ulykke eller ensomhed i musik, man hører. Og dermed føle, at man ikke er alene med den stemning. Og ellers er musik godt i samvær med andre mennesker. Man kan komme til en koncert og være 600 fremmede mennesker, men halvanden time efter er man én organisme, der er i samme stemning og sindelag.
Nævn tre album, du ikke kunne være foruden.
The Clash: London Calling fra 1979. Da jeg var 17 år, bragte det album mig mange steder hen musikalsk, hvor jeg ikke havde været før. Før det album var jeg nok mere snæversynet i forhold til musik.
Bruce Springsteen: The River hans dobbeltalbum. Blandt kridhvide mennesker kan det være svært at lave glad musik, som tør smile så at sige. Det er Bruce Springsteen god til. Han har fantastiske fortællinger, som er både dybsindige og livsglade, uden at det går hen og bliver plat.
Interpol: Turn on the bright lights, deres debut, som kom ud af ingenting. Det er sådan en plade, jeg altid havde drømt om at høre. Den er fantastisk at køre i bil til, fordi den har en bestemt rytme og lidt mørke i musikken. Albummet har en knugende stemning, der alligevel bliver forløst.