Peter Bonnén havde på så mange områder en overordentlig stor betydning for dansk kunst. Som skulptør først og fremmest, men derudover som en vigtig skikkelse i kunstlivet. Blandt andet som formand i en periode for sammenslutningen Grønningen, som mangeårig leder af Foreningen Kunst på Arbejdspladsen og som - en åbenmundet og polemisk - præsident for Akademiet for de Skønne Kunster i begyndelsen af 1980’erne. Torsdag i sidste uge døde han i sit hjem i København, 76 år gammel.
Det var også Peter Bonnén, der gav anledning til en kulturpolitisk -isme, der engang delte befolkningen, og havde det element af salonerne i hovedstaden versus skatteyderne i provinsen, der skulle blive et mønster i den danske debat siden.
Peter Bonnén blev uddannet på Den Eksperimenterende Kunstskole i 1960-61. Eks-Skolen var et begavet alternativ til Kunstakademiet, og skolens mest kendte elever må nok være Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard. Peter Bonnén deltager i flere udstillinger og aktioner (en slags happenings) blandt den kreds af billedkunstnere, der skal komme til at tegne store dele af den danske kunstscene i årtier fremover.
Det er også i første halvdel af 1960’erne, at Loven om Statens Kunstfond bliver vedtaget af et stort set enigt Folketing, og da Kunstfonden i 1965 påbegynder sin gerning, er det blandt andet ved at erhverve et værk, ”Skulptur i seks dele”, af Peter Bonnén.
På datidens sort/hvide pressefotos ligner metalskulpturen nogle brosten – og det var i hvert fald nok til, at lagerforvalter Peter Rindal (1923-2009) blev en spydspids i et oprør mod offentlig kunststøtte.
Peter Bonnén kunne ikke tro sit eget held. Fra at være ukendt blev han eksponeret over det ganske land i samtlige aviser og den ene tv-kanal.
Livet igennem forblev han Rindal dybt taknemmelig for reklameværdien, og da ”Skulptur i seks dele”, der tilhører kunstmuseet i Herning, en dag blev udført i en noget større udgave og opstillet i Kolding – Rindals hjemby – udfoldede Peter Bonnén store men forgæves anstrengelser for at få rindalismens fader til at komme til afsløringen.
Egentlig er det som maler, Peter Bonnén debuterer i 1962, og i tiden, der følger, eksperimenterer han fortrinsvis med skulptur men også med et udvidet skulpturbegreb, som da han i 1975 sår en 80 kvadratmeter stor kornmark på Nikolaj Plads i København.
Det er et værk, der både er blevet udlagt som land art (stedsspecifik kunst i natur), som en kritik af forurening, og som et billede på spaltning mellem kultur og natur. Men Peter Bonnén selv mere end antydede, at det da egentlig var en gave til hans mor, der boede på pladsen, så hun havde noget kønt at kigge på.
”Skulptur i seks dele” blev afsættet for en udvikling mod en meget stringent, minimalistisk skulptur, der kunne antage form af søjler og portaler, kors og sarkofager og blokke eller kuber udført i corténstål med meget smukke, stoflige overflader. Corténstål har den egenskab, at det ruster i overfladen, men kun i den, hvilket forærer mange af Peter Bonnéns skulpturer en køn rustrød farve.
Undertiden samles enkeltskulpturerne til grupper som et af hovedværkerne, ”Min etiopiske gravplads”, der ejes af kunstmuseet på Bornholm, hvortil Peter Bonnén også har udformet en 33 meter lang bro over en kløft i et granitbrud.
Blandt senere værker kan også en række sortladne relieffer fremhæves, men på et tidspunkt – efter mange års arbejde med svejseapparater og tunge skulpturer – fik Peter Bonnén problemer med den fysiske side af fremstillingen af skulpturer.
Han begyndte derfor at arbejde med fotografi i meget stort format, som han blandt andet har vist i Galerie Asbæk, som han var knyttet til gennem mange år, i Davids Samling og på Grønningens udstillinger. I sine fotografier lykkedes det Peter Bonnén at indfange en malerisk skønhed i upåagtede facader og tilfældigt henstillede plasticstole; motiver som han fandt under sine mange rejser i Afrika og Mellemøsten.
Peter Bonnén, der døde få uger efter, at Linda Bonnén, hustruen siden 1973, gik bort i juni, var et givende og humoristisk menneske.
I sit arbejde såvel som i sin indsats for kunstlivet hvor han gennem årene ofte påpegede urimeligheder på sine kollegers vegne. Selv fik han med årene en betydelig succes med udstillinger på og ikke mindst salg til en række af landets kunstmuseer. Han fik mange bestillingsopgaver på værker til det offentlige rum og modtog adskillige udmærkelser. Blandt dem Eckersberg Medaillen i 1989.
Peter Bonnén var et menneske, der var meget velorienteret i ikke alene sit eget felt, billedkunsten, men også i litteratur og andre kunstarter. I det københavnske gadeliv var Peter Bonnén en kendt skikkelse på sin ladcykel, men hjelm og med antennerne ude. Han vil blive savnet.