Prøv avisen

Markante medlemmer forlader Lars Vilks-Komiteen

Redaktør på Information Niels Ivar Larsen og den iranskfødte kunstner Firoozeh Bazrafkan er trådt ud af Lars Vilks-Komiteen. På arkivbilledet ses Lars Vilks Foto: David Leth Williams

Flere venstreorienterede medlemmer forlader betydningsfuld forening. Mangfoldigheden i projektet er væk, lyder forklaringen

Der er med årene etableret en række foreninger, der arbejder for fri ytringsfrihed fra forskellige ideologiske og politiske standpunkter. En af de mere betydningfulde, Lars Vilks-Komiteen, har formået at skabe et bredt udgangspunkt for at støtte den svenske tegners ret til at tegne og tale frit. Han blev forsøgt dræbt under attentatet ved Krudttønden i København i februar, som kostede en anden dansk mand livet.

Nu er der opstået en intern debat om sammensætningen i Lars Vilks-Komiteen, og flere medlemmer er netop trådt ud. Det gælder redaktør på Information Niels Ivar Larsen, der også sidder i Dansk Pens bestyrelse, og den iranskfødte kunstner Firoozeh Bazrafkan.

Udmeldingerne har ført til en ophedet debat på facebook, der kan betragtes som en slags ideologisk fløjkrig, mellem de to på den ene side og journalist og forfatter Helle Merete Brix og kunstner Uwe Max Jensen fra komiteen på den anden. Konflikten skyldes en utilfredshed med, at komiteen ikke har nok venstreorienterede medlemmer og er alt for præget af medlemmer, der også arbejder for det mere højreorienteret Trykkefrihedsselskabet, lyder det fra Niels Ivar Larsen.

”Lars Vilks og ytringsfriheden bør optimalt forsvares fra en platform, der samler et repræsentativt udsnit af demokratisksindede på tværs af fløje. Som tilhænger af en langt mere humanistisk udlændingepolitik kan jeg slet ikke identificere mig med den bagvedliggende dagsorden i Trykkefrihedsselskabet. Det er vigtigt i forsvaret for ytringsfrihed at slå fast, at den sag ikke har spor at gøre med, hvordan vi skal behandle indvandrere og flygtninge,” siger Niels Ivar Larsen.

Han vil i stedet kæmpe Lars Vilks sag i neværket Fri Debat, hvor Vilks nu også er optaget.

Vilks tegnede i 2007 muslimernes profet Muhammed som rundkørselhund og siden levet med politibeskyttelse. Efter terrorangrebene i Paris og København har han ønsket at skabe et mere alvorligt symbol på retten til blasfemi i form af en pris for en international indsats for kunst og ytringsfrihed.

Firoozeh Bazrafkan forklarer sin udmelding med, at det var et erklæret mål fra begyndelsen, at arbejdet i komiteen skulle være så pluralistisk og tværpolitisk som muligt. ”Men pluralismen og mangfoldigheden i projektet er af en eller anden grund blevet mindre”, skriver hun på sin facebookside.

Helle Merete Brix forstår ikke utilfredsheden fra de to tidligere medlemmer, da man på et sommermøde for nylig ifølge hende netop besluttede at lede efter nye og mere venstreorienterede folk. Trods den betydelige reducering i komiteen fortsætter arbejdet, bedyrer hun:

”Der kommer ikke til at betyde noget i praksis. Jeg siger tak for indsatsen hos og hilser kun velkommen, at der også kæmpes for Lars Vilks andre steder fra,” siger hun til Kristeligt Dagblad. Ud over hende og Uwe Max Jensen består Lars Vilks Komiteen nu også af Bernt Johan Collet, godsejer og tidligere bestyrelsesformand for tænketanken Cepos, og historiker og kommentator Mikael Jalving.