Der er mange K’er i Hanne-Vibeke Holsts nye roman, konstaterer Jes Stein Pedersen i sin femhjertede anmeldelse i Politiken. Der er kunst, der er kærlighed, der er kvindekamp, og der er krig, alle den klassiske udviklingshistories momenter og mere til, og han er sikker på, at hendes faste læsere vil elske den fermt komponerede fortælling: ”Der er noget lykkeligt vellykket over Hanne-Vibeke Holsts formfuldendte fortælling om Sonja Ferlov Mancoba, der ville ændre verden med lerskulpturer. Til selve det interessante personportræt, som rummer alt fra det første tungekys til en kvindes oplevelse af verdenskrig, kommer jargon, tøj, musik, erotik og meninger i tiden. Det hele fanget på kornet i de to tiår af kunstnerens liv, som romanen stiller skarpt på.”
Sonja Ferlov Mancoba levede fra 1911 til 1984 og voksede op i en privilegeret familie i Charlottenlund nord for København. Som 18-årig lod hun sig mod sin konservative mors vilje indskrive på fru Bizzie Høiers tegneskole, og senere kom hun på Kunstakademiet, hvor hun mødte en række selvbevidste, mandlige kunstnere, der var stærkt inspireret af surrealismen, blandt andre Ejler Bille, Vilhelm Bjerke-Petersen og Richard Mortensen.
Hanne-Vibeke Holsts fortælling om hende falder i fem afsnit over 13 år, som blandt andet tager læseren med til København, Gudhjem, Birkerød, Berlin og Paris, hvor hun inden Anden Verdenskrigs udbrud mødte sin mand, den sydafrikanske kunstner Ernest Mancoba.
I Berlingske konstaterer Merete Reinholdt, at Hanne-Vibeke Holst hører til blandt landets fremmeste skønlitterære forfattere, og at hendes ”Kriger uden maske” er en bog om at kæmpe for det, man tror på, med de våbenløse værktøjer af talent, tanker, trods og (selv)tillid, man har til rådighed: ”Med en imponerende research, en bemærkelsesværdig, troværdig, værdig indlevelse og en sproglig spejling af klar og klædelig glans får Holst demaskeret Mancoba, så kvinden, kunstneren og krigeren træder frem som et helt menneske og en tvivlende og evigt søgende sjæl, placeret i en tid, hvor verden var i opbrud og endte med at vælte hverdagen omkuld.”
Det bliver til fem stjerner ud af seks mulige og en konstatering af, at det er sjældent, at forfatter og den fakta-fiktive hovedperson går så godt i spænd som hos Hanne-Vibeke Holst.
Men deri kunne Lars Bukdahl i Weekendavisen ikke være mere uenig, for der er så godt som intet i romanen, der finder nåde for hans blik: ”Hvordan og hvorfor og med hvilken ret ville dog en af vores mindst originale og nyskabende skønlitterære forfattere skrive en roman om en af vores mest originale og nyskabende billedkunstnere?” Han finder, at en sådan ”ulideligt researchet, altmodisch fortalt exofiktion” ville gå sin geniale hovedperson æstetisk på nerverne, ja, faktisk er det ifølge ham imponerende, at man overhovedet kan skrive så ørkesløst intimiderende en kunstnerroman.
Den konklusion står han imidlertid alene med, for i Morgenavisen Jyllands-Posten betegner Katrine Sommer Boysen ”Kriger uden maske” som en imponerende og grundig mastodont af en historisk roman og tildeler den fire stjerner: ”Holst er en formidabel forfatter, og den utrolig lange roman er trods omstændelige passager aldrig kedelig. Til gengæld savner jeg en mindre deskriptiv tilgang til kunsten. Sonja selv tænker, at 'værket er større og mere interessant end kunstneren', men sådan forholder det sig ikke i 'Kriger uden maske', hvor kunsten føles sekundær i forhold til kunstneren. Men som indføring i en fantastisk og ofte overset dansk kunstner lader romanen meget lidt tilbage at ønske.”
I Kristeligt Dagblad falder der fem stjerner fra Lisbeth Bonde, der konkluderer, at vi i Hanne-Vibeke Holsts medrivende murstensroman får hele pakken og mere til om Sonja Ferlov Mancobas første 33 år, og at den er stærkt læseværdig, ikke mindst for de mange unge kunstnere in spe. Hun stiller dog spørgsmål til selve genren: ”Men alle romanens fortræffeligheder til trods: Er det nu også etisk forsvarligt at fremstille en afdød persons liv på denne måde? Og hvad ved vi egentlig efter endt læsning? Giver det en dybere forståelse af Sonja Ferlov Mancobas på én gang komplekse og universelle kunst at læse om hendes følelser, tanker, erotiske liv, kunstnervenner, menstruationsbind og kamp mod samtidens snævre moral, kvindesyn og racismen? Kender vi nu den virkelige sandhed om Sonja, selv om man må medgive, at Hanne-Vibeke Holst er krøbet helt ind under huden på hende og får læseren til at krybe med?”
Det er dog ikke spørgsmål, der har spøgt under Erik Skyum-Nielsens læsning af ”en imponerende roman, der blander kunsthistorie og feminisme” i Information. Her er fokus nemlig på romanens personlige udviklingshistorie, men en anden læsning kunne være, skriver han, den appel, som forfatteren retter til sin samtid i forlængelse af krigens jødeforfølgelse, en tredje kunne være beretningen om en mønsterbryder – og en fjerde det fuldtonende "ja" til det spørgsmål, som ”Kriger uden maske” stiller, om hvorvidt kvinder kan være kreative i betydningen nyskabende: ”Tilbage bliver at vurdere graden af skabende potentiale i romanen selv. Og her imponeres man, som antydet indledningsvis, af grundigheden, den dokumentariske troværdighed og hele troskaben mod fakta. Men man glæder sig også over de ikke få passager, hvor Hanne-Vibeke Holst sætter sit sprog i frihed og giver det ny kraft og intensitet. Tyngde, forstået som en på én gang intellektuel og sanselig egenskab, så den robuste tingest står der og kan ses."
I ”Bogen i tiden” skrives om mediekritikkens modtagelse af en væsentlig aktuel bog eller om en debat, som en bog har rejst.