Gyldendals nye direktør: Man skal kun lave en strategi, hvis man vil et nyt sted hen

Næste kapitel i Morten Hesseldahls chefkarriere fører tilbage til bogen, når han bliver direktør for Gyldendal. Han glæder sig til at fremme lysten til at læse fra folkeskolen til Folketinget, hvor han synes, at politikerne mangler dannelse

Morten Hesseldahl er på vej ud af Det Kongelige Teater som chef og på vej til nye store udfordringer som direktør for Gyldendal. –
Morten Hesseldahl er på vej ud af Det Kongelige Teater som chef og på vej til nye store udfordringer som direktør for Gyldendal. – . Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.

Tebrevet opfører sig som en ulydig teaterdukke mellem mine famlende fingre. Det virker svejset fast i indpakningsfolien og vil i hvert fald ikke åbne sig frivilligt. Og nu er det snart ved at udvikle sig til en uønsket scene på det store sorte mødebord for øjnene af Det Kongelige Teaters afgående direktør, Morten Hesseldahl, som snart erstatter sit centrale chefkontor her på Gamle Scene ved Kongens Nytorv med chefkontoret på Klareboderne, når han senest den 1. maj bliver ny administrerende direktør for Gyldendal.

Det vil ikke give ham mindre magt. Men hos forlagsgiganten vil han som bundlinjeansvarlig direktør i en privat virksomhed til gengæld ikke kunne låne kunst fra Statens Museum for Kunst som her på det skattefinansierede teaterlederkontor, hvor et guldindrammet maleri af en ung klodset H.C. Andersen, der forgæves forsøger at søge ind på Det Kongelige Teater som balletdanser, har fundet rette omgivelser.

“H.C. Andersen havde heldigvis ikke elegancen til at blive balletdanser. Ellers havde vi nok ikke fået lige så stor glæde af ham som forfatter,” som Morten Hesseldahl siger med en lille bevaret fynsk accent.

For Hesseldahl er også født i Odense, men har haft en eventyrlig karriere i København som chef for næsten alle de største kulturinstitutioner i landet – på nær Statens Museums for Kunst. Nu er han altså på vej til at skifte ballet ud med bøger, men den afgående teaterdirektør deler alligevel gerne ud af sine eleganceråd – i hvert fald i forhold til det genstridige tebrev:

”Jeg tror, at du skal have fat i den i siden. Du kan også bare bruge vold. Vold virker tit,” siger Morten Hesseldahl og smiler venligt.

Er det også en ledelsesstrategi?

”Det er det. Management by fear er totalt overset,” siger han grinende, mens tebrevet faktisk springer ud af sit hylster som en skræmt mus.

”Alvorligt talt er det da altid værd at tale om, hvordan man leder en virksomhed. For der bliver sagt virkelig mange dumme ting om ledelse.”

Sådan hopper vi direkte ned i den varme suppedas. For der er også blevet sagt en del om Morten Hesseldahls ledelsesstil, som mildt sagt ikke er alles kop te. Og mens han er blevet rost af både kolleger i branchen og skiftende bestyrelsesformænd, er han også blevet kritiseret af blandt andre forfatteren Carsten Jensen, der i ugens løb forlod Gyldendal i protest mod ansættelsen af en ”kronisk inkompetent” direktør, ligesom tillidsmændene for alle tre kunstretninger på Det Kongelige Teater sidste år udtrykte bekymring for arbejdsmiljøet under Morten Hesseldahls “egenrådige” ledelse.

Og selv har han også godt mærket, at det store hus ikke ligefrem har været nogen samlet fanklub af de forandringer, han har fået gennemført. Men det er ikke nogen popularitetskonkurrence at blive en god leder, som han siger. Og man må også have forståelse for, at han gennem de sidste knap fire år selv har fået til opgave at spare 50 millioner kroner – eller omkring 800.000 kroner hver måned, forklarer han.

”Man ville selvfølgelig blive mere populær, hvis man skulle have uddelt ekstra 800.000 kroner hver måned. Jeg har lige haft alle medarbejderne samlet. Og det er klart, at der er nogle, der føler, at huset har fået bank. For der er sket sindssygt meget herinde de sidste år, og når man skal finde så store besparelser, må man også skuffe en masse folk.”

Morten Hesseldahl ser op:

“Og der er en oplevelse af, at det er mig, der personificerer alt det onde, der sker. Jeg forstår det fuldstændigt, men synes selvfølgelig også, at det er lidt uretfærdigt. For ved at få truffet de her beslutninger har vi pludselig fået et teater, der til trods for nedskæringerne er blevet gennemmoderniseret, økonomien er i balance, vi har fået velfungerende ledelsesgrupper og først og fremmest fået det største antal besøgende nogensinde,” siger han og tilføjer:

”Det synes jeg på en måde godt, at man må anerkende. Der har ikke været udviklet noget egentligt strategiarbejde for alvor på Det Kongelige Teater tidligere. For man skal jo kun lave en strategi, hvis man vil et andet sted hen, men jeg har ment, at vi blev nødt til at ændre vores ’mindset’ og måde at tænke på publikum. Åbne vores huse og få en anden type arrangementer ind ved siden af det eksisterende. Det har jeg prøvet at arbejde med meget detaljeret og indgribende helt ude i hjørnerne. Og mens vi har rullet det ud, har jeg arbejdet med at indføre en ny ledelsestænkning og en ledelsesudvikling, som der aldrig før har været systematisk herinde, og det har været en kæmpe kulturforandring.”

