Maren Uthaug har skrevet en munter dystopi, hvor undertrykkelse finder sted med kvindeligt fortegn

Trods en lidt uforløst slutning på Maren Uthaugs nye roman "11 %", er den en overbevisende fremtidsfiktion, der på satirisk og lystfuld vis skildrer et grotesk, kvindedomineret samfund

Maren Uthaug har skrevet en munter dystopi, hvor undertrykkelse finder sted med kvindeligt fortegn
Foto: Leif Tuxen.

Forestil dig en verden tre-fire århundreder ude i fremtiden, hvor der ikke længere findes kvinder og mænd, men mennesker og hanner. Hvor sex med en han (med eller uden befrugtning) er noget, der finder sted på særligt indrettede centre, hvor hannerne opdrættes og står til tjeneste for kvinderne under ekstremt kontrollerede og medicinerede forhold. Hvor de mere fordækte sextrængende opsøger mandedamer med påsyede penisattrapper i silikone. Hvor menstruationsblod er visdomsblod, og den aldrende, ikke-blødende kvinde er en, som besidder stor visdom, fordi hun nu ”beholder visdommen i sit indre”. Hvor såkaldte rottepiger går omkring med kurve fulde af rotter, som sættes ud i gamle bydele for at hjælpe den naturlige nedbrydning af de firkantede ”patriarkbygninger” lidt på gled, mens al ny arkitektur tager udgangspunkt i naturens egne runde og ovale former. Hvor den kristne kirke i stedet for Gud har Moderen i højsædet, med den korsfæstede Jesus som symbol for den cyklus af død og genfødsel, som kendetegner naturen. Og, ikke mindst, hvor pligtonani (teoretisk og praktisk) er institutionaliseret under faget "Krop" i skolen. 

Sådan cirka tager universet i Maren Uthaugs nye roman ”11 %” sig ud. 11 procent – så mange hanner, som der fortsat må være i verden for at sikre artens overlevelse.