Regitze Schrøders mor ved, at hun snart skal dø. Regitzes far er taget herfra. Og af frygt for, at Regitze skal høre om det, der har plaget faderen og præget familien, fra anden side efter hendes død, lader den gamle dame på plejehjemmet omsider tårerne løbe og fortæller sin datter sandheden.
Regitze Schrøder er uden at vide det vokset op med familiehemmeligheden om, at hendes far som 23-årig under Danmarks samarbejdspolitik med tyskerne lod sig indrullere i Waffen-SS. At han tre måneder efter deserterede fra en tysk træningslejr, da han ikke kunne forene det nazistiske menneskesyn med sin kristne tro. Og at han derefter måtte gå under jorden, blev taget af Gestapo og sendt til kz-lejrene Neuengamme og Stutthof. Efter befrielsen og det danske politis forhør af ham fik han sin frihed igen. Men han blev aldrig et helt menneske.
LÆS OGSÅ: Mediernes evige jøde
Pludselig fik jeg en anden historie end den, jeg hidtil havde kendt. Pludselig forstod jeg, hvorfor jeg havde hørt ham have mareridt om natten. Men det var meget smertefuldt for mig, at han ikke havde kunnet dele det med mig, fortæller Regitze Schrøder.
Hendes øjne ser flygtigt op på et ubestemmeligt sted over os, hvorefter hun folder hænderne ved siden af bogen Når tavshed taler, der ligger på bordet hos forlaget Lindhardt og Ringhof. Det er titlen på hendes debutroman, der udkom på dansk i fredags. En roman, der voksede ud af de få informationer, Regitze Schrøders mor gav.
Bogen er fortællingen om karrierekvinden Clara, der finder en håndfuld knapper fra en Waffen-SS-uniform gemt i sin moders sypude. Og da moderen nægter at give Clara en forklaring, bryder Clara selv tavsheden ved at søge efter sandheden i Paris. Her opsøger hun kvinden Sarah, som hun erfarer har en fælles fortid med faderen. Herfra oprulles en historie om familiehemmeligheder og dramatiske valg. Ligesom Regitze Schrøder selv har oplevet det.
Regitze Schrøder blev selv offer for tavsheden og havde ikke turdet spørge sin mor om flere oplysninger om faderens oplevelser under krigen. Først efter moderens død blev hendes behov for at kende historien så stort, at hun tog på Landsarkivet og fandt gamle optegnelser og læste referater af forhør af sin far. Men hun har kun fundet frem til få informationer om faderens skæbnesvangre år under krigen.
Det gav hende inspiration til at skrive et skønlitterært værk. Og den nu 60-årige cand.mag. i fransk og dansk lagde fra da af karrieren som virksomhedsejer og informationschef bag sig og forfulgte sin mangeårige drøm om at blive romanforfatter.
Jeg tror, alle mennesker har et fundamentalt behov for at finde en forankring i verden. Allerede som 20-årig, da jeg læste de store eksistentialister, fornemmede jeg, at min ville være at skrive. Jeg er gået en lang omvej for at nå dertil. Men det har været nødvendigt at få de erfaringer at skrive på, som jeg har nu, fortæller Regitze.
Regitze Schrøders debutroman blev allerede udgivet på det franske forlag France-Empire i maj 2012, efter at en redaktør året før fik nys om, at Regitze var ved at skrive bogen, da de mødtes på bogmessen Salon du Livre i Paris. I Frankrig er der blevet taget godt imod romanen, som nu altså også findes på danske boghylder.
Jeg er spændt på, hvordan den bliver modtaget herhjemme, men jeg har haft en stærk tro på, at jeg havde en fortælling, som både var vigtig for mig og for andre. Som der står i Bibelen, findes der intet lys uden mørke. Det har været en smertefuld proces, for jeg er blevet konfronteret med mig selv og har måttet være hudløst ærlig. Men da har min tro faktisk hjulpet mig på vej, fortæller Regitze Schrøder.
Mange nætter har Regitze Schrøder, der er katolik, siddet i hjemmet på Frederiksberg med et stearinlys ved sin Jomfru Maria-figur. Ligesom hun gør hver morgen. Her finder hun ro og føler sig hjulpet.
Fortællingen er kommet til mig. Jeg har følt mig som en del af noget større og har forsøgt at give et nuanceret billede af det at være et søgende menneske, siger Regitze Schrøder.
At være et søgende mennesker handler blandt andet om at forstå sig selv og de valg, man har truffet, ved at kende sin historie. Uden sin historie ville man ikke være den samme, mener Regitze Schrøder. Hun fik for eksempel pludselig indsigt i, at det var faderens oplevelser, der havde affødt spændingerne i familien, som gjorde, at Regitze havde udviklet sig til et antenne-barn, der altid var opmærksom på dem omkring sig.
Det er svært at få familiehemmeligheder ud af skuffen, og de findes nok i alle hjem. Men man gør sine børn en bjørnetjeneste, for de vil leve med spørgsmål resten af livet. Jeg finder aldrig hele sandheden. Men skønlitteraturen har hjulpet mig på vej, siger hun.
Med til det at være et søgende menneske hører også en søgen efter mening i livet, supplerer hun. I bogen søger Clara, der også er katolik, derfor heller ikke alene svar på sin egen forhistorie. Hun er også religiøst søgende og bliver fascineret af jødedommen. Og også hun finder fornyet mening i livet ved som voksen at begynde at skrive.
Som Karen Blixen sagde, så opdager vi, hvilken plan Gud har med os, hvis vi lytter godt efter. Det er det, man skal have modet til at gøre. Det moderne menneske ønsker i stedet kontrol. Men har man tilliden til, at der er noget større end en selv, ser man også de mange muligheder, der kommer til en. Vi spørger os selv, hvorfor vi er her. Det findes der intet facit for. Heller ikke i min bog er der facit for det gode liv. Det er op til dem, der læser den, selv at finde svaret.