Forandringer kommer der også på Klareboderne, hvor hovedopgaven bliver ”at bevare Gyldendals sjæl i en ny tid”, som han siger:

”Det er også derfor, at jeg har lyst til at vende tilbage til den institution, jeg startede på for næsten 30 år siden.”

Du har tidligere udtalt dig kritisk om den dyre adresse og de høje cheflønninger på Gyldendal. Skal det så ændres nu?

”Nej, jeg synes i høj grad, at det giver mening, at Gyldendal ligger i Klareboderne, hvor Søren Kierkegaard gik i skole. Og det giver god mening, at det skal ligge midt i byen og dens ånd. Jeg sagde de ting i en lidt provokerende branchetale, som jeg blev bedt om at holde, da Per Kofod stoppede som forlægger, og min pointe var heller ikke, at adressen eller lønningerne var problemet. Men man kan ikke bede hændervridende om hjælp, hvis man stadig kører rundt i en Rolls-Royce. Og det var det, jeg lidt syntes, at man gjorde dengang, hvor der var en stor opgivenhed i branchen. Det var, som om man ikke troede på, at bogen ville holde vores tid ud. Man talte om, at politikerne skulle bryde ind med en form for protektionisme i form af faste bogpriser og andet nødhjælp. Og jeg syntes, at den der tudefjæs-tilgang var totalt uklædelig, når man kunne se i regnskaberne, at der samtidig var råd til temmelig pæne honorarer til cheferne, mens forlaget også ligger på en af de fineste adresser i landet. Så det var den kombination, jeg kritiserede.”

Den kommende forlagschef lader lungerne med luft, inden han tilføjer:

”Og så synes jeg også, at man har en forpligtelse til at bibringe et håb, når man står i spidsen for så stor en organisation og ansvaret for andre mennesker. Og dengang savnede jeg en branche, der troede mere på sig selv og på bogen og litteraturen som mere end et afviklingsprojekt. Siden har det også vist sig, at litteraturen står enormt stærkt. Skriftsproget har formentlig aldrig stået stærkere, fordi vi kommunikerer med digitale medier.”

En af hovedopgaverne for Hesseldahl bliver netop at omstille forlaget til en stadig mere digital tid. Og der vil ske ændringer, men ikke på alt:

”Gyldendals vigtigste dna er at finde de vigtigste stemmer, få dem redigeret og løftet frem, så hvis man opgav den redaktionelle del eller skar ned på den, ville det være at rykke på Gyldendals centrale dna. Men man vil nok se flere møder mellem læser og forfatter ved digital formidling. Alternativet skulle være, at man ville forbyde den digitale formidling, så man kun måtte læse bøger analogt. Men det ville være lidt mærkeligt, når bevægelsen er sket så voldsomt i digital retning. Og det er klart, at en af mine hovedopgaver bliver at finde ud af, hvordan kasketten skal sættes i den verden,” siger Morten Hesseldahl, som dog stadig tror på bogen som trykt medie, ligesom han heller ikke kan forestille sig Gyldendal uden et bredt udgivelsesprogram:

”Forudsætningen for at være Gyldendal er, at man husker sin kulturarv. Man kan ikke bare skære det omkostningstunge væk og fokusere på det bestseller-agtige og tro, at man stadig er Gyldendal. Men bevægelsesfriheden afhænger helt af at tjene penge,” siger Morten Hesseldahl, der dog også opfatter forlaget som en dannelsesinstitution, som har et ansvar for mere end bundlinjen.

”Helt overordnet har vi i samfundet en interesse i at fremme læsning og sikre, at der er en stærk læsekultur i vores land. For læsning er stadig hovedvejen til dannelse. Det er fundamentet for at kunne forstå alting. Derfor er det helt afgørende at have gode læsefærdigheder, hvis man skal frisætte sig som menneske og forstå kompleksiteten omkring sig. Og jeg synes, at man skal lave en meget stærkere bevidsthed for de nye generationer om, hvor afgørende læsning er.”

Det gælder egentlig hele vejen fra folkeskolen til Folketinget, mener han:

”Et samfund hviler på den dannethed, der er blandt borgerne. Og jeg forstår virkelig ikke, hvorfor vores politikere ikke er mere bevidste om, hvad kulturen betyder. Politik kan blive en bureaukratisk affære, hvor det gælder om at lave kvoter for fiskere og flygtninge. Det er konkrete beslutninger, som selvfølgelig også skal til. Men det undrer mig, at politikerne ikke bruger kunsten mere til at åbne verden og pege på nogle muligheder. Politikerne skal levere svar, men kunsten skal levere erkendelse og spørgsmål,” siger den kommende forlagschef og ser på tebrevet, der nu ligger slapt på kanten af tekoppen:

”Det er da skønt, at Lars Løkke Rasmussen har set Matador 20 gange, men man kunne godt ønske sig, at ambitionsniveauet var lidt højere. Derfor synes jeg, at det var dejligt at se dronning Margrethes nytårstale, hvor hun både kunne citere et smukt digt om Grønland af prins Henrik, men også kunne sætte ord på noget fantastisk vigtigt i den her tid, hvor man er så opmærksom på at resurseoptimere, idet hun også peger på værdien af det unyttige. For mennesket er jo ikke kun menneske i kraft af et arbejdsmarked, men i kraft af at være til. Og vi er blandt andet til ved at fordybe os i noget, der ikke skal ende i et højere resultat. Den pointe var superstærk, synes jeg.”

Men er der overhovedet tid til at være unyttig for dig selv?

”Jeg kan ikke leve uden fordybelse. Det er derfor, at jeg har et stort behov for at læse eller skrive bøger selv,” siger den kommende forlagschef, som til gengæld aldrig bruger tid på en anden kendt bog, og det er Facebook.