Prøv avisen

Lagerlöf tør at være det enkle bekendt

"Jeg tror, at det er med troen ligesom med kærligheden i et parforhold: Vi er nødt til sommetider at koncentrere os lidt om at vedligeholde den," mener Birgitte Holt Nielsen, der første gang mødte 'Kristuslegender' gennem mormoderens oplæsning. Foto: Lars Aarø/Fokus.

Sanger og operaekspert Birgitte Holt Nielsen fik læst Selma Lagerlöfs Kristuslegender højt som barn. Siden har hun genlæst fortællingerne mange gange og lavet en musikforestilling om dem for børn. Hun føler sig stærkt tiltrukket af det følsomme og naivistiske univers

For mange år siden, ja dengang din egen tipoldemor endnu var barn, levede der en lille pige på en gård i Sverige. Gården, som hed Mårbacka, lå i det smukkeste landskab med skove, søer og bakker i et område, der kaldes Värmland. Den lille pige hed Selma Lagerlöf, og hun blev som voksen meget berømt, ikke bare i Sverige, men i hele verden. Hun skrev nemlig bøger, som blev oversat til mange sprog.

Fik Lagerlöf læst højt som barn

Sådan indledes en lille børnebog skrevet af Birgitte Holt Nielsen. Bogen fungerede som program for hendes børneopera Farmor, fortæl, som hun skrev og producerede for Den Jyske Opera i 2004. Med sig selv i hovedrollen som sopran og fortæller rejste hun rundt med forestillingen i mange af landets kirker og fik på den måde bragt nyt liv til den hundrede år gamle novellesamling "Kristuslegender" af Selma Lagerlöf.

I Birgitte Holt Nielsens hjem i landsbyen Halling mellem Aarhus og Randers står Selma Lagerlöfs samlede værker linet op på reolen, men især Kristuslegenderne har hun et helt særligt forhold til. De ligger som en slags præhukommelse hos hende. Hun føler, at hun altid har kendt til fortællingerne, men har ikke nogen klar erindring om, præcis hvornår hun først lærte dem at kende.

Det mest sandsynlige er, at min mormor har læst dem for mig, i hvert fald nogle af dem, fortæller Birgitte Holt Nielsen, der som barn sammen med sine søskende havde en fast mormor-dag. Med til mormor-dagen hørte blandt andet højtlæsning. Mormoderen var en begavet og belæst kvinde, som gerne ville give glæden ved bøger videre til sine børnebørn.

Mormor elskede at læse op, hun kunne virkelig lide at foredrage noget, og måske er der gået en god skuespiller tabt i hende. Jeg føler i hvert fald et stort slægtskab med hende i det, der er blevet min metier, siger Birgitte Holt Nielsen, der er uddannet klassisk sanger og sangpædagog på Det Jydske Musikkonservatorium og desuden har en bachelor i engelsk og musik fra Aarhus Universitet. Hun er ansat som børneoperaproducent ved Den Jyske Opera.

Hun har ræsonneret sig frem til, at nogle af Kristuslegenderne som eksempelvis Den hellige nat, Rødhalsen og Flugten til Ægypten har været blandt de første højtlæsninger hos mormoderen, som senere fortsatte med blandt andet B.S. Ingemanns historiske romaner og Charles Dickens.

Vild med "Kristuslegenders" barlige stemning

Kristendommen fyldte meget i morforældrenes hjem. Der var altid en lille andagt om morgenen, og der blev bedt bordbøn og aftenbøn, som børnebørnene naturligt deltog i, når de var der. Derfor var det også et oplagt valg fra mormoderens side, at børnebørnene skulle kende Selma Lagerlöfs "Kristuslegender", mener Birgitte Holt Nielsen.

Når jeg læser dem nu, kan jeg mærke den der poetiske, lidt barnlige og meget billedrige stemning, som de hensatte mig i, da jeg hørte dem som barn. Det er også den stemning, jeg har benyttet mig af i min fortolkning af fortællingerne i børneopera-sammenhæng.

Hver gang jeg læser dem, overrasker det mig, hvor gode de er. Den der helt enkle og naivistiske stil er fantastisk. Når Selma Lagerlöf skrev på den måde, tror jeg ikke, det hænger sammen med, at hun gerne ville skrive for børn, men simpelthen, at hun gerne ville fortælle historier. Teksterne er på en måde mundtlige fortællinger, altså en, der fortæller en historie til en anden, og så kommer det jo aldrig op i et højtravende sprog, men bliver derimod herligt naivistisk. Det er vel også netop legendens sjæl, siger Birgitte Holt Nielsen.

H.C. Andersen skriver mange af sine eventyr på samme måde, og Birgitte Holt Nielsen mener, at Selma Lagerlöf godt kan betegnes som Sveriges H.C. Andersen. Ligesom hans eventyr holder også Lagerlöfs legender for eftertiden.

Kristuslegenderne inspirerede til eget stykke

Evnen og inspirationen til at fortælle historier havde Selma Lagerlöf fra sin farmor. I den første af Kristuslegenderne, Den hellige nat, indleder forfatteren med at fortælle om den store sorg, hun oplevede som femårig, da farmoderen døde. Jeg kan ikke huske andet end, at farmor sad og fortalte og fortalte fra morgen til aften, og at vi børn sad stille ved siden af hende og lyttede. Det var et dejligt liv. Ingen andre børn havde det som os. Når hun havde fortalt en historie, plejede hun at lægge sin hånd på mit hoved, og så sagde hun: Og alt dette er så sandt, som at jeg ser dig, og du ser mig, skriver Selma Lagerlöf i indledningen til Den hellige nat. På den måde sætter hun scenen til et fortælleunivers, hvor det er troen og følelserne mere end fornuften, der er i spil.

