Kira Skov har en unik stemme, der har gjort hende til en af landets største sangerinder. Hun sætter vokal til rockmusik med sin karakteristiske mørke, hæse stemme og formidler den ud af højtalerne eller fra scenen med nærvær og en nerve, kun få kan hamle op med.
LÆS OGSÅ: Alsang, jazz og støvletramp
Den lyder som et langt og hårdt liv, og den 35-årige sangerinde har da også været gennem lidt af hvert med svigtende forældre, bilulykke, livstruende sygdom og en voldelig kæreste oplevelser, der har givet hende ar på sjælen, føjet moltoner til strubeinstrumentet og medført et engagement i kræftramte børn og Amnesty International.
Musik er lidt terapeutisk for mig. Jeg har skrevet sange som en måde at arbejde mig gennem kriser på og for at lære mig selv bedre at kende. Man kan sige, jeg får udforsket nye facetter af mit væsen, lyder det hæst fra Kira Skov fra den anden side af det runde træbord midt i hendes lille stue i en lejlighed på Vesterbro i København.
Hun er netop i gang med at føje en facet til sin musikalitet med et nyt projekt med det store jazzkoryfæ Billie Holiday som omdrejningspunkt. På fredag udkommer cden Memories of Days Gone By (Minder om svundne dage) med en række Holiday-fortolkninger fra God Bless the Child til My Man.
Kira er gift med musikeren Nicolaj Munch-Hansen, og der er instrumenter overalt i stuen: en rød Hummingbird-guitar på den ene væg, et gammelt Steinweg-klaver fra Braunschweig med nodepapir over tangenterne op ad den anden og en harmonika og slidte forstærkere forskellige steder på gulvet. Udenfor skinner en skarp morgensol, men sigøjnerrøde gardiner med pailletter dæmper lyset indenfor. Der er levende lys over stueorglet, røde roser i en vase og varm stempelkaffe på bordet.
Årsagen til vores samtale hænger på væggen bag ved mig i ramme og bag glas med røde læber og en stor hvid blomst i håret. Billie Holidays mørke øjne er rettet mod en anden musikalsk kæmpe, en ung Bob Dylan, der optræder på et kæmpe sort-hvidt foto med fingrene på en slidt bas, en mundharmonika hængende på maven og et lidt tomt blik ned mod jorden. Billie og Bob er Kira Skovs store musikalske fyrtårne, men Lady Day rager lidt højere, selv efter syv rockalbum på bare otte år. Kira fortæller begejstret om at indspille Holiday med et intenst blik og albuerne på bordet.
Jeg er vant til en mere bombastisk rocklyd og til at bruge store armbevægelser for at komme igennem lydbilledet.
Denne gang var det dejligt bare at kunne hviske og komme helt ned, så langt ned, så jeg nærmest ikke siger noget. Det er det stærke ved jazz. Det er alt det bagved. Jeg har haft det svært med vokaljazz, fordi det tit er en gymnastikopvisning i teknisk kunnen. Og det interesser mig egentlig ikke. Det, der interesserer mig i musikken, er nerve og nærvær. Det er min mission, siger Kira.
Hun opdagede Billie Holiday som 13-årig i Fona i Rødovre Centret, og hun har siden fulgt hende som en livsledsager, gennem ild og vand. De verdenskendte toner fra 1930erne og 1940erne har hun gjort til sine egne med et yderst professionelt hold jazzmusikere fra USA og Danmark.
Billie er et soundtrack til mit liv. Det er selvfølgelig begrænset, hvor meget jeg kendte til den kærlighedssmerte som 13-årig, men i kraft af mine forældres skilsmisse oplevede jeg ulykkelig kærlighed, bedrag og svigt og havde de temaer inde på livet allerede der.
Hun formidler store tunge temaer, men på en fordøjelig måde. Hun får på en mesterlig måde en til at udholde smerten. Hendes sange er meget sigende i mit kærlighedsforhold til musikken. For mig er livet både en fest og en masse smerte, siger Kira Skov.
Det var det også for Billie Holiday, der døde 44 år gammel i 1959 efter et omtumlet liv med musik, vold og narkotika som hovedingredienser. Billies tekstunivers er både melankolsk og opmuntrende, mener den danske beundrer, og det passer godt til hendes eget liv.
Kira Skov er født og opvokset i Rødovre vest for København. Efter 9. klasse rejste hun til London for at spille musik. Her mødte hun en 17 år ældre mand, Eve, og fulgte med ham til Los Angeles, USA.
Han viste sig at være en Ike Turner-type, charmerende, men lunefuld og voldelig.
Hun vendte fem år senere tilbage til London til et liv i byens besatte huse med stofmisbrugere og prostituerede som naboer. For 10 år siden tog hun hjem til Danmark efter det, hun kalder en lang dannelsesrejse i destruktive miljøer. Hun dannede orkestret Kira & The Kindred Spirits der udgav tre album og blev en succes, og siden har hun levet af det, hun elsker over alt andet.
Men det satte en kræftdiagnose for to år siden umiddelbart en stopper for. Hun blev ringet op på vej ind i et fly til Slovakiet, hvor hun skulle spille koncert. Hun blev opfordret til straks at tage til hospitalet og næste morgen indlede en kemobehandling. I dag er hun erklæret rask.
Den koncert og en anden på jazzfestivalen blev selvfølgelig aflyst. Men de bookede mig til året efter. Og det blev et mål, en milepæl, der afsluttede en ond cirkel. Og jeg kan huske koncerten i Slovakiet, der var udenfor en smuk solskinsdag. Musik er meget personligt. Det handler om liv og død. Og det blev meget bogstaveligt, siger Kira Skov.
Nogle år forinden var hun i et voldsomt biluheld, der nær kostede hende livet. Forskellen mellem liv og død handlede om millimeter. Det var meget dramatisk, og hun vågnede, da hun blev klippet ud af bilen, og der var læger og ambulancer over det hele. Kira Skov blev indlagt en uge med et brud på rygsøjlen, heldigvis var det kun en flig.
Jeg blev utroligt overvældet og takkede ambulancefolkene og græd meget. Det var den samme reaktion, jeg fik senere, da jeg blev behandlet for kræft, fortæller sangerinden, der ved begge omstændigheder rettede al fokus på at blive rask.
Paradoksalt havde jeg det godt, mens jeg blev behandlet. Jeg gik ind i en overlevelsesboble, fik ro og fokuserede på, hvad der er vigtigt. Jeg havde igen en stor taknemmelighedsfølelse over at blive hjulpet og elskede min overlæge.
Det er interessant at opdage, hvad der sker i en dramatisk krisesituation, men jeg tror, det fik mig hurtigt og godt igennem sygdommen, mens andre, der også sad i behandling, som man møder på hospitalet, var vrede og frustrerede og brokkede sig utroligt meget, siger Kira Skov, hvis oplevelser banede vej for en ny tilgang til musikken.
Det er selvfølgelig ikke til at vide, hvordan man reagerer, og om jeg ville have handlet anderledes, hvis det ikke var sket. Men det er klart, at der er sket et skifte efter sygdommen, siger Kira Skov, der følte sig bedre rustet til at blive konfronteret med Billie Holidays alvorsfulde univers.
Hun vil gerne give sin livsenergi og tilgang til sygdom videre til syge børn.
Derfor har hun optrådt for kræftsyge børn og unge gennem Kræftens Bekæmpelse. Kira Skov holder stadig kontakt til en ung kræftsyg pige på Bornholm, og hun håber at kunne hjælpe andre gennem musikken.