I denne måned er det 100 år siden, at Federico Fellini, en af verdens mest hyldede og originale filmmagere, blev født. Selve dagen blev fejret tidligere på ugen i fødebyen Rimini med optræden på byens centrale plads, musik og gøgl, og en to meter høj udgave af den kage, zuppa inglese, som filmmesteren selv holdt mest af.
Fellini voksede op i den italienske provinsby, hvor han siden blev begravet, fik en lufthavn opkaldt efter sig og snart får et nyt internationalt Fellini-museum, der åbner senere på året som et led i festlighederne.
Den store filmskaber bliver fejret på mange måder, men især i Rimini, hvor de gerne vil have patent på ham, selvom han boede i Rom, fra han var 19 år.
I sin levetid nåede han at få utallige priser fra Bodil og Bafta til Den Gyldne Palme og Oscar-statuetter. Da akademiet indførte kategorien bedste udenlandske film i 1956, var Fellini den første, der fik æren. Det skete for filmen ”La strada”, og det blev til tre mere foruden en æres-Oscar i 1993, syv måneder før han døde som 73-årig.
Alle kender og forstår begrebet fellinisk, selvom det kan være svært at forklare, ligesom de drømme og fantasier i hans film, der altid har givet kritikere stof til fortolkning.
Fellini så selv en film for første gang – den italienske stumfilm om Maciste i Helvede – siddende på skødet af sin far i den lokale biograf Cinema Fulgor.
Biografen har for nylig været igennem en lang renovering og fremstår nu med plys og sale i hollywoodsk 1930’er-stil. Som stor dreng tegnede Federico pamfletter for biografen mod at få gratis billetter.
Biografen, teatret Galli og byens fine Grand Hotel, hvor Fellini altid boede i værelse 316, når han kom på besøg, blev elementer i nogle af hans film, blandt andre ”Amarcord” fra 1973, og de spiller alle en rolle nu i de mange arrangementer, som markerer Fellini-året. Fra hotellets restaurant, der hedder La Dolce Vita og serverer en menu med retter, som instruktøren selv yndede at bestille, over særvisninger af hans film til slottet Castello Sismondo, hvor man kan se en stor udstilling, ”Fellini100. Udødeligt geni”.
Udstillingen, der fortæller instruktørens historie gennem filmklip, fotos, kostumer, tegninger og meget mere, flytter til hovedstaden Rom i marts og senere videre til Berlin, Moskva og Los Angeles.
I Rimini er den en smagsprøve på et større arrangement, der afslutter året i december, når en del af Sismondo-slottet sammen med et palads og åbne områder bliver indviet som et nyt permanent Fellini-museum.
Udenfor på gaden vil man snart kunne se en rekonstruktion af et af de filmset, der blev lavet i den italienske filmby Cinecittà, netop til ”Amarcord”. I kvarteret San Giuliano har lokale artister lavet gigantiske vægmalerier med scener fra forskellige Fellini-film som den berømte fra ”La dolce vita”, hvor Marcello Mastroianni næsten kysser Anita Ekberg i Trevi-fontænen.
I anledning af 100-året udkommer der også flere nye bøger, blandt andre ”Fellini inedito” (Fellini uredigeret) af journalisten Jonathan Giustini, der har samlet materiale, især fotos, som aldrig før har været offentliggjort, fra Fellinis arbejde med ”Gadepigen Cabiria”.
Filminstruktøren og forfatteren Italo Moscati har udsendt ”Federico Fellini Cent’anni” (Federico Fellini 100 år), som fortæller om filmmandens verden og venskaber og om kærligheden i hans liv, især til hustruen, skuespilleren Giulietta Masina.
Også uden for Italien markeres 100-året på forskellig vis. Der er for eksempel koncerter med musik fra film-soundtracks i New York og Washington, og i Storbritannien arrangerer det britiske filminstitut, BFI, foredrag og har sendt en række Fellini-film som ”Gadepigen Cabiria” og den nok mest kritiker-berømmede af dem alle, ”8 1/2”, på turné rundt til biografer i hele landet.
I Danmark har blandt andet Folkeuniversitetet i København arrangeret en række Fellini-foredrag i næste måned i anledning af 100-året.