Efter at være hengemt bagest i hukommelsen i mange år kom "Kristuslegender" igen aktivt ind i Birgitte Holt Nielsens liv, da hendes datter blev døbt og fik bogen i dåbsgave.

Jeg havde da længe gået med tanker om at ville lave en operaforestilling for børn, der kunne spilles i kirker, og at det skulle være noget, der ikke handlede om Det Gamle Testamente som de foregående Noahs Ark og Det forjættede land. Jeg havde samtidig lyst til at arbejde mere med det talte ord og så lå det egentlig lige for at lave forestillingen Farmor, fortæl, siger Birgitte Holt Nielsen.

Når det lå lige for, handler det også om, at legenderne på mange måder ligger tæt op ad hendes egen kristendomsforståelse, og hun bliver altid meget rørt, når hun læser dem.

Jeg har hørt andre sige, at de er sentimentale, men for mig er de følsomme og går meget direkte ind i mit sind. Det hænger sammen med, at der er mange menneskelige følelser i det. Når Selma Lagerlöf eksempelvis fortæller om jomfru Maria, er det som mor og ikke som den hellige jomfru. Det er jo nogle personer, som vi føler, vi kender, fordi det er det religiøse grundstof, men samtidig er det meget svært at forstå, hvad det vil sige at være guddommelig. Men Selma Lagerlöf vælger at tro, at de her historier er sande, og det gør jeg så også, når jeg læser dem og laver børneforestillinger om dem, siger Birgitte Holt Nielsen.

Vi har brug for at have nogle sikre rammer i vores liv for ikke at gå under i det postmoderne. Og når farmoderen siger: "Dette er så sandt, som at jeg ser dig, og du ser mig", så er det, fordi det her føles rigtigt. Følelser og tro kan eller skal ikke forklare yderligere.

Jeg tror, at det er med troen ligesom med kærligheden i et parforhold: Vi er nødt til sommetider at koncentrere os lidt om at vedligeholde den. Jeg bruger i vidt omfang litteraturen til både at rumme min trang og min tvivl, og her er Kristuslegenderne oplagt stof, mener Birgitte Holt Nielsen.

Vi skal dyrke barmhjertigheden

Da Farmor, fortæl havde premiere i 2004, fik Birgitte Holt Nielsen af nogle børneteateranmeldere hug for at være forkyndende. Det har imidlertid aldrig været hendes mission. Hun vil blot gerne fortælle de gode historier om nogle af de personer, vi kender fra Bibelen.

Jeg tror heller ikke, at Selma Lagerlöf havde nogen intention om at ville missionere, siger hun.

I 2005 var Birgitte Holt Nielsen i Värmland i Sverige for at besøge Selma Lagerlöfs barndomshjem, Mårbacka, der nu er museum. Det var en stor oplevelse for operaproducenten at besøge stedet og især at være i forfatterens arbejdsværelse. Selvom Farmor, fortæl forlængst er færdigspillet, er Birgitte Holt Nielsen da heller ikke færdig med at lade sig inspirere af og bearbejde Kri-stuslegender. Lige nu pusler hun med at lave en børnemusikforestilling ud af legenden Rødhalsen, der beskæftiger sig med påskens lidelseshistorie.

Kristuslegenderne handler alle sammen om barmhjertighed, og det er en kerne, som vi vist godt kunne dyrke lidt mere. Vi kan ikke altid regne med, at der er nogle andre, der gør det for os, men må forpligte os som mennesker. Den etiske fordring er for mig alt. Vi kan ikke tillade os at pjatte med livet. Og de her historier handler om barmhjertighed og ærlighed og om at investere noget af sig selv. Sommetider er der nogle personer i historierne, som egentlig ikke har lyst til at være gode, deres første valg er ikke at være gode, for de er mennesker, som vi nu er med al vores fejlbarlighed. De skal gøre sig lidt umage for det, og så er det, at de i Lagerlöfs legender får lidt guddommelig hjælp til at finde det gode i sig selv. Vi er også en gang imellem nødt til selv at sparke lidt til det guddommelige, mener Birgitte Holt Nielsen.

Hun holder også meget af Astrid Lindgren og mener, at især svenskerne kan noget med at få storheden ind i de folkelige fortællinger.

Det handler om at være det enkle bekendt og ikke prøve at gøre sig ekstraordinært interessant. Det er det, jeg holder rigtig meget af, også når jeg eksempelvis ser en opera, hvor der kun er det med, der er nødvendigt for historien. Jeg er ikke så vild med, når det skal være meget klogt, men derimod skal der være noget ægthed i det. Det er nok også derfor, jeg arbejder med børneteater, for der er alt det unødvendige skrællet væk. Sådan er det også i Kristuslegenderne.

Hvad tror du, at Kristuslegender kommer til at betyde for kommende generationer?

Det er helt typisk, at de fleste i min generation har hørt om dem gennem deres bedsteforældre. Selma Lagerlöf var deres Astrid Lindgren. Hvor de er nu, er svært at sige. Hos familier, der har et forhold til kristendommen, står de nok på reolen, men ellers tror jeg desværre, de er røget lidt i glemmebogen, siger Birgitte Holt Nielsen og tilføjer, at det ville være en god idé at genudgive legenderne som børnebog.

Det er rent faktisk lige sket. Præst og forfatter Werner Fischer-Nielsen har genfortalt et uddrag af Kristuslegender i bogen Rødhalsen og andre fortællinger, der udkom i marts på Unitas Forlag.

washuus@k.